Fodbolden i København - forslag til placering af nye fodboldbaner
Indstilling og beslutning
at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter forslag til placering af nye 11-mands fodboldbaner i København.
Problemstilling
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet to oversigtsnotater, som skal danne baggrund for udvalgets drøftelse af nye fodboldbaner i København,
- Et katalog over arealer (bilag 1), der størrelsesmæssigt egner sig til at etablere nye 11-mands fodboldbaner, både natur- og kunstgræsbaner. I kataloget indgår kun områder, som ikke i forvejen anvendes til idrætslige formål. Kataloget er blandt andet lavet på baggrund af forslag fra DBU København.
- En oversigt over forvaltningens forslag til nye kunstgræsbaner på eksisterende naturgræsbaner (bilag 2).
København har ca. 200 græsbaner og 30 kunstgræsbaner. I foråret 2014 etableres yderligere fem kunstgræsbaner, tre 11-mandsbaner og to 7-mandsbaner.
Prognoser viser, at der i 2025 vil være mere end 100.000 flere københavnere, og ca. 40% af den samlede befolkning vil være børn og unge under 30 år, hvilket medfører større pres på byens fodboldbaner.
Ser man i øvrigt på forholdet imellem antal fodboldbaner og befolkningstallet er København, trods vækst i antallet af fodboldbaner, fortsat bagud i forhold til de øvrige byer i "6-by samarbejdet", Aarhus, Odense, Ålborg, Esbjerg og Randers. Sammenlignet med de øvrige nordiske hovedstæder er København også bagud i forhold til antallet af kunstgræsbaner.
Kultur- og Fritidsforvaltningens undersøgelse af udnyttelsesgraden på københavnske idrætsanlæg, der behandles på udvalgsmødet 27. juni 2013, viser, at byens 11-mandsbaner i vid udstrækning anvendes maksimalt i forhold til belastningsgrænsen.
Nærmere om de to oversigtsnotater
Bilag 1 - katalog over arealer der ikke i forvejen anvendes til idrætslige formål
Trods en stadig tættere by er der gode muligheder for etablering af nye fodboldbaner i København, både kunstgræs- og naturgræsbaner. Der er mulighed for at placere baner i Ørestad og Nordhavn eller på Gasværksgrunden, Bellahøjmarken og Gassilogrunden ved Valby Idrætspark. Steder der ligger tæt på eller i tilknytning til områder med stor befolkningstilvækst. Der er i alt fundet 11 egnede arealer, hvor der potentielt er plads til en eller flere 11-mandsbaner.
Forudsætningerne for at der kan etableres nye fodboldbaner på de foreslåede arealer er,
- at der reserveres areal i forbindelse med kommune- og lokalplan,
- at der indgås aftale med arealejer i tilfælde hvor arealet er ejet af tredjepart,
- at der indhentes dispensation for gældende fredningsbestemmelser i områder der er underlagt fredningsbestemmelser, og
- at der laves jordbundsundersøgelser, potentielt VVM undersøgelser, for at afgøre om det er muligt at etablere boldbaner på de respektive arealer.
Kunstgræsbaner har en vedvarende høj banekvalitet, da de ikke slides på samme måde som græsbaner. Banekapaciteten er derfor højere på kunstgræsbaner sammenlignet med græsbaner. Kunstgræsbaner betyder også et øget brug af udendørsbaner om vinteren, da naturgræsbanerne er lukket ned.
For at forslagene kan realiseres, skal der laves jordbundsundersøgelser, potentielt VVM undersøgelser, for at afgøre, om det er muligt at etablere boldbaner på de respektive arealer, og der skal indhentes dispensation for gældende fredningsbestemmelser.
En del af de foreslåede kunstgræsbaner indgik i forhandlingerne om budget 2013
´Fodboldlommer´ i byens rum
Der er mange muligheder for at etablere minibaner og eksperimenterende fodboldelementer i byens rum. Det kan gøres i forbindelse med områdeløft, klimasikring, udvikling af byrum osv. Banerne benyttes primært af selvorganiserede grupper og kan være vigtige samlingssteder i byens rum. Minibanerne kan også etableres på restarealer i byens idrætsanlæg.
DBU har foreslået, at der etableres minibaner på restarealer i Valby Idrætspark og på Israels Plads.
Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler, at der fortsat er fokus på at etablere små fodboldbaner og multibaner i lommeparker og på restarealer, som i særlig grad appellerer til børn og unge.
Økonomi
Videre proces
Carsten Haurum
/ Mads Kamp Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.