Høringssvar på alkoholpolitisk handleplan 2006 - 2009
Høringssvar på alkoholpolitisk handleplan 2006 - 2009
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 27. oktober 2005
Afbud:
·
Tanwir Ahmad (arbejdsmæssige årsager og andet offentligt
hverv)
·
Helle Sjelle
·
Leslie Arentoft
Bjarne Fey mødte kl. 14.00 under behadlingen af pkt.
4.
For så vidt angår den del af mødet, der blev
påbegyndt kl. 17.30, havde yderligere Taner Yilmaz, Finn Rudaizky, Hellen Hedemann og Karin Storgaard meldt
afbud
.
Sager til beslutning
19. Høringssvar på alkoholpolitisk handleplan 2006 - 2009
(KFU 386/2005)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender høringssvaret om Alkoholpolitisk handleplan 2006 – 2009.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget har på sit møde den 25. august 2005 besluttet at sende alkoholpolitisk handleplan i høring.
Alkoholpolitisk handleplan er udarbejdet i et samarbejde, som samtlige kommunens forvaltninger, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt frivillige foreninger har bidraget til.
Handleplanens overordnede mål udspringer af Københavns Kommunes Folkesundhedsplan, hvor en af målsætningerne er at reducere københavnernes høje alkoholforbrug. I planen er opstillet 15 delmål.
Kultur- og
Fritidsudvalgets høringssvar tilslutter sig planens hovedindhold. Udvalget
bakker op om tankerne om at udarbejde en udskænkningspolitik på idrætsanlæg,
kulturhuse m.m.. Indledningsvis foreslås dog, at indholdet af en
udskænkningspolitik afklares nærmere, herunder hvordan denne kan medvirke til
at begrænse alkoholforbruget.
Udvalget anbefaler
samtidig, at der sættes fokus på alkohol i foreninger, og at foreningerne
opfordres til at diskutere og udarbejde en alkoholpolitik for deres egen forening.
Det er udvalgets
generelle opfattelse af forebyggelse er bedre end forbud, hvorfor forslaget om
at begrænse antallet af alkoholbevillinger ikke kan støttes.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen besluttede ved vedtagelsen af budgetforliget 2005, at der skulle udarbejdes en alkoholpolitisk handleplan. Københavnernes høje forbrug af alkohol har både individuelle og samfundsmæssige konsekvenser.
Målsætningen på alkoholområdet fremgår af Københavns Kommunes Folkesundhedsplan, hvor en af målsætningerne er, at Københavnerne skal reducere deres alkoholforbrug væsentligt.
Der er en formodning om, at indsatsen på alkoholområdet kan
optimeres ved bredt at koordinere kommunens politik på området. Som et led heri
er den alkoholpolitiske handleplan udarbejdet i et samarbejde mellem
Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Bygge- og
Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab og
frivillige organisationer.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har på sit møde den 25. august 2005 besluttet at sende alkoholpolitisk handleplan i høring, jf. bilag 1.
Handleplanen har 3 kerneområder: 1) En borgerrettet forebyggende indsats, 2) Tidlig opsporing, 3) Sikring af helhedsorienteret og sammenhængende social- og behandlingsmæssig indsats, jf. bilag 3.
I handleplanen er opstillet 15 delmål med tilhørende 27
indsatser for at opfylde den overordnede målsætning, at københavnerne skal reducere
deres alkoholforbrug væsentligt. En samlet oversigt over indsatser er vist i
bilag 2, underbilag 2.
Forvaltningen er bedt om særligt at kommentere handleplanens forslag om at begrænse tilgængeligheden af alkohol bl.a. gennem bevillingssystemet og udskænkningspraksis på diskoteker og værtshuse (Delmål 6, indsats 7, 8 og 9).
Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar til alkoholpolitisk handleplan 2006 - 2009:
Kultur- og
Fritidsudvalget tilslutter sig, at indsatsen skal styrkes for både at forebygge
og behandle alkoholproblemer med alle de personlige og samfundsmæssige
skadevirkninger, et misbrug har. Udvalget finder det meget positivt, at der i
planen er forslag, som går på tværs af forvaltningerne med sigte på at udvikle
en bred forebyggende indsats. Det er samtidig udvalgets generelle opfattelse at
forebyggelse og information virker bedre end forbud.
Forvaltningen har
indhentet bemærkninger til forslagene fra idrætsanlæggene, kulturhusene, fra
Bevillingsnævnet og fra politiet. Disse bemærkninger indgår i udvalgets
besvarelse. Udvalgets bemærkninger vedrører primært den forebyggende indsats og
kun i begrænset omfang indsatsen for tidlig opsporing.
