Mødedato: 27.06.2013, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Forældreidræt mens der ventes

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til et forslag til en forsøgsordning med forældreidræt på Nørrebro.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om man vil arbejde videre med forslaget om en 3-årig forsøgsordning med forældreidræt på Nørrebro – herunder om forsøgsordningen skal bestå af en basismodel eller en udvidet model.

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at arbejde videre med forslaget, indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen,

  1. at udgifterne til forsøgsordningen henvises til forhandlingerne om budget 2014. 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede d. 23. maj 2013 på baggrund af et medlemsforslag, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ultimo juni 2013 for Kultur- og Fritidsudvalget skal fremlægge forslag om forsøgsordning på Nørrebro med tiltag, der fremmer, at forældre kan motionere i ventetiden, mens deres børn dyrker idræt. Forslaget skal indeholde finansieringsforslag af forsøgsordningen og behandles ultimo juni 2013.

Løsning

Målgruppen for forældreidræt er primært forældre til børn i aldersintervallet 5 – 9 år. Når børn fylder 10 år er de typisk selv i stand til at tage til og fra idrætsaktiviteter.

Forsøgsordning og opfølgning
Kultur- og Fritidsforvaltningen har været i dialog med Nørrebro Idrætsråd og lederne af de kommunale idrætsinstitutioner på Nørrebro. Herudover har både Danmarks Idræts Forening (DIF) og Dansk Gymnastik og Idrætsforening (DGI) tilkendegivet, at de gerne vil være med til at videreudvikle projektet. Et samarbejde med Institut for Idræt kan også være en mulighed. Hvis man vælger at arbejde videre med forældreidrætsaktiviteten, imens børnene dyrker idræt, foreslås det, at man sætter et treårigt forsøgsprojekt i gang. Dette er på anbefaling af Nørrebro Idrætsråd. Baggrunden for, at der peges på en periode på tre år er, at det erfaringsmæssigt tager op til et år at få igangsat et sådant projekt. Hertil kommer, at det tager tid både at få synliggjort og forankret nye aktiviteter i et lokalområde og at det f.eks. kræver tid at få aktørerne til at interagere og at ændre idrætsvaner.

Dette skal ses i sammenhæng med, at Nørrebro Idrætsråd gerne ser, at de lokale foreninger tager ejerskab til projektet. Dette på baggrund af en åben dialog og med afsæt i, at det står foreningerne frit for om de vil deltage i et sådant samarbejde.  

Sigtet med projektet er også at effekten af initiativerne kortlægges. Det vil ske ved en registrering af aktiviteter før og efter projektet sættes i gang. 

Basismodel eller en udvidet model
Med en ambition om at aktivere forældrene til de mindre børn er der flere forskellige tilgange. Kultur- og Fritidsforvaltningen peger på to mulige modeller for forsøgsordningen - en basismodel og en udvidet model.

Basismodel
For at aktivere forældrene kan man etablere tilbud med forskellige indendørsaktiviteter samt guidet brug af byrummets eksisterende faciliteter. Samtidig skal disse tilbud synliggøres over for forældrene. Det kan gøres både i selve hallerne samt via mails og Facebook mm. Erfaringer fra andre dele af kultursektoren peger på, at større synliggørelse samt nem og billig adgang primært får de, der allerede er i gang til at bruge mulighederne mere intensivt. Denne model indebærer en høj grad af selvorganisering hos forældrene.

Udvidet model
Hvis man ønsker at forsøgsordningen også skal prøve at nå nye målgrupper, understøtte aktiviteter på tværs af forældregruppen og f.eks. arrangere mere organiserede delprojekter som løbeture og foldboldkampe, skal der afsættes midler til en projektleder/aktivitetsmedarbejder. Projektlederen skal i første omgang afdække den lokalforankrede målgruppes behov, understøtte samarbejde med lokale foreninger samt efterfølgende facilitere og deltage i aktiviteterne.

Nørrebro Idrætsråd peger på, at man ned en sådan model også kan arbejde videre med at afdække mulighederne for, at forældreaktiviteterne kobles til foreningerne – altså, at der udbydes aktivitetstilbud til forældrene gennem foreningerne – gerne understøttet af faciliteten. Dette for, at forældrene kobles med de foreninger, hvor deres børn er aktive. En sådan model forudsætter, at der er koblet en projektleder til projekt ’Forældreidræt på Nørrebro’.

Primetime
De små børn dyrker typisk idræt i primetime - tidsrummet mellem kl. 16 og 20 i hverdagene. Det er generelt det tidsrum, hvor særligt idrætshallerne er tæt på at have 100 pct.’s belægning, og det overvejende foreninger med børn og unge, der bruger hallerne. 

