Revisionsbetænkning 2006
Revisionsbetænkning 2006
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 27. marts 2008
Afbud:
·
Pia Allerslev
·
Frank Hedegaard
·
Manu Sareen
På grund af borgmesterens forfald varetog udvalgets
næstformand, Simon Strange, mødeledelsen.
17. Revisionsbetænkning 2006(KFU 110/2008)
Kultur- og
Fritidsudvalget orienteres om opfølgning på revisionsbetænkning for 2006.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. marts 2008: Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget tog på mødet den 16. august 2007 (KFU
374/2007) revisionsdirektoratets bemærkninger og anbefalinger til udvalgets
regnskab 2006 til efterretning og godkendte forvaltningens påtænkte
foranstaltninger.
Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkninger til revisionsprotokollat 09/2006
dannede grundlag for Revisionsdirektoratets beretning om revision af Københavns
Kommunes regnskab 2006.
Revisionsudvalget under Økonomiudvalget har efterfølgende afgivet sin
betænkning over Revisionsdirektoratets beretning til Borgerrepræsentationen (BR
422/07).
Kultur- og Fritidsforvaltningen har fulgt op på punkterne i
revisionsbetænkningen, jf. denne status.
Løsning
Revisionsdirektoratet havde bemærkninger til følgende punkter:
1. Uafsluttede anlægsbevillinger
2. Kasseeftersyn
3. Forretningsgangsbeskrivelse for lønadministration
Revisionsudvalget tilsluttede sig Revisionsdirektoratets kritik af de manglende anlægsregnskaber, mens de øvrige punkter ikke blev kommenteret.
1. Uafsluttede anlægsbevillinger
Revisionsdirektoratet udtalte kritik af, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke havde afgivet anlægsregnskaber for 33 afsluttede anlægsbevillinger. Revisionsdirektoratet foreslog endvidere, at forvaltningens forslag til procedure for aflæggelse af anlægsregnskaber også skulle indeholde en tydelig beskrivelse af opgave- og ansvarsfordelingen mellem forvaltningerne.
2 anlægsregnskaber var medtaget på listen over anlægsarbejder ved en fejl. Der blev udarbejdet anlægsregnskaber for de resterende 31 sager efterfølgende, og regnskaberne blev taget til efterretning af Kultur- og Fritidsudvalget den 1. november 2007 (KFU 473/2007).
Københavns Ejendomme har endvidere udarbejdet en forretningsgang for aflæggelse af anlægsregnskaber. I forlængelse af arbejdet med forretningsgangen sikrer Københavns Ejendomme, at ansvarsfordelingen mellem forvaltningerne i særligt opmærksomhedskrævende tilfælde, fx i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber for puljer, er klarlagt. Forretningsgangen ligger på kommunens intranet sammen med forvaltningens øvrige forretningsgange.
2. Kasseeftersyn
Revisionsdirektoratet henstillede, at forvaltningen skulle udarbejde en konkret plan for, hvorledes antallet af bemærkninger til kasseeftersyn blev nedbragt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyste d. 4. oktober 2007 (KFU 452/2007) til Kultur- og Fritidsudvalget, at man ville sætte målrettet ind på opgaven i samarbejde med Koncernservice, idet man i 2006 og 2007 ville implementere KMD Web kassesystem i de fleste af forvaltningens kasser og i den forbindelse sætte særlig fokus på kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Det var på daværende tidspunkt forventningen, at det nye kassesystem kunne være fuldt implementeret inden udgangen af 2007.
Koncernservice oplyser, at KMD Web kassesystem nu bruges i alle kasser på forvaltningens område på nær tre. Yderligere kasser forventes at komme på systemet i første halvår 2008. Status ultimo februar 2008 er, at der fortsat er problemer i forhold til den tekniske løsning, men at Koncernservice arbejder på at løse problemerne.
Koncernservice oplyser endvidere, at Koncernservice kommer med et udspil til ændring af kasseefter synene inden for meget kort tid.
3. Forretningsgangsbeskrivelse for lønadministration
Revisionsdirektoratet fandt det beklageligt, at forvaltningen for lønområdet ikke havde udarbejdet en forretningsgangsbeskrivelse til brug for de centrale og decentrale enheder.
Personale & Organisation i Kultur- og Fritidsforvaltningen har efterfølgende udarbejdet en forretningsgangsbeskrivelse for lønanvisningen i KMD OPUS i overensstemmelse med revisionens anbefalinger. Forretningsgangsbeskrivelsen er februar 2008 lagt på kommunens intranet sammen med forvaltningens øvrige forretningsgange.
Økonomi
Sagen har ingen selvstændig økonomisk virkning.
Videre
proces
-
Bilag
1. Økonomiudvalgets betænkning over Revisionsdirektoratets beretning om revisionen
af Københavns Kommunes regnskab for 2006 (elektronisk tilgængeligt).
Carsten Haurum
/Jens Thygesen