Udvalget har følgende
konkrete bemærkninger til handleplanen.
Delmål 1 – 5 vedrører børn og unge.
Indsats 5 fokuserer på
at skabe bedre rammer for sunde alkoholvaner blandt unge. Det hedder her, at "de rammer der sættes omkring alkohol kan
påvirke det samlede alkoholforbrug. I relation til unge skal kommunen formulere
krav omkring alkohol i forbindelse med kommunale musik- og sportsarrangementer.
Der iværksættes samtidig et samarbejde omkring en forebyggende indsats,
herunder udskænkningspolitik, i kommunale idrætshaller og – anlæg".
Både kulturhusene og
idrætsanlæggene er positivt indstillet overfor, at der udarbejdes en
udskænkningspolitik. Det er opfattelsen, at en offentliggjort politik for
udskænkning viser udskænkningsstedets ansvarlighed og gør det nemmere at
håndtere klager ved bortvisninger eller andre sanktioner overfor gæster.
Kultur- og
Fritidsudvalget kan desuden anbefale, at der sættes fokus på alkohol i
foreningerne. Det kan fx ske ved, at folkeoplysende foreninger opfordres til at
diskutere og udarbejde en alkoholpolitik for deres egen forening, især med
henblik på at indtænke de yngre medlemmer af foreningen i politikken.
Delmål 6 - 10 vedrører voksne og ældre.
Delmål 6
indsats 7 – 9 (begrænsning af
tilgængeligheden af alkohol bl.a. via bevillingssystemet og udskænkningspraksis).
Ad indsats 7 (Påvirkning af national lovgivning på
området):
Liberaliseringen af lukkeloven med virkning fra 1.
juli 2005 indebærer, at alkohol i dag kan købes døgnet rundt i bl.a.
døgnkiosker og indtages i umiddelbar nærhed af restaurationer.
Der er derfor en stærk formodning for, at en
begrænsning af muligheden for at indtage alkohol på restaurationer – under
regulerede forhold – alt andet lige indbyder til, at indtagelsen i stedet sker
i det offentlige byrum, herunder i nærheden af restaurationer.
Effekten af en begrænsning af tilgængeligheden af
alkohol via bevillingssystemet vil derfor opvejes af den tilgængelighed, der nu
er mulig i lyset af liberaliseringen af lukkeloven.
Ad indsats 8 (begrænsning af alkoholbevillinger):
Det anføres bl.a., at 'kommunen har mulighed for at begrænse tilgængeligheden
af alkohol bl.a. igennem bevillingssystemet'. Ligeledes anføres det, at antallet af alkoholbevillinger så vidt
muligt ikke må øges fra det nuværende niveau.
Muligheden for at reducere antallet af
alkoholbevillinger - herunder fastlåse antallet på det nuværende niveau -
foreligger, men er forbundet med en række forbehold.
I henhold til restaurationsloven skal
der ved udstedelse af alkoholbevilling overordnet tages hensyn til samfundsmæssige,
ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn.
Sundhedspolitiske hensyn indgår
således ikke i loven som selvstændigt hensyn – med andre ord vil der
eksempelvis ikke kunne gives afslag alene med henvisning til, at alkoholforbruget
i København er for højt.
Der kan efter loven lægges vægt på
restaurationens beliggenhed, herunder anlægges bymæssige betragtninger, således
at der vises tilbageholdenhed med udstedelse af tilladelse til nyoprettede
restaurationsvirksomheder i egentlige beboelseskvarterer eller nær skoler eller
andre institutioner, der søges af unge. Dette forudsætter retningslinier af
mere principiel karakter (restaurationsplan), der ex. udpeger byområder, hvor
alkoholbevilling kun efter særlige omstændigheder udstedes. Beslutning af en
sådan plan er et anliggende for Borgerrepræsentationen.
Bevillinger udstedes for op til 8 år af
gangen. Såfremt der hverken foreligger negative økonomiske eller ordensmæssige
forhold, vil ansøgeren have en berettiget forventning om fornyelse ved
periodens udløb. Tilsvarende vil der ved overdragelse af en restauration med
alkoholbevilling være en berettiget forventning om, at stedet kan drives videre
med alkoholbevilling.
Det vil ikke kunne udelukkes, at
Bevillingsnævnet vil blive mødt med erstatningssøgsmål, såfremt en ansøgning om
fornyelse/videreførelse afslås.
For så vidt angår udstedelse af nattilladelser, er det Bevillingsnævnets
velovervejede strategi, at udstedelsen af tilladelser spredes tidsmæssigt over
natten. Denne strategi medfører erfaringsmæssigt en reducering af voldstilfælde
og uro i det offentlige, udendørs natteliv.
