Investerings- og innovationsforslag om biblioteker og kulturhuse
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
-
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at investeringsforslagene om biblioteker og kulturhuse indgår i forhandlingerne om investeringspuljen i forbindelse med overførselssagen 2018/2019.
Problemstilling
Biblioteker og kulturhuse udgør et selvstændigt spor i Kultur- og Fritidsforvaltningens effektiviseringsstrategi. Der arbejdes i dette effektiviseringsspor både på bydækkende forslag og lokale bydelsforslag. Derudover kigges der på muligheder for øget samarbejde på tværs af kulturhuse og biblioteker.
Det skal bemærkes, at indholdet i indstillingen om investeringer og effektiviseringer på biblioteks- og kulturhusområdet, som blev udsat på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 31. januar 2019, er indarbejdet i nærværende indstilling.
Løsning
Det stigende befolkningstal i København og det deraf øgede behov for frie mødesteder, fællesskaber og introduktion til kultur, litteratur og uformel læring nødvendiggør et samlet blik på byens kulturinstitutioner. Kapacitet og kompetencer kan udnyttes bedre på tværs af fagområderne, og et øget samarbejde mellem biblioteker og kulturhuse åbner desuden muligheder for at inddrage flere københavnere i borgerdrevne aktiviteter. Således bliver det stigende antal københavnere en ressource i udviklingen af aktiviteter.
Aktiviteker og litterateker
Med inspiration fra rapporten Scenarier for den fremtidige kerneopgave på biblioteksområdet, hvor scenarierne Aktiviteket og Litterateket beskriver forskellige typer biblioteker, undersøges muligheden for i højere grad at tilpasse de enkelte kulturinstitutioner – både biblioteker og kulturhuse – til specifikke borgerbehov i bydelene.
Det kunne fx medføre ændrede profiler for nogle biblioteker, der i så fald ville få en mere inddragende og borgernær profil med mange borgerdrevne aktiviteter og en mindre, fokuseret bogsamling, mens andre biblioteker ville få en mere tydelig litterær profil med litteratur, læsning og et bredt og varieret materialeudvalg.
Nye profiler for kulturhuse og biblioteker
Der er allerede flere eksempler på samlokaliserede kulturhuse og biblioteker i København, hvor der tilbydes en bredere vifte af aktiviteter til borgerne. Bibliotekets fokus på dannelse og på at fremme læselyst og nysgerrighed kobles med kulturhusets evne til at inddrage lokalsamfundet og skabe aktiviteter gennem samskabelse.
Der er stadig et uudnyttet potentiale i samlokalisering af biblioteker og kulturhuse, og forvaltningen foreslår, at der udvikles modeller for nye profiler med elementer fra både medborgerhuse, kulturhuse og biblioteker. Det kan være en kobling af bibliotekets insisteren på at være et frirum, der nogle steder beriges med medborgerhusets sociale profil og medarbejdernes evne til at skabe aktiviteter med bidrag fra lokalsamfundet. Andre steder kan det være kulturhuset, der skal øge samarbejdet med biblioteket om bibliotekets tilbud til børn og opgaven med at fremme børns læselyst.
Under det fælles effektiviseringsspor for kulturhuse og biblioteker kan der udarbejdes særskilte forslag for hver institutionstype, fx i form af modeller for hybride institutionstyper. Modellerne kan både inspirere de nuværende institutioner og fungere som pejlemærker, når Kultur- og Fritidsudvalget og lokaludvalg drøfter strategisk retning og profil for konkrete institutioner. Ud fra disse modeller for hybride institutioner vil forvaltningen, som led i effektiviseringsprogrammet, udarbejde forslag til forsøg med nye profiler på konkrete institutioner.
Bibliotekstilbud med udgangspunkt i borgerens behov
Litteratur og læsning har altid været en kernopgave for bibliotekerne og er et af indsatsområderne i den kommende Biblioteksplan. Bibliotekerne ønsker på dette område at skabe en bedre sammenhæng mellem bibliotekstilbuddene og borgernes behov. Fx skal relevante bogudstillinger inspirere børnefamilier, når de besøger biblioteket, og et indbydende biblioteksrum skal inspirere til leg og uformel læring. Digitale nyhedsbreve kan præsentere forældrene for de nyeste børnebøger, børnearrangementer og information om, hvordan man som forældre kan understøtte sit barns læsning.
At skabe et sammenhængende bibliotekstilbud med udgangspunkt i borgernes behov forudsætter dels investeringer i indbydende fysiske rammer, dels i en fokusering af bibliotekets aktiviteter, så tilbuddene er både effektfulde og vedkommende.
