Midlertidig mobil skøjtehal ved Ryparken
Midlertidig mobil skøjtehal ved Ryparken
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 27. marts 2008
Fraværende
10. Midlertidig mobil skøjtehal ved Ryparken(KFU 115/2008)
Borgerrepræsentationen
har besluttet, at der skal etableres en midlertidig mobil skøjtehal ved
Ryparken i de 2 år, hvor skøjteklubberne ellers ville være uden en facilitet.
Den midlertidige genhusning koster 13 mio. kr., som foreslås udmøntet i denne
indstilling.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget over for Borgerrepræsentationen indstiller, at nærværende projekt indgår i den samlede prioritering af anlægsprojekter i kommunen, som Økonomiudvalget har besluttet skal ske i maj 2008 med henblik på at sikre, at kommunen overholder de budgetterede anlægsudgifter i 2008, jf. Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 11. marts 2008(ØU107/2008), og anbefaler, 1. at der i 2008 gives en anlægsbevilling på 13 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudval-gets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idræts-anlæg og svømmehaller) til indkøb og etablering af en midlertidig mobil skøjtehal ved Ryparkens Idrætsanlæg. I de 13 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 %, som er fordelt i overensstemmelse med indstillingens økonomiafsnit. Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
2.
at der
anvises kassemæssig dækning for 6,5 mio. kr., fordelt med 3,55 mio. kr. på
Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Købehavns ejendomme 0.32.35.3
(Andre Fritidsfaciliteter) og med 2,95 mio. kr. fra Københavns
Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2008. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 3.
at der
overføres 6,5 mio. kr. fra Økonomiudvalgets budget 2007, bevilling
Økonomiforvaltningen, Anlæg, funktion 6.45.61.3 til Økonomiudvalgets budget
2008, bevilling, Økonomiforvaltningen, Anlæg, funktion 6.45.61.3 4. at der anvises kassemæssig dækning for 6,5 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling, Økonomiforvaltningen, Anlæg, funktion 6.45.61.3 i 2008. |
Problemstilling
Ved indgåelse af aftale om budget 2008 er det besluttet, at der, som del af en samlet idrætsplan for Østerbro, skal etableres en ny skøjtehal ved Ryparkens Idrætsanlæg (BR 371/07). Hallen planlægges åbnet til skøjtesæsonen 2010/2011. Indtil da vil ca. 900 skøjteløbere fra henholdsvis Kjøbenhavns Skøjteløber Forening (KSF) og Skøjte Klub København (SKK) stå uden permanente skøjtefaciliteter.
Borgerrepræsentationen besluttede den 21. februar 2008 at anvende 13 mio. kr. til en midlertidig mobil skøjtehal ved Ryparken (BR 112/2008). Det blev samtidig besluttet, at den ene halvdel af midlerne findes på Kultur- og Fritidsudvalgets budget og den anden halvdel på Økonomiudvalgets budget. Borgerrepræsentationen pålagde Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen at udarbejde forslag til finansiering.
Løsning
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen den 28. februar 2008 (KFU 84/2008). Her blev det besluttet, at de 6,5 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget skulle finansieres med 3,55 mio. kr., der tidligere har været disponeret til at genopføre en stavkirke, og med 2,95 mio. kr. fra den pulje på 100 mio. kr., der i 2008 er afsat med henblik på at gennemføre anlæg af svømmehaller samt renovering af øvrige idrætsfaciliteter.
De resterende 6,5 mio. kr. finansieres af Økonomiudvalgets pulje til helhedsorienteret byudvikling.
Økonomi
|
I alt |
Anlægsomkostninger |
13.000.000 kr. |
Heraf Bestillerenheden |
91.000 kr. |
Heraf Københavns Ejendomme |
195.000 kr. |
I de 13 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 pct., fordelt med 0,7 pct. (91.000 kr.) til Kultur og Fritid, Bestillerenheden og 1,5 pct. (195.000 kr.) til Københavns Ejendomme, jf. ovenfor.
Der er afsat 4,3 mio. kr. årligt på Kultur- og Fritidsudvalgets ramme til drift af Østerbro Skøjtehal. Drift af den midlertidige mobile skøjtehal i Ryparken finansieres inden for denne ramme. Eventuelle merudgifter dækkes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme, herunder udgifter til senere nedtagning af hallen.
Genanvendelse m.v.
Udgangspunktet for denne indstilling er, at elementerne til en midlertidig, mobil skøjtehal nyindkøbes.
Elementer fra Østerbro Skøjtehal og fra den midlertidige, mobile skøjtehal vil imidlertid blive genanvendt i størst muligt omfang i henholdsvis den midlertidige, mobile skøjte-hal og i den permanente skøjtehal centralt i Ryparken. Det gælder bl.a. ismaskine, ban-der og køleenheder.
Fremtid en for en midlertidig, mobil skøjtehal
Når den midlertidige genhusningsperiode er overstået, kan hallen enten placeres andet-steds i København eller sælges.
Der er ikke afsat midler i Kultur- og Fritidsudvalgets ramme til fortsat drift af en midlertidig, mobil skøjtehal efter medio 2010, hvor driftsmidlerne overføres til den permanente skøjtehal centralt i Ryparken. Der kan ikke forventes store indtægter fra et eventuelt salg af faciliteten.
Videre proces
For at overholde tidsplanen er projekteringen igangsat. Det forventes, at den midlertidige skøjtehal åbnes til skøjtesæson 2008/2009.
BILAG
Ingen.
Claus Juhl Carsten Haurum