Mødedato: 27.03.2008, kl. 16:00

Nedrivning af Østerbro Skøjtehal

Nedrivning af Østerbro Skøjtehal

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. marts 2008

 

Afbud:

·        Pia Allerslev

·        Frank Hedegaard

·        Manu Sareen

 

På grund af borgmesterens forfald varetog udvalgets næstformand, Simon Strange, mødeledelsen.

 

 

< p class=MsoNormal> 

11.      Nedrivning af Østerbro Skøjtehal(KFU 106/2008)

 

I henhold til Københavns Kommunes aftale med Parken Sport & Entertainment A/S skal kommunen nedrive Østerbro Skøjtehal og oprense skøjtehalsgrunden, inden den overdrages til selskabet.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at der gives en anlægsbevilling på 10 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion 00.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) til nedrivning af Østerbro Skøjtehal. I de 10 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 %, som er fordelt i overensstemmelse med ind-stillingens økonomiafsnit.

2.      at der anvises kassemæssig dækning for 10 mio. kr. i 2008 på Økonomifor-valtningens bevilling, Salg af rettigheder m.v., konto 0.22.05.3

3.      at Økonomiforvaltningen gives en indtægtsbevilling på bevillingen, salg af rettigheder m.v., konto 0.22.05.3 på 10 mio. kr. i 2008

4.      at der i det omfang, der er tidsforskydning mellem indtægter forbundet med forventet salg af byggeret til hotel og tribune (30,7 mio. kr.), betaling for over-tagelse af genhusningsforpligtelse (10 mio. kr.) samt forventet salg af nedlagt vejareal og skøjtehalsgrund m.v. (26,3 mio. kr.), vil blive foretaget mellemfi-nansiering fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen Finansposter, funktion 8.22.05.5 (Kassen), idet midlerne senere tilbageføres til kassen.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. marts 2008:

Indstillingen blev godkendt. 

 

Kultur- og Fritidsudvalget bemærker, at sagen skal prioriteres i forbindelse med Økonomiudvalgets møde den 15. maj 2008, såfremt kommunen skal overholde sine kontraktlige forpligtelser overfor Parken Sport og Entertainment.

 

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et notat om anlægsstoppets konsekvenser for Kultur- og Fritidsforvaltningens øvrige byggesager.

 

Leslie Arentoft, Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "I forbindelse med prioriteringen vil partierne kun støtte denne sag, såfremt etableringen af den midlertidige skøjtehal er prioriteret."

 

Bjarne Fey, Morten Westergaard, Taner Yilmaz, Sikandar Malik Siddique og Simon Strange ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "F og A ser gerne, at der er en sammenhæng mellem nedrivning af Østerbro Skøjtehal og etablering af den midlertidige mobile skøjtehal, således at skøjterne har en facilitet til sæsonstart september 2008."

 

 


 

Problemstilling

Opførelse af en ny skøjtehal i Ryparken er en del af den samlede løsning for idrætten på Østerbro. Her indgår også aftale med Par ken Sport & Entertainment A/S (PSE) om salg af den nuværende skøjtehalsgrund (BR 468/2007).

 

Kommunen skal nedrive Østerbro Skøjtehal og herefter oprense grunden inden, at den overdrages til PSE. Der er afsat 10 mio. kr. til formålet.

 

Overdragelsen skal ske senest 3 måneder efter, at Borgerrepræsentationen har godkendt forslag til tillæg til lokalplan nr. 401 "Parken" og det tilhørende kommuneplantillæg.

 

Løsning

Tidsplan

Skøjtehallen lukkes den 6. april 2008, hvorefter den vil blive tømt for løst inventar m.v.

 

Forslag til tillæg til lokalplan nr. 401 "Parken" og det tilhørende kommuneplantillæg forventes godkendt af Borgerrepræsentationen den 16. juni 2008. Indsigelsesfristen er i starten af april.

Nedrivning

Der foreligger tilladelse til nedrivning af skøjtehallen fra Center for Byggeri.

 

Nedrivningen omfatter nedrivning af skøjtehal inkl. fundamenter og installationer samt fjernelse af pumperum og kølerør. Køleanlægget placeret i container ved pumperummet og forventes genanvendt. Kultur- Fritidsforvaltningen er i dialog med PSE's byggeråd-givere i forbindelse med nedrivningsarbejdet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig planlægning af de mange byggeprocesser i området.

 

Økonomi

I de afsatte 10 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 % fordelt med 1,5 % til Københavns Ejendomme (150.000 kr.) og 0,7 % til Kultur og Fritid, Bestillerenheden (70.000 kr.).

 

 

I alt

Omkostninger

10.000.000 kr.

Heraf Bestillerenheden

70.000 kr.

Heraf Københavns Ejendomme

150.000 kr.

 

De samlede udgifter på 10 mio. kr. er, som følger:

 

Tømning af hal, køb af containere, borttransport af inventar og køleanlæg     0,5 mio. kr.

Nedrivning af hal inkl. fundamenter og installationer                                      3,5 mio. kr.

Oprensning af grund                                                                                         4,0 mio. kr.

Uforudsete udgifter (10 %)                                                                                1,0 mio. kr.

Forundersøgelser, administrationsbidrag (2,2 %) og øvrige udgifter               1,0 mio. kr.

I alt                                                                                                                  10,0 mio. kr.

 

Udgifter til oprensningen af grunden er skønnet til 4 mio. kr. For at præcisere graden af forureningen vil der blive foretaget jordbundsprøver under hallen i forbindelse med nedrivningen.

 

Hvis grunden skulle være væsentlig mere forurenet end forventet, kan kommunen ifølge aftalen med PSE begære op til 3 måneders udsættelse med overdragelsen alene til op-rensningen (ud over den aftalte overdragelsesfrist på 3 måneder).

 

Videre proces

Nedrivningen igangsættes, når forslag til lokalplantillæg er godkendt af Borgerrepræ-sentationen.

 

Bilag

Ingen.

 

                Carsten Haurum 

                                                                  /Mads Kamp Hansen       

 

 

 

Til top