Mødedato: 27.09.2001, kl. 15:00

Ungepuljen - ansøgninger

Ungepuljen - ansøgninger

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. september 2001

 

10. Ungepuljen - ansøgninger

(KFU 339/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler

  1. Tilskud på 5.000 kr. til Børne- og Ungerådgivningen i Vanløse v/Stig Hansen i forbindelse med etablering af lektiecafé
  2. Tilskud på 10.000 kr. til opsætning af 2 håndboldmål i Tingbjerg-Utterslevmose og underskudsgaranti på 6.000 kr. i forbindelse med indkøb af bænke til opgang i ejendommen Ruten 151-157
  3. Tilskud på 20.000 kr. til rollespilsforeningen Opus' afholdelse af workshops og projekt "Det Feudalistiske Forbund"
  4. Tilskud på 7.000 kr. til gennemførelse af rollespilsprojektet "Sidste Grænse"
  5. Tilskud på 3.200 kr. til Boldklubben Heklas afholdelse af weekend-træningstur for juniorholdet
  6. Tilskud på 20.000 kr. til projekt Ghetto-Noise under Sjakkets Aktivitetscenter v/Rasmus Claesson
  7. Underskudsgaranti på 6.400 kr. til Elevdemokratidag på Sankt Annæ Gymnasium
  8. Tilskud på 7.000 kr. til kulturelle aktiviteter i Fritids- og Ungdomsklubben August Wimmersvejs projekt "Gadens Piger"
  9. Tilskud på 3 x 1.000 kr. til skolebladet "Palle Ib" på Sankt Annæ Gymnasium
  10. Tilskud på 25.000 kr. til projekt "Sæt spor" for tre 7. klasser på Rådmandsgades skole v/Michael Zacho
  11. Underskudsgaranti på 30.000 kr. til Rollespilsforeningen SLOGs ungdomsprojekt "John Doe" den 21.-23. september 2001
  12. Tilskud på 30.000 kr. til Skandinavisk Teaterskole v/Isabel Eisen til gennemførelse af projekt "På tværs ad gaden"
  13. Tilskud på 5.000 kr. til kulturelle aktiviteter til værested for børn og unge på Nørrebro v/Mohammed Hamouti
  14. Tilskud på 7.300 kr. til dækning af udgifter til lyd og lys i forbindelse med projekt "Storby Billeder" i Fritids- og Ungdomsklubben Sofiegården
  15. Tilskud på 20.000 kr. til diverse rekvisitter til gennemførelse af idrætsprojektet PUNCH i Ungdomsklubben Azusa på Nørrebro
  16. Afslag til ungdomshøring tilrettelagt af DSUs landsforbund v/Morten Nielsen
  17. Afslag til Veronika Szlenski Bonnevies projekt legedag i Dyrehaven
  18. Afslag til teenageforeningen TeenExtremes indkøb af 4 pc'er til start af netcafé
  19. Afslag til Sankt Annæ Gymnasiekors koncertturné i USA og Canada
  20. Afslag til projekt Træfpunkt Avenue v/Louise McEwen
  21. Afslag til udgivelsen af bladet "Nogen briller" v/Marie Bruun Yde.
  22. Udsættelse af ansøgning fra Kirsten Andersen om tilskud til sommerkoloni i 2002

at projekter og aktiviteter, som afholdes før ansøgningsfristens udløb ikke ydes tilskud/underskudsgaranti

at der anvises dækning for det samlede beløb på 204.900 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver(Ungepuljen).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. september 2001

Der blev begæret afstemning om et ændringsforslag stillet af Kaja Jacobsen om, at tilskudsbeløbet vedrørende punkt 6 (Ghetto-Noise) forhøjes fra 20.000 kr. til 50.000 kr.

Et flertal (Mona Heiberg, Kaja Jacobsen, Martin Günter, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft, Abderrahman Ben Haddou og Jens Kjær Christensen) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Karin Storgaard og H. Thustrup Hansen) stemte imod.

Ændringsforslaget blev dermed tiltrådt.

De øvrige indstillingspunkter blev tiltrådt uden afstemning.

Puljens formål tages senere op til revision, herunder snitflader til øvrige forvaltninger/udvalg.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 26. april 2001(BR155/01), at der som opfølgning på Ungdomskommuneforsøget oprettes en Ungepulje på 425.000 kr., og at der anvendes 25.000 kr. til at informere Københavns unge om puljen.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 20. juni 2001 godkendte udvalget Ungepuljens formål, retningslinier for puljen samt ansøgningsfrister og informationstiltag.

Der er indkommet 22 ansøgninger til puljen med et samlet ansøgt beløb på 759.730 kr.

4 ansøgninger indstilles imødekommet helt, 11 ansøgninger imødekommet delvist, 6 ansøgninger meddelt afslag og 1 ansøgning udsat til første behandling af puljen i 2002.

 

 

Til top