Såfremt Bevillingsnævnet strategi fraviges til fordel for en mere restriktiv
politik omkring udstedelse af nattilla
delser, vil dette - kombineret med liberaliseringen
af lukkeloven – forventes at føre til en stigning i vold og uro i det
offentlige, udendørs natteliv.
En begrænsning i udstedelsen af
bevillinger, forudsætter en mere generel stillingtagen i form af en
restaurationsplan. En sådan plan vil som udgangspunkt alene kunne få betydning
for nyetablerede restaurationer, hvorfor virkningen af planen vil være
begrænset mange år fremover.
Kultur- og Fritidsudvalget kan derfor
ikke anbefale, at der sker en begrænsning i tilgængeligheden til alkohol via bevillingspraksis.
Ad indsats 9 (ansvarlig
udskænkningspraksis):
Det anføres i handleplanen under indsats 9, at lokale SSP'er oplever,
at visse udskænkningssteder har en meget aggressiv udskænkningspraksis.
Københavns Politi oplyser heroverfor, at bevillingsafdelingens patruljer
ikke under deres kontrolvirksomhed har bemærket udskænkningssteder, der har en
meget aggressiv udskænkningspraksis. Der foreligger således kun enkelte
sigtelser for servering for mindreårige eller servering for 'berusede'.
Under indsats 9
foreslås, at SUF gennemfører en pilotundersøgelse af udskænkningspraksis på
københavnske diskoteker og værtshuse i et samarbejde med Bevillingsnævnet/KFF,
der kan danne basis for beslutning om den videre indsats.
Kultur- og
Fritidsudvalget anbefaler, at en undersøgelse og eventuelle initiativer udvides
til at omfatte udskænkningssteder ved kulturhuse og idrætsanlæg.
Delmål 7 indsats 11
(uddannelse af nøgle- og ressourcepersoner på arbejdspladserne).
Kultur- og
Fritidsforvaltningens personalepolitik understreger, at medarbejdere såvel som
ledere i hverdagen har mulighed for at opfordre en kollega med et
misbrugsproblem til at modtage den nødvendige hjælp. Forvaltningen mener ikke,
at der er behov for et centralt udmeldt krav om udpegning af uddannede
nøglepersoner på hver enkelt arbejdsplads. KFF vil lade det være op til de
lokale samarbejdsudvalg at vurdere, om man har behov for at udpege en
nøgleperson på den enkelte arbejdsplads.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen vil udpege og uddanne en ressourceperson i
personaleafdelingen, som de lokale enheder kan søge rådgivning hos.
Delmål 8 indsats 14 (Skærpede
krav til lejlighedstilladelser):
Det er Københavns Politi – og ikke Bevillingsnævnet – der har kompetence
til at udstede lejlighedstilladelser.
Københavns Politi oplyser, at de gennem mange år har sat fokus på arrangørernes
evne og vilje til at udvise ansvarlighed og overholdelse af restaurationslovens
bestemmelser. Under kontrol af arrangementerne har man ikke konstateret
overtrædelse af lovgivningen eller uansvarlig drift i et sådant omfang, at det
har været overvejet at nægte meddelelse af lejlighedstilladelse ved en eventuel
ny ansøgning.
Københavns Politi bemærker endvidere, at man ikke har oplysninger, der
tyder på, at spirituskørsel efter et arrangement i København med
lejlighedstilladelse udgør et problem. Der henvises til, at der i København og
i hele hovedstadsområdet er gode muligheder for hjemtransport. Københavns
Politi finder det derfor ikke nødvendigt, at iværksætte særlige initiativer med
henblik på at sikre deltagernes hjemtransport.
Meddelelse af lejlighedstilladelser omfatter kun fester, møder og lignede
særlige tilladelser. Narkotika- og Bevillingsafdelingen vil evaluere den
nuværende praksis ved meddelelse af lejlighedstilladelser med henblik på at
sikre, at disse tilladelser begrænses til målgruppen.
Med disse bemærkninger
tilslutter udvalget sig forslaget til Alkoholpolitisk handleplan 2006 – 2009.
Økonomi
Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Andre konsekvenser
Ingen
Høring
Kultur- og Fritidsforvaltningens har bedt kultur- og medborgerhusene og idrætsanlæggene/teamcheferne om at udtale sig om handleplanen, ligesom den har været forelagt Bevillingsnævnet og Københavns Politi for eventuelle bemærkninger.
Bilag
1. Høringsbrev fra Sundhedsforvaltningen
2. Indstilling til Sundhedsudvalget med bilag
3. Alkoholpolitisk handleplan
Carsten Haurum
/