Mødedato: 27.02.2003, kl. 16:00

Københavns Kulturfond - ansøgninger

Københavns Kulturfond - ansøgninger

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. februar 2003

 

 

6.      Københavns Kulturfond - ansøgninger

(KFU  48/2003)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler

Scenekunst

1.      underskudsgaranti på 40 x 2.000 kr. til Comedievognen til 40 opførelser af forestillingen "GODMORGEN SOL!" på Comedievognen

2.      underskudsgaranti på 28 x 2.000 kr. til Husets Teater til 28 opførelser af forestillingen "Alle hans gerninger" på Husets Teater

3.      underskudsgaranti på 28 x 750 kr. til Focus Teaterproduction til 28 opførelser af "Koks i Smedjen" i Krudttønden under forudsætning af min. 12 betalende tilskuere pr. opførelse

4.      underskudsgaranti på 22 x 2.000 kr. til Cafe Liva til 22 opførelser af forestillingen "Det går over" på Cafe Liva

5.      underskudsgaranti på 22 x 1.000 kr. til Theater La Balance og Det Lille Turnéteater til 22 opførelser af forestillingen "Faust" i Smedehallen under forudsætning af min. 12 betalende tilskuere pr. opførelse

6.      underskudsgaranti på 35 x 2.000 kr. til Teatret Zeppelin til 35 opførelser af forestillingen "Himmelkarusellen" på Teatret Zeppelin

Tonekunst

7.      underskudsgaranti på 8 x 3.000 kr. til Michael Malmgreen 8 koncerter i forbindelse med "Glyptotekets Sommerkoncerter 2003" på Glyptoteket under forudsætning af min. 30 betalende tilhørere

8.      afslag til Foreningen Operaens Venner vedrørende en "sangerkonkurrence" i Dronningesalen på det Kgl. Bibliotek

Lødige arrangementer i udlandet

9.      underskudsgaranti på 20.000 kr. til McCann-Erickson til "Den Kgl. Ballets tur til Brasilien"

10. underskudsgaranti på 20.000 kr. til Det danske drengekor til "Det danske drengekors koncertturné til Argentina"

Andre kulturelle formål

11. underskudsgaranti på 3 x 3.000 kr. til CaféTeatret til honorar til de optrædende kunstnere til 3 "Wordshop" arrangementer i KafCaféen

12. underskudsgaranti på 20.000 kr. til Anne Esther Boukris til en "Jødisk Filmfestival" på Det Danske Filminstitut

at der anvises dækning for det samlede tilskud på 386.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Københavns Kulturfond).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