Mødedato: 27.03.2008, kl. 16:00

Centralbiblioteksreformens konsekvenser for bibliotekernes servicetilbud

Centralbiblioteksreformens konsekvenser for bibliotekernes servicetilbud

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. marts 2008

 

Afbud:

·        Pia Allerslev

·        Frank Hedegaard

·        Manu Sareen

 

På grund af borgmesterens forfald varetog udvalgets næstformand, Simon Strange, mødeledelsen.

 

 

 

12.      Centralbiblioteksreformens konsekvenser for bibliotekernes ser vicetilbud(KFU 101/2008)

 

Centralbiblioteksreformen betyder, at Københavns Biblioteker skal tilpasse serviceniveauet fra 2009, såfremt bortfald af centralbiblioteksbevillingen fra staten ikke kompenseres på anden vis.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at Københavns Biblioteker

    tilpasser budgetforbruget på konto 3.50.1 "Folkebiblioteker" i budget 2009 og frem

    svarende til bortfaldet af centralbiblioteksbevillingen fra staten på i alt ca. 4,4 mio.

    kr.

2. at budgettilpasningen foretages af forvaltningen i forbindelse med disponeringen af

    budgettet for 2009

3. at budgettilpasningen foretages ud fra den nuværende anvendelse af

    centralbiblioteksbevillingen fra staten med reduktion af både materiale- og

    personaleudgifter.

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. marts 2008:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

 

Der blev begæret afstemning om indstillingens 2. at-punkt.

Et flertal (Bjarne Fey, Morten Westergaard, Taner Yilmaz, Sikandar Malik Siddique, Simon Strange og Leslie Arentoft) stemte for indstillingens 2. at-punkt.

Et mindretal (Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Indstillingens 2. at-punkt blev dermed godkendt.

 

Der blev begæret afstemning om indstillingens 3. at-punkt.

Et flertal (Bjarne Fey, Morten Westergaard, Taner Yilmaz, Sikandar Malik Siddique, Simon Strange og Leslie Arentoft) stemte for indstillingens 3. at-punkt.

Et mindretal (Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Indstillingens 3. at-punkt blev dermed godkendt.

 

Jens Kjær Christensen stillede forslag om, at sagen standses i medfør af styrelseslovens § 23. Forvaltningen oplyste, at standsningsretten ikke finder anvendelse på denne sag, men henviste til initiativretten.

 

Bjarne Fey ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "F vil gerne udtrykke sin store beklagelse, at regeringens helt umulige kulturpolitik endnu engang rammer Københavns Kommune negativt. Det virker ikke tilfældigt! Denne gang er det bibliotekstilbuddet der bliver beskåret kraftigt." Morten Westergaard, Taner Yilmaz, Sikandar Malik Siddique og Simon Strange tilsluttede sig denne protokolbemærkning.

 

Bjarne Fey ønskede yderligere følgende tilført beslutningsprotokollen: "F ser gerne at bibliotekerne bliver styrket i de kommende budgetforhandlinger."

 

Karin Storgaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti kan ikke acceptere en besparelse på 4,4 mio. kr. som vil ramme både materialebudget og personalebemandingen."

 

Jens Kjær Christensen ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Enhedslisten mener at det er fuldstændigt visionsløst (på baggrund af regeringens tåbelige beslutning) fortsat at skære i bibliotekernes budget. Det er som hidtil Enhedslistens mål at bibliotekernes budget skal styrkes med henblik på flere materialer, øget åbningstid, renoveringer mv. "

 

 

 


 

 

Problemstilling

Kulturministeren har efter indstilling fra Biblioteksstyrelsen besluttet at gennemføre en centralbiblioteksreform fra 2009. Reformen indebærer, at Københavns Biblioteker ikke fremover skal varetage funktion som centralbibliotek.

