Flere midler til bibliotekernes materialebudget i lyset af biblioteksudviklingen

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til scenarier for opjustering af bibliotekernes materialebudget dels til fysiske materialer, dels til at imødekomme den stigende efterspørgsel på digitale materialer.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget henviser et budgetønske om flere midler til bibliotekernes materialebudget til forhandlingerne om budget 2022 enten som beskrevet i scenarie 1 (tabel 1 eller tabel 2) eller som beskrevet i scenarie 2 (tabel 3 eller tabel 4).   
2. at Kultur- og Fritidsudvalget henviser et budgetønske på 1 mio. kr. årligt i fire år, der kompenserer for faldende gebyrindtægter.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget har flere gange drøftet behovet for flere midler til bibliotekernes materialebudget senest på udvalgsmødet den 11. februar 2021, hvor der blev anmodet om et budgetnotat til forhandlingerne om budget 2022. Desuden på udvalgsmødet den 14. april 2021, hvor udvalget på baggrund af et medlemsforslag anmodede om nærværende indstilling med henblik på eventuelt budgetnotat til forhandlingerne om budget 2022, som kan forbedre materialebudgettet i årene frem.

Der er i de senere år sket en stigning i efterspørgslen på digitale materialer, og samtidig har befolkningstilvæksten i København medvirket til en konstant efterspørgsel på fysiske materialer. Dette presser, sammen med faldende gebyrindtægter, bibliotekernes materialebudget. De manglende indtægter og øgede udgifter til digitale materialer er dækket af reduktion i indkøb af fysiske materialer.

Udover at materialebudgettet skal dække manglende indtægter på gebyrer, er materialebudgettet også omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens generelle effektiviseringsmåltal.

Løsning

Såfremt der er et ønske om at fastholde indkøb af fysiske materialer på samme niveau som før coronaepidemien og desuden imødekomme den stigende efterspørgsel på digitale materialer, skal der tilføres midler til materialebudgettet.

Fysiske bøger udgør grundstammen i bibliotekernes materialetilbud. Mange kommuner oplever, at benyttelsen af den fysiske samling falder som følge af ændrede læsevaner. I Københavns Kommune er benyttelsen af den fysiske samling derimod konstant og stabil.

Befolkningstilvæksten i København er den primære årsag til det stabile udlån. Den demografiske udvikling betyder altså ikke, at der er større efterspørgsel efter fysiske bøger, men at den benyttelse, der er, opretholdes.

Derfor er det relevant at sikre, at budgettet til de fysiske materialer også holdes nogenlunde konstant, så samlingen kan fornys.

Det samlede materialebudget i 2021 er 36 mio. kr. Af dette estimeres udgifterne til digitale udlån i 2021 at udgøre 15,7 mio. kr. Det betyder, at der i 2021 vil være 20,3 mio. kr. til fysiske materialer. Inden coronaepidemien (i starten af 2020) var der afsat 22 mio. kr. til fysiske materialer. Hvis der skal indkøbes fysiske materialer i 2021 svarende til før corona, mangler der således 1,7 mio. kr. Det vil give plads til udvikling af stærke koncepter, som styrker læsning hos børn og unge og øger udlånet.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter digitale materialer skal materialebudgettet styrkes yderligere, hvis det skal undgås, at budgettet til fysiske materialer igen skal dække disse udgifter. De øgede udgifter til digitale materialer er estimeret efter forbruget i de første fire måneder i 2021.

De fremtidige stigninger i forbruget på eReolen er estimeret på baggrund af de seneste fire års udvikling i udgifterne til eReolen. Estimatet hænger desuden sammen med, at eReolen har en lavere andel af borgerne i Københavns Kommune som brugere sammenlignet med andre kommuner, hvorfor der fortsat er et stort potentiale for at nå flere nye brugere.

Den forventede stigning på Filmstriben er estimeret på baggrund af flere faktorer. Der er således indgået en ny aftale med Filmstriben med en progressiv rabatordning, således at rabatten bliver højere, hvis udgifterne stiger. Dertil har Filmstriben i Københavns Kommune allerede nået mange brugere, hvorfor potentialet for at nå flere brugere er mindre end fx på eReolen. Desuden må stigningstakten antages at falde på grund af brugsmønsteret, der viser mange unikke brugere med lav benyttelse pr. bruger. Der forventes ikke en stor stigning i antal brugere i forhold til det nye niveau, som ses efter stigningerne under corona-nedlukningerne, og med et nogenlunde ensartet brugsmønster vil stigningstakter være mere begrænsede.

Estimaterne for udviklingen i udgifterne til eReolen og Filmstriben er behæftet med en stor usikkerhed.

