Mødedato: 27.05.2021, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

B-sag: Ansøgning om tilskud til Lydvandringsture gennem sommeren i København

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning om 44.778 kr. i tilskud til projektet Lydvandringsture gennem sommeren i København.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om 44.778 kr. til projektet Lydvandringsture gennem sommeren i København i 2021, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.

Problemstilling

Eva Kinch Hall ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om 44.778 kr. til 12 lydvandringer med grupper på op til 25 personer i perioden juni - september 2021. Materialet til lydvandringerne, herunder lyd og brochurer, er produceret med støtte fra lokaludvalg og fonde men ønskes relanceret og genoptrykt.

Lydvandringerne forgår henholdsvis i Utterslev mose, Fuglekvarteret i Nordvest, Sydhavn og i Carlsberg Byen. Projektet henvender sig dels til lokale borgere og dels til borgere, der ønsker at lære andre bydele bedre at kende. Der vil bl.a. blive annonceret gennem plakater og annoncer i lokalaviser.

Løsning

Der henvises til ansøgningen (bilag 1).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

Mette Touborg

/Merete Evers Dewilde

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. maj 2021:

Indstillingen om afslag blev godkendt i forbindelse med dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Til top