Mødedato: 27.04.2000, kl. 15:00

Forslag til budget 2001

Forslag til budget 2001

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. april 2000

 

6. Forslag til budget 2001

(KFU 168/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,


at Kultur- og Fritidsudvalget godkender vedlagte forslag til budget 2001 og videresender det til Økonomiudvalget.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2000

Udvalget drøftede forvaltningens orientering om forhandlingerne med haveforeningerne som indledning til dette punkt.

Udvalget besluttede at behandle elementerne i forslaget til budget 2001 efter følgende temaer:

  1. Besparelser
  2. Udvidelser
  3. Omflytninger
  4. Takstbilag
  5. Ønskeliste
  1. Besparelser

Udvalget besluttede i forhold til de i budgetforslaget optrykte forslag følgende:

Administration 0,908 mill. kr.

Forvaltningen blev bemyndiget til at udmønte besparelsen på følgende områder: Sekretariat, Personale, Økonomi, FOS, Kulturudvikling og Ejendomsdrift).

Kulturudvikling:

Besparelser ved budgetreduktioner:

  • Gavludsmykninger: 0,160 mill. kr.

Besparelser ved reduktion af tilskud:

  • Køge Bugt Strandpark

og Bellevue Standpark: 0,035 mill. kr.

Besparelser ved undladelse af prisfremskrivning:

  • Grønlændernes Hus: 0,027 mill. kr.
  • Kunstforeningen Gl. Strand: 0,035 mill. kr.
  • Grønnegårdsteatret: 0,025 mill. kr.
  • KIT: 0,035 mill. kr.

Besparelser ved fjernelse af tilskud:

  • Hässelby Slot: 0,525 mill. kr.

Udvalget gør Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen opmærksom på, at tilskuddet er fjernet, jf. tidligere beslutning i Borgerrepræsentationen.

  • Art Genda 2000: 0,252 mill. kr.
  • De Døves Kirke: 0,032 mill. kr.

H. Thustrup Hansen stillede forslag om, at tilskuddet til Ungdomsborgerrepræsentationen på 0,425 mill. kr. fjernes.

Et mindretal (H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen og Leslie Arentoft) stemte for forslaget.

Et flertal (Mona Heiberg, Karin Storgaard, Finn Rudaizky, Kaja Jacobsen, Martin Günter og Jens Kjær Christensen) stemte imod forslaget.

Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Biblioteker:

  • Reduktion af personalenormeringer i KIK: 0,349 mill. kr.
  • EU-udbud af materialeindkøb: 0,135 mill. kr.
  • Merindtægt ved inkasso: 0,700 mill. kr.
  • Yderligere besparelse på driften: 0,500 mill. kr.

FOS:

  • Øget betaling fra andre kommuner: 0,500 mill. kr.
  • Øget anvendelse af KUC´s medborgerhuse

i stedet for private lejemål: 0,547 mill. kr.

  • Afgrænsning af tilskudsberettigede folkeoplysnings-

virksomhed på hovedområde 2: 1,000 mill. kr.

Mona Heiberg tog forbehold for besparelser på folkeoplysningsområdet, der er betinget af lovgivning, som endnu ikke er vedtaget.

KUC:

  • Gennemgang af KUC´s drift samt yderligere justering

af priserne på KUC´s forskellige indtægtskilder: 0,656 mill. kr.

Københavns Idrætsanlæg:

  • Adskillelse af brugergrupper i svømmehallerne: 0,450 mill. kr.

Udvalget opfordrede Københavns Idrætsanlæg til at afklare besparelsesforslaget med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Ejendomsdrift:

  • Jordkontoret, Ejendomsskatter: 1,564 mill. kr.
  • Jordkontoret, vedligeholdelse: 2,723 mill. kr.
  • Telefonirabat: 0,500 mill. kr.
  • Telefoniservice: 0,200 mill. kr.

Udvalget havde med ovenstående truffet beslutning om besparelser på i alt 11,858 mill. kr., hvoraf de 8,158 mill. kr. anvendes til indhentning af det udmeldte effektiviseringsbidrag og de 3,7 mill. kr. anvendes til budgetudvidelser.

  1. Udvidelser
  2. Udvalget besluttede at optage følgende i forslaget til budget 2001:

    Tilskud til Teatret Røde Kro: 0,800 mill. kr.

    Merudgifter til flytning af bibliotek: 1,300 mill. kr.

    Mindreudgifter ved entrébetaling på museer: 0,700 mill. kr.

    Ekstra midler til kulturprojekter: 0,900 mill. kr.

    Mona Heiberg stillede forslag om, at der af midlerne til kulturprojekter afsættes 0,1 mill. kr. til Copenhagen Summer Festival og 0,3 mill. kr. til Rockarrangementer.

    Udvalget tiltrådte dette forslag.

  3. Omflytninger
  4. Forvaltningens forslag om, at Musikudvalgets midler ekskl. honorarstøtte på 0,482 mill. kr. overflyttes til Københavns Kulturfond, blev sat til afstemning.

    Et flertal (Kaja Jacobsen, Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen og Leslie Arentoft) stemte for forslaget.

    Et mindretal (Jens Kjær Christensen, Mona Heiberg, Karin Storgaard og Finn Rudaizky) stemte imod forslaget.

    Udvalget besluttede dermed, at midlerne fra Musikudvalget overføres til Københavns Kulturfond.

    H. Thustrup Hansen stillede forslag om, at afsnittet, som omhandler Københavns Debatforum under tabel 4.2 Ændringer i budgetrammen for Kultur og Fritid, udgår.

    Et flertal (H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Martin Günter, Kaja Jacobsen, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.

    Et mindretal (Mona Heiberg, Finn Rudaizky og Karin Storgaard) stemte imod forslaget.

    Udvalget besluttede dermed, at afsnittet skal udgå, hvorved der ikke sker omflytning af midler.

  5. Takstbilag
  6. Udvalget tiltrådte forslaget til takstbilag.

  7. Ønskeliste

Udvalget udsatte denne del af vedtagelsen af forslaget til budget 2001 til mødet den 4. maj 2000.

Jens Kjær Christensen, Martin Günter og Kaja Jacobsen tog forbehold for budgettet i sin helhed, idet de ikke er enige i en generel 2 procents nedskæring.

Med ovenstående beslutninger blev udvalgets forslag til budget 2001 vedtaget bortset fra udvalgets ønsker til yderligere budgetudvidelser. Denne del blev udsat til behandling på udvalgets møde den 4. maj 2000.

 

RESUME

På baggrund af Økonomiudvalgets indkaldelse af budgetbidrag og Kultur- og Fritidsudvalgets tiltrædelse af indstilling KFU45/2000 om budgetforslag 2001 har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et budgetforslag indeholdende sparekrav, ønsker til budgetudvidelser og interne budgetomfordelinger.

 

Til top