Udnyttelse af idrætsfaciliteterne i København

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til den endelige rapport om "Udnyttelse af idrætsfaciliteterne i København", herunder anbefalinger til at fremme brugen af faciliteterne.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager den endelige rapport 'Udnyttelse af idrætsfaciliteterne i København' til efterretning,

2. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter forslag til initiativer, der kan skabe mere aktivitet i byens idrætsfaciliteter, og

3. at Kultur- og Fritidsforvaltningen lader 4,7 mio. kr. til udvalgte initiativer indgå i forhandlingerne om budget 2014.

Udfordringerne for den københavnske idræt er, at der er særdeles høj belægning på byens idrætsfaciliteter i prime-time (kl. 16-20). Særligt de store idrætshaller er de facto fuldt udnyttet i de tidsrum, hvor aktiviteterne særligt retter sig mod børn og unge. Men også svømmehaller, fodboldbaner og specialanlæg er tæt på at være fuldt belagt i de sene eftermiddagstimer.

Med vedtagelsen af budget 2013 besluttede Borgerrepræsentationen, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skal udarbejde en undersøgelse af udnyttelsesgraden af de kommunale idrætsanlæg. Sigtet er, at undersøgelsen kan fungere som afsæt for, at der frem mod budget 2014 arbejdes med forslag til, hvordan Københavns Kommune bedst muligt og mest effektivt kan give københavnerne nye og bedre muligheder for at dyrke idræt.

Den 2. maj 2013 fik udvalget forelagt en foreløbig rapport. Rapporten ligger nu i en endelig version med registrering af både indendørs og udendørs faciliteter (bilag 1).

Udnyttelsesgraden skal ses i forhold til de overordnede præmisser for brugen af faciliteterne.

Brugen af idrætsfaciliteter i København sker på baggrund af en forudsætning om, at skolerne bruger tiden om dagen, og foreningerne bruger tiden eftermiddag, aften og weekend. Hvad der herudover er til rådighed afsættes på kommercielle vilkår primært til selvorganiserede aktiviteter eller bruges til kommunalt initierede aktiviteter (sociale, kriminalitetsforebyggende eller lignende).

Folkeskolereformen vil medvirke til øget belægning på idrætsfaciliteterne i dagtimerne og øge efterspørgslen på idrætsfaciliteter generelt. Det taler for en styrkelse af det konstruktive samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, der allerede er igang. Stigningen i antallet af københavnere vil have samme effekt, og der er derfor fortsat grund til at sætte idrætsfaciliteter højt på den politiske dagsorden.
 

Konklusion
Rapporten viser registrering af brug på byens idrætsanlæg og fodboldbaner. Hver uge udbydes der i størrelsesordenen 32.600 timer i de københavnske idrætsfaciliteter. Timerne er fordelt på idrætshaller, gymnastiksale, svømmehaller, tennisbaner, græs- og kunstgræsbaner samt specialanlæg som f.eks. fægtehal og keglebane.

Undersøgelsens væsentligste konklusioner er:

• Idrætshaller udnyttes intenst i både dag- og aftentimer
• Der er mange ledige timer i gymnastiksale uden for skoletiden
• Svømmehaller bruges intenst over hele ugen. De mindre skolesvømmehaller har ledig kapacitet i weekenderne
• Speciallokaler bruges meget i prime-time, men ikke meget i dagtimerne
• Kunstgræsbaner bruges intenst i prime-time, men mindre i dagtimerne
• Græsbaner udnyttes til deres maksimale grænse
• Der er overskydende kapacitet på udendørs tennisbaner

Det overordnede billede er, at særligt tiden i prime-time på ugens fire første hverdage er særdeles godt udnyttet. Her er børn og unge blandt de højst prioriterede grupper, når tiden skal fordeles.

Ser man på alle idrætsanlæg samlet, er der aktivitet i mere end 70 pct. af tiden i dette tidsrum. Særligt stor er aktiviteten i de store idrætshaller og i svømmehallerne. Her er der idrætsaktivitet i omkring 90 pct. af tiden. Set ud over ugen som helhed er belægningen noget lavere. I gennemsnit er faciliteterne i brug i knap 56 pct. af tiden.

Undersøgelsen viser, at der er tider og steder, hvor foreninger eller skoler ikke anvender tiden – i nogle tilfælde endda udebliver fra tid, der er reserveret. Udeblivelser fra bookede tider medvirker til en lavere udnyttelsesgrad. Brugen af de indendørs idrætsanlæg er størst, når de er reserveret til privat udlejning/selvorganiseret idræt. Samlet set er de indendørs idrætsfaciliteter i brug i 97 pct. af tiden, når den er reserveret til denne brugergruppe. Men også foreninger, skoler, gymnasier og daginstitutioner gør i vidt omfang brug af den tid, de har reserveret i disse faciliteter. Her møder over 70 pct. frem til den reserverede tid. 

