Køge Bugt Strandpark - regnskab 2006
Køge Bugt Strandpark - regnskab 2006
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 27. marts 2008
Fraværende
5. Køge Bugt Strandpark - regnskab 2006 (KFU 111/2008)
Københavns Kommune
skal som interessent i Strandparken I/S godkende regnskabet for 2006.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen
indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, 1. at Borgerrepræsentationen godkender regnskabet for 2006 for Strandparken I/S. |
Problemstilling
Københavns Kommune skal som interessent i Strandparken I/S
indtil 31.december 2007 godkende regnskabet for 2006.
Driftsregnskabet viser et overskud på 65.000 kr. mod et
forventet underskud på 95.000 kr. Strandparkens materielle aktiver har
resulteret i en værdiforringelse på 726.084 kr. På grund af det det
omkostningsbaserede regnskabsprincip, som indførtes 1. januar 2005, bevirker
nettoforbruget af materielle aktiver, at årets samlede resultat bliver et
underskud på 504.524 kr.
Til sammenligning med regnskabet for 2005 er underskuddet i
2006 er blevet formindsket fra 1,4 mio. kr. til 0,5 mio. kr.
Regnskabet blev godkendt af bestyrelsen 13. marts 2007.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at regnskabet
for 2006 godkendes, idet bemærkes, at revisionen af regnskabet ikke ha
r givet
anledning til bemærkninger.
Statsforvaltningen Hovedstaden har i vilkårene for
Københavns og Frederiksbergs Kommuners udtræden af Strandparken I/S med
udgangen af 2007 bestemt, "at de to
kommuner skal have deres forholdsmæssige andel af nettoformuen" udbetalt.
Denne afgørelse er anket til Velfærdsministeriet den 7.
december 2007 af Hvidovre, Brøndby, Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Den
21. december 2007 har Velfærdsministeriet anmodet Statsforvaltningen
Hovedstaden om en udtalelse i sagen. Statsforvaltningen har i brev af 6.
februar 2008 meddelt Velfærdsministeriet, at man fastholder sin afgørelse af
10. september 2007. Velfærdsministeriet har endnu ikke afgjort sagen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Kultur- og Fritidsudvalget vil blive orienteret, når der
foreligger en afgørelse fra Velfærdsministeriet.
Bilag
1. Årsregnskab
2006 for Strandparken I/S
Carsten Haurum /