Nedenfor præsenteres to scenarier, som begge fastholder budget til fysiske materialer som før corona, mens midler til digitale materialer er beregnet på forskelligt niveau. Det skal pointeres, at de to scenarier udelukker hinanden.

Scenarie 1

I dette scenarie vises to muligheder for udvikling og tilsvarende behov for midler til materialebudgettet. I begge tabeller forudsættes en årlig stigning i forbruget af e-bøger og net-lydbøger på 15 pct., og en årlig stigning i forbruget på Filmstriben på 5 pct.

I tabel 1 nedenfor er forudsætningen desuden, at kvoter til e-bøger og net-lydbøger er fastholdt på fem af hver om måneden, og kvoten på Filmstriben er fastholdt på niveau som i dag. Tabellen viser, at der samlet er behov for 26,4 mio. kr. i 2022-2025, hvis forbruget løbende stiger over årene, og de nuværende kvoter fastholdes.

I tabel 2 er forudsætningen, at kvoter på henholdsvis e-bøger og net-lydbøger er reduceret til tre af hver pr. måned, og forbrug på Filmstriben er syv point pr. måned. Det samlede behov for midler til materialebudgettet er under denne forudsætning 16,4 mio. kr. i 2022-2025.

Den relativt beskedne forskel på forbrug på e-Reolen i dette scenarie skyldes, at der løbende kommer flere lånere, og at der er mange, som ikke benytter den fulde kvote på fem pr. måned.

Reduktionen på forbruget på Filmstriben i tabel 2 hænger sammen med, at den reducerede kvote på syv point kun giver mulighed for at låne en spillefilm pr. måned mod tre spillefilm i dag.

Tabel 1: Nuværende kvoter og årlig stigning i forbrug

Tabel 2: Reducerede kvoter og årlig stigning i forbrug

Scenarie 2

I dette scenarie er den fælles forudsætning i de to tabeller, at udviklingen i forbrug på e-bøger, net-lydbøger på 15 pct. og Filmstriben på 5 pct. stagnerer fra 2023. I tabel 3 er de nuværende kvoter på fem e-bøger og net-lydbøger samt nuværende kvote på Filmstriben fastholdt. Behovet for midler er efter denne beregning 19,3 mio. kr. i 2022-2025.

I tabel 4 er der regnet med, at kvoter til de digitale materialer er reduceret til tre e-bøger og tre net-lydbøger pr. måned og en kvote på syv point på Filmstriben. Efter denne beregning er der behov for at tilføre materialebudgettet 9,3 mio. kr.

Tabel 3: Nuværende kvoter og stagnation i forbrug fra 2023

Tabel 4: Reducerede kvoter og stagnation i forbrug fra 2023

Forskellene på forbruget på eReolen og Filmstriben har afsæt i de samme vilkår som i tabellerne i scenarie 1.

Faldende gebyrindtægter

En yderligere udfordring, som har negativ indflydelse på materialebudgettet, er faldende gebyrindtægter for overskridelse af lånetiden.

Københavns Biblioteker har et indtægtskrav på gebyrer på 9,1 mio. kr. i 2021. I de seneste år har indtægterne været dalende, mens indtægtskravet har været fastholdt og prisfremskrevet. Den forventede indtægt på gebyrer i 2021 er 7,9 mio. kr. Manglende indtægter dækkes af materialekontoen, hvorfor der er færre penge til materialer. Gebyrindtægterne er faldende, fordi digitale bøger afleverer sig selv, og fordi flere borgere afleverer fysiske bøger til tiden på grund af notifikationer på sms, mail, app osv.

Det foreslås derfor at tilføre materialebudgettet 1 mio. kr. årligt i fire år for at kompensere for de faldende gebyrindtægter og dermed muliggøre, at budgettet til de fysiske materialer fastholdes. Estimatet er baseret på udviklingen i gebyrindtægter før corona og den forventede udvikling i indtægtskravet på gebyrer i de kommende år.

Tabel 5 – Oversigt over budgetønske til at kompensere for faldende gebyrindtægter

 

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen på baggrund af den valgte løsning udarbejde et budgetnotat med henblik på budgetforhandlingerne 2022.

 

Mette Touborg

 

                                                         / Jakob Heide Petersen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. maj 2021:

Dagsordenens punkter 9 og 10 blev behandlet under et.

Kultur- og Fritidsforvaltningen blev på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets tilkendegivelser anmodet om en revideret og forenklet indstilling/budgetnotat til udvalgets møde den 10. juni 2021. Budgetnotatet skal tage udgangspunkt i de udfordringer, som et stigende indbyggertal og koblingen til gebyrindtægter giver for materialebudgettet.