Tiltag der kan skabe mere aktivitet i de københavnske idrætsfaciliteter

På baggrund af rapportens konklusioner er der udarbejdet et notat med konkrete tiltag, der kan øge aktiviteten i idrætsfaciliteterne (bilag 2). Der er med forslagene taget udgangspunkt i, at der ikke ændres ved den grundlæggende præmis for fordelingen af tiden i idrætsanlæggene. Sigtet er at øge udnyttelsesgraden i perioder uden for prime-time og nedbringe antallet af bookede tider, der ikke anvendes. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil igangsætte nedenstående tiltag for at øge brugen af idrætsfaciliteterne. Her peges både på initiativer, der kan realiseres indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets ramme og forslag, der kræver tilførsel af flere midler til udvalget.

Initiativer der kan realiseres ved omprioriteringer inden for driftsrammen

Dialog

• Der indledes en dialog med idrættens organisationer (Idrætsforum København, DGI m.fl.) med henblik på at drøfte strukturelle initiativer.
• De lokale brugerorganer inviteres til en drøftelse af område- og halspecifikke udfordringer og muligheder.
• Der indføres en "genbekræftelses”-dialog i starten af sæsonen. Her kan foreninger og skoler afmelde tildelt tid, de alligevel ikke har behov for.
• Der indledes dialog med skolerne om brugen af idrætsfaciliteterne i dagtimerne. Behovet for tid i idrætsfaciliteterne øges med den nye folkeskolereform, der har fokus på idræt og bevægelse.
• Der skabes et øget samarbejde med kommercielle aktører for blandt andet at udnytte kunstgræsbanerne i dagtimerne.

 Information

• Der iværksættes initiativer, der kan synliggøre ledig tid over for foreninger.
• Ledig tid synliggøres overfor selvorganiserede brugergrupper.
• Information om ledig kapacitet skal formidles i et samarbejde med øvrige forvaltninger. Målet er at nå flest mulige borgere.
• Prisdifferentieringen på anlæg skal synliggøres, og der skal sættes fokus på mulighederne for at eksperimentere lokalt med yderligere prisdifferentiering.

 Ændring af rammebetingelser

• Der rettes forslag til Folkeoplysningsudvalget om indførelse af en "frit lejde"-ordning med mulighed for, at foreninger og skoler, der afmelder ledig tid, har forrang ved næste ordinære fordelingsrunde.
• På tennisanlæg med overskydende tid skal det gøres muligt for kommunen at sælge tiden til selvorganiserede brugere.
• Der sættes fokus på brugen af ”et-bruger” anlæg, så fx flere fodboldklubber kan få tid på de små anlæg.

 Kontrol

• Kontrollen med brug af reserveret tid i gymnastiksale skærpes gennem brug af nuværende og nye elektroniske registreringer.

Initiativer der kræver tilførsel af flere midler

• Ansættelse af 6 aktivitetsmedarbejdere: 2,7 mio. kr. 
  Aktivitetsmedarbejderne kan både medvirke til øget synlighed, bedre information og borgerrettede projekter med forankring i de enkelte faciliteter. En styrket relation til brugerne vil kunne forbedre servicen og derved medvirke til øget brug.
• Regulering af åbningstid, så udvalgte svømmehaller holder længere åbent i weekender: 1 mio. kr. 
  Svømmehallerne er fuldt bookede i prime-time. Flere svømmeklubber har endda ventelister med borgere, der ikke har råd til at bruge svømmehallerne som andre selvorganiserede. Udvidelse af åbningstiden for foreninger i svømmehallerne i weekenden kan tilgodese en del af efterspørgslen.
• Pulje til udvikling af nye aktivitetsmuligheder i faciliteterne: 1 mio. kr.
  En pulje til udvikling eller ombygning af nuværende idrætsfaciliteter med en lav   belægningsgrad med henblik på at øge fleksibiliteten, så faciliteterne kan bruges til endnu flere aktiviteter. Eksempelvis til etablering af faciliteter til niche- og trendaktiviteter som paddle tennis og krolf, der typisk har stor tilslutning af selvorganiserede brugere for en kortere årrække.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Budgetønskerne henvises til forhandlingerne om budget 2014.

Der er til og med budget 2013 afsat 5 mio. kr. årligt til åbning af gymnastiksalene i weekenderne og Tingbjerg Svømmehal. Beløbet indgår i forhandlingerne om budget 2014. Budgetnotatet herom vil evt. blive tilrettet i overensstemmelse med KFUs drøftelser i denne sag.

-



Carsten Haurum
                                        /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. juni 2013:

Indstillingen blev godkendt.

Udvalgets drøftelser og tilkendegivelser indgår i det videre arbejde.

Kultur- og Fritidsforvaltningen forelægger en opfølgende indstilling for Kultur- og Fritidsudvalget i løbet af oktober måned 2013.