Mulige tiltag og udnyttelse af eksisterende faciliteter

Indendørsaktiviteter i hallerne

Med afsæt i, at idrætshallerne målrettes børn og unge i primetime skal faciliteterne til de voksne findes udenfor banearealerne. Indendørs er de muligheder, der har været drøftet, at købe/leje fitnessudstyr som f.eks. stepmaskiner, romaskiner og løbebånd. Disse kan enten placeres i ubenyttede sidearealer i hallerne og/eller på friareler i lokaler, hvor der er mindre intensivt brug i primetime. I Nørrebrohallen kunne placeringen af fitnessudstyret f.eks. være ved keglebanen og i Korsgadehallen kunne placeringen være på balkonen.

Andre forslag er at forsøge at introducere forældrene til nogle af de muligheder, der i øvrigt er i hallerne. Det kunne f.eks. ske med et gratis 10-turs klippekort til forskellige betalingssports-aktiviteter – f.eks. badminton, klatrehal, boksning mfl.

Brug af byrummet i nærheden af hallerne

På Nørrebro er der i de senere år investeret i mange forskellige udendørsfaciliteter:

  • Superkilen har forskellige muligheder for fysisk aktivitet. Der er bl.a. forskellige træningsredskaber såsom træningsbænke,  fitnessudstyr, boksering og bokse-sandsække, barrer og gymnastikringe. Desuden er der en basketball-bane på Den Røde Plads.
  • Mimersparken på det gamle DSB-areal har også forskellige idrætsfaciliteter – f.eks fodboldbaner, hockeybane og klatrevæg. Der er mulighed for at dyrke fitness, parkour og spille pentaque og bordtennis.
  • BaNannapark i Nannasgade er der bl.a. en stor klatrevæg, bordtennisbord og et boldbur med mulighed for at spille både fodbold og basket ball.
  • Nørrebroparken med sin skatebane, baner til fodbold, basketball, volleyball og cykel-polo rummer gode muligheder for bevægelse.
  • Korsgadehallen  - her er det oplagt at bruge den græsbeklædte bakke, der udgør tagarealet for hallen.
  • Lommeparken ved Den Grønne Cykelsti i forlængelse af Nørrebroparken og ved Nørrebro Park Skole er der basket ball-bane og flere forskellige fitnessmaskiner.
  • Hans Tavsens Park har en asfalteret fodboldbane samt en basket ball-bane.
Udarbejdelse af kort med opmærkning af lokale faciliteter og løberuter
De forskellige idrætsfaciliteter kan indtegnes på kort, der omdeles til forældrene og lægges i receptionen i Nørrebrohallen og Korsgadehallen. Kortene kan også indeholde indtegnede løberuter for området på f.eks. 2,5 km., 5,0 km. og 10 km. På sigt kan der arbejdes videre med at kortene også kan fås som en app. til mobiltelefonen.

 

Økonomi i forsøgsordningen

Basismodel: Etablering og synliggørelse af forskellige tilbud og muligheder
Hvis man vil udvikle kort med markeringer af faciliteter og løberuter samt leje af ca. 15 fitnessmaskiner inkl. service skal der afsættes 350.000 kr. til projektet. Et 5-turs klippekort, der giver målgruppen mulighed for gratis at prøve forskellige aktiviteter (f.eks. klatring og badminton) i den normale betalingstid, vil kunne finansieres inden for beløbet.

Vælger man basismodellen vil udgifterne være: 350.000 kr. i hvert af årene 2014, 2015 og 2016.

Udvidet model: Ansættelse af en projektleder/aktivitetsmedarbejder
Ved ansættelse af en projektleder/aktivitetsmedarbejder er der brug for at afsætte yderligere midler end de 350.000 kr. der indgår i basismodellen.

Lønudgiften til f.eks. en 4 måneders deltidsansættelse samt en efterfølgende ansættelse af studerende til udvalgte projekter vil skønsmæssigt være 400.000 kr. det første år og 250.000 kr. de følgende 2 år.

Vælger man den udvidede model vil udgifterne være: 750.000 kr. i 2014, 600.000 kr. i 2015 og 600.000 kr. i 2016.

Brug af omklædnings- og badefaciliteter ved begge modeller
Brug af byrummet til idræt rejser et særligt spørgsmål vedrørende efterfølgende muligheder for at tage et bad. I Nørrebrohallen og Korsgadehallen kan forældrene bade og klæde om gratis.

Vælger forældrene at gøre brug af omklædnings- og badefaciliteterne i Hillerød Bad skal man være opmærksom på, at det koster 20 kr. pr. person pr. gang - jf. det gældende takstblad for svømmehaller 2013 vedtaget af Borgerrepræsentationen oktober 2012.

Økonomi

 Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis forslaget vedtages henvises det til forhandlingerne om budget 2014.


Carsten Haurum

                                /Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. juni 2013:

Der blev begæret afstemning om indstillingen således, at der arbejdes videre med en 1-3 årig forsøgsordning, der skal bestå af den udvidede model.

Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Taner Yilmaz, Simon Strange og Allan Ahmad) stemte for den således ændrede indstilling.
Et mindretal (Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Birthe Skaarup og Susanne Møller) stemte imod.

Den således ændrede indstilling blev dermed godkendt.

Til top