Anvendelsen af tomme kirker
Anvendelsen af tomme kirker
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 27. marts 2008
Fraværende
7. Anvendelsen af tomme kirker(KFU 113/2008)
Borgerrepræsentationen
har henvist et medlemsforslag om anvendelsen af tomme kirker til Kultur- og
Fritidsudvalget. På den baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet
en redegørelse.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager
redegørelsen om anvendelsen af tomme kirker til efterretning. |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen behandlede den 25. oktober 2007
følgende medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard, Ninna Thomsen, Camilla
Burgwald, Bjarne Fey, Frank Hedegaard, Lotte Thiim Bertelsen og Signe Goldmann,
alle F:
at Kultur- og Fritidsforvaltningen
retter henvendelse til de provstier i kommunen, hvor der er stillet forslag om
at lukke kirker, med henblik på et samarbejde i forhold til fremtidig brug af
kirkerne. Det drejer sig om Vesterbro Provsti, Nørrebro Provsti, Bispebjerg-Brønshøj
Provsti, Holmens Provsti, Vor Frue P
rovsti, Østerbro Provsti.
Socialdemokraterne stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås, at
Økonomiforvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter også fra
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen samt - i det
omfang, det skønnes nødvendigt - andre relevante forvaltninger, samt
at arbejdsgruppen får til opgave
at tage kontakt til de relevante statslige myndigheder, men også lokaludvalg
og lokalråd, for at afklare/koordinere såvel ejerønsker som kommunale/lokale
ønsker til den fremtidige anvendelse af de 10 kirker, såfremt det besluttes
at de skal nedlægges."
Det blev på forslag fra Venstre vedtaget at henvise
medlemsforslaget og det af Socialdemokraterne stillede ændringsforslag til
Kultur- og Fritidsudvalget.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en
redegørelse om anvendelse af tommer kirker (bilag 1.).
Afsættet er, at der er forslag om, at 10 kirker i København
på sigt tages ud af daglig brug.
I første omgang arbejdes der hen
mod, at 3-4 kirker tages ud af daglig sognekirkelig brug i løbet af 2008.
Blandt dem er Gethsemane Kirke på Vesterbro. Dette skal ses i sammenhæng med,
at denne bydel har dobbelt så mange kirker pr. medlem af folkekirken som
gennemsnitligt i landet.
Arkitektkonkurrence
Der er fra Center for Idræt og
Arkitektur, Kirkefondet og Bygningskultur Danmark taget initiativ til en
arkitektkonkurrence om den fremtidige anvendelse af kirker. Foreløbig har
Kirkeministeriet bevilliget 100.000 kr. til formidling af konkurrencens
resultater, Margot og Thorvald Drejers Fond har ydet 150.000 kr. og
Budgetudvalget for de københavnske provstier har bevilliget 250.000 kr. til
konkurrencen.
Lokale- og Anlægsfonden har
tilkendegivet interesse for konkurrencen og vil formentlig støtte den med et
større beløb. Umiddelbart skønnes det nødvendigt med et bidrag fra Københavns
Kommune i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. for at sætte konkurrencen i gang.
Hvis en kirke skal anvendes til
andet end kirkelige formål, fordrer det, at der udarbejdes et konkret projekt,
og at dette godkendes af det lokale menighedsråd.
Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering
En anvendelse af kirker, særligt
på Vesterbro, til idræt o.l. skal ses i sammenhæng med andre faciliteter i
bydelen. For Vesterbros vedkommende er det værd at bemærke, at der igangsat en
udbygning af DGI-byen, forslag om idrætsfaciliteter på Carlsberggrunden og
planlagt opgradering af området omkring Bavnehøj.
Det synes alene relevant at
anvende kirkebygninger til formål, hvortil de er særligt egnede. Eksempler
herpå er f.eks. klatring, der udnytter den store loftshøjde, eller forskellige
former for wellnessaktiviteter, der kan gøre brug af kirkerummets særlige
stemning. Begge disse områder er i markant vækst i København.
Økonomi
Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.
Videre proces
-
Bilag
1. Redegørelsen
"Anvendelse af tomme kirker"
/