 

Centralbiblioteksreformen gennemføres, fordi staten inden for en uændret ramme til overbygning på biblioteksområdet ønsker at frigøre midler til udviklingsaktiviteter og digitale bibliotekstilbud. På Sjælland vil staten fra 2009 indgå kontrakter med Gentofte og Roskilde Kommuner om at levere "overbygningsmaterialer" til de øvrige biblioteker, herunder København.

 

Centralbiblioteksbevillingen fra staten til Københavns Biblioteker udgør i 2008 ca. 4,4 mio. kr. Beløbet anvendes primært til at indkøbe og håndtere ekstra "overbygningsmaterialer", som anskaffes og udlånes til gavn for brugere både i København og i resten af landet. Denne bevilling bortfalder fra 1. januar 2009.

 

Det vil herefter ikke være muligt uændret at videreføre det nuværende servicetilbud i København

Det vurderes, at Roskilde og Gentofte Biblioteker er særdeles gode og velfungerende folkebiblioteker. Men det vurderes også, at det ikke vil være muligt for dem at anskaffe og levere specialiserede materialer i samme omfang som Københavns Biblioteker hidtil har gjort.

 

 

Løsning

Som konsekvens af bortfaldet af centralbiblioteksbevillingen fra staten må Københavns Biblioteker gennemføre en reduktion af både materialebudget og personalenormering fra 2009 og frem med i alt ca. 4,4 mio. kr.

Reduktionen i materialebudgettet vil udgøre ca. 2,3 mio. kr., og reduktionen i personalenormeringen vil udgøre godt 6 årsværk. Disse reduktioner vil kunne mærkes direkte i servicetilbudet over for brugerne af Københavns Biblioteker.

 

Det konkrete løsningsforslag til fordeling af en personalereduktion på godt 6 årsværk med udgangspunkt i den nuværende ressourceanvendelse til centralbiblioteks-virksomhed er forelagt for bibliotekernes samarbejdsudvalg 10. marts 2008. Samarbejdsudvalget har taget løsningsforslaget til efterretning. Reduktionen betyder at en række medarbejdere skifter arbejdssted, men forventes i øvrigt at kunne håndteres ved naturlig afgang.  Reduktionen af medarbejderantallet vil skulle foregå både i interne afdelinger og i publikumsafdelinger. Ændringer over for publikum vil særligt kunne mærkes på Hovedbiblioteket.

 

Folkebiblioteksbrugere i København og i andre kommuner med behov for specialiseret litteratur vil fremover skulle vente længere på at få leveret sådanne materialer, og nogle materialer vil ikke kunne skaffes. I forhold til andre centralbiblioteker har Københavns Biblioteker anvendt en større andel af centralbiblioteksbevillingen til materialeanskaffelser, og derfor vil bortfaldet af bevillingen være særdeles mærkbar.

 

Københavns Biblioteker må reducere anskaffelser svarende til mindst 5.000 nye titler pr. år. Det vil være en meget mærkbar ændring for brugerne - i særdeleshed på Hovedbiblioteket, der i dag rummer den største og mest specialiserede samling. Men den vil også kunne mærkes på lokalbibliotekerne.

 

Den endelige disponering af materialebudgettet på enkelte materialegrupper og medietyper vil foregå i forbindelse med udmøntning af budgettet for 2009. I den forbindelse vil det blive sikret, at materialer rettet mod det brede publikum fortsat kan anskaffes i videst muligt omfang.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil i forlængelse heraf fremsætte budgetønskeforslag til budgetforhandlingerne 2009 svarende til en opretholdelse det nuværende serviceniveau. Det vurderes p.t., at der skal tilføres driftsrammen ca. 3,0 mio. kr. fra 2009 for at opretholde det nuværende serviceniveau over for københavnerne.

 

 

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

 

 

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen indarbejder besparelsen på 4,4 mio. kr. i budgetlægningen for 2009.

 

 

BILAG

Ingen

         Carsten Haurum                             

                                                                                       /Jens Ingemann

 

 

Til top