Med borgeren som omdrejningspunkt for bibliotekets tilbud, skal borgeren selv have mulighed for at deltage i udformningen af tilbuddene. Et af udviklingsområderne for bibliotekerne er netop frivillighed og samskabelse, og her har kulturhusene stor erfaring. Derfor arbejder de to fagområder sammen om at afdække potentialer ved et tættere samarbejde.
Kulturhuse
Kulturhusene har, modsat bibliotekerne, meget forskellige profiler lige fra bydækkende spillesteder til lokale kulturhuse. Med det stigende pres på byens kulturinstitutioner er der et behov for en strategisk og fremtidssikret udvikling af byens kulturhuse.
På kulturhusområdet arbejdes der med mange forskellige brugergrupper, og der opleves mange forskellige forventninger til kulturhusene. Gennemgående er dog et bredt behov for både kulturscener og fysiske rammer for fællesskaber.
Kultur- og Fritidsforvaltningen ser på denne baggrund et behov for en afdækning af forskellige kulturhusprofiler og partnerskabsmodeller. Som en del af arbejdet skal aktivitetsprofiler, partnerskaber og kompetencer i fremtidens kulturhuse indgå. Her skal den samlede kapacitet i byen undersøges, herunder snitflader til bibliotekerne og muligheder for konkrete, tværfaglige samarbejder.
Konkrete forslag på biblioteks- og kulturhusområdet
Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder med følgende forslag på biblioteks- og kulturhusområdet:
Forslag til overførselssagen 2018/2019
Bedre formidling og logistik på bibliotekerne (bydækkende)
Gennem en faglig fokusering og specialisering af bibliotekernes håndtering af materialer, investeres i mere indbydende biblioteksrum og inspirerende bogsamlinger:
- Bedre fysisk og digital formidling af bogsamlingen gennem investering i nye udstillingsområder og i digital formidling
- Bedre udnyttelse af IT-systemer til at sammensætte en relevant samling
- En faglig specialisering af materialehåndtering, herunder:
- Arbejdet med at finde og sætte bøger på plads
- Specialisering af bibliotekernes fjernlånsarbejde
- Optimering og forbedring af ordningen 'Bogen Kommer'
Innovationscase: Nye modeller for kulturhuse og biblioteker (bydækkende)
På kulturhusområdet udarbejdes en innovationscase, der beskriver modeller for nye, hybride institutionstyper. En sammentænkning af de to fagområder vil medføre bedre lokal tilpasning af kultur- og bibliotekstilbuddene og mulighed for at drage nytte af fagområdernes samlede kompetenceprofiler. Innovationscasen kommer til at indeholde:
- Analyse og beskrivelse af karakteristika for forskellige typer kulturinstitutioner.
- Prototyper på involvering af eksterne parter
- Udfoldelse af “Aktiviteket” - synergier og snitflader mellem kulturhuse og biblioteker
- Kompetenceprofiler for biblioteker og kulturhuse
- Scenarier for mulige forandringer og gevinster heraf
- Forslag til modeller for nye profiler på biblioteks- og kulturhusområdet
- Forslag til forsøg med nye profiler på konkrete institutioner
Det skal bemærkes, at innovationsforslaget afventer endelig godkendelse i Økonomiforvaltningen.
Forslag under forberedelse
Bibliotekerne undersøger potentialet i nye arrangementsformater, der kobles tættere til litteratur og læsning. Borgere, der deltager i et arrangement på biblioteket, skal fx præsenteres for litteratur om samme emne gennem fysiske udstillinger og digital formidling, og de skal have mulighed for at deltage i debat om emnet både før, under og efter arrangementet. Realisering af forslaget forudsætter investeringer i nyindretning af biblioteker med fleksible arrangementsområder og i kompetenceudvikling:
-
Effektivisering gennem biblioteksfagligt fokus og mere samarbejde mellem bibliotekerne
-
Flere større, fælles arrangementer på tværs af bibliotekerne
-
Aktiviteter udviklet og afviklet med succes i én bydel præsenteres også i andre bydele
-
Større fokus på arrangementer koblet til litteratur og læsning
-
Digitalt før- og efterliv for udvalgte arrangementer
-
Bibliotekernes udbud af arrangementer koordineres med kulturhusene
Forvaltningen forventer at fremlægge et investeringsforslag til Budget 2020.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes, vil investeringsforslagene vedrørende Biblioteker og Kulturhuse indgå i forhandlingerne om overførselssagen 2018/2019 og i opfyldelse af udvalgets effektiviseringsmåltal i 2020.
Mette Touborg
/ Jakob Heide Petersen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2019:
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.