Mødedato: 27.04.2000, kl. 15:00

Integration mellem Kirsebærhavens Skoles bibliotek og Vigerslev Bibliotek (KFU 121/2000)

Integration mellem Kirsebærhavens Skoles bibliotek og Vigerslev Bibliotek (KFU 121/2000)

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. april 2000

 

5. Integration mellem Kirsebærhavens Skoles bibliotek og Vigerslev Bibliotek (KFU 121/2000)

(KFU 173/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter, om anlægsudgifter til integration mellem Kirsebærhavens Skoles bibliotek og Vigerslev Bibliotek skal indgå med et beløb på 2 mio. kr. i udvalgets overvejelser vedrørende anvendelse af de forventede overførte bevillinger fra 1999 under hensyntagen til, at de resterende anlægsudgifter på 10,6 mio. kr. i bekræftende fald skal indgå i udvalgets overvejelser vedr. budget 2001.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2000

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. april 2000

Dagsordenens punkter 2, 3, 4 og 5 blev behandlet under eet.

Følgende inviterede biblioteksrepræsentanter overværede udvalgets drøftelser: Bjørn Boie Pedersen og Finn Pedersen.

Forvaltningen uddelte på mødet notat af 5. april 2000 fra forvaltningen om integration mellem Kirsebærhavens Skoles bibliotek og Vigerslev Bibliotek, hvori forvaltningen foreslår, at indstillingspunktet bliver ændret til følgende:

"at det samlede biblioteksprojekt optages med 12,6 mill. kr. (byggeindeks 161) som en 1. prioritet på Kultur- og Fritidsudvalgets ønskeliste til budget 2001 (tabel 3.5 Biblioteker)".

Udvalget tiltrådte forvaltningens forslag om at ændre den fremsendte indstilling.

Jens Kjær Christensen stillede følgende forslag til beslutning:

"Punktet udsættes til udvalgets møde den 27. april 2000 med henblik på, at forvaltningens forslag udsendes til Valby Bydelsråd til høring."

Et enigt udvalg tiltrådte Jens Kjær Christensens forslag til beslutning. Sagen blev dermed udsat.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2000

Udvalget besluttede, at det samlede biblioteksprojekt optages med 12,6 mill. kr. (byggeindeks 161) som en høj prioritet på Kultur- og Fritidsudvalgets ønskeliste til budget 2001.

 

RESUME

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 20. januar 2000 præsenterede repræsentanter for Valby Bydelsråd et projekt til udbygning af Vigerslev Bibliotek i forbindelse med den igangværende udbygning og renovering af Kirsebærhaven Skole. Udvalget besluttede, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle drøfte projektet med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med henblik på udarbejdelse af materiale til yderligere belysning af projektet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har ført drøftelser med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen om mulighederne for en medfinansiering af projektet. Der har i disse drøftelser ikke kunnet anvises yderligere medfinansiering.

Kultur- og Fritidsforvaltningen kan ikke pege på finansieringsmuligheder inden for udvalgets budgetramme. Dog kan det overvejes at lade anlægsudgifter på 2 mio. kr. indgå i udvalgets overvejelser vedr. anvendelse af de forventede overførte bevillinger fra 1999 samt at lade de resterende anlægsudgifter på 10,6 mio. kr. indgå i overvejelserne vedr. budget 2001. Det bemærkes, at projektet ikke er optaget på bibliotekernes ønskeliste til budget 2001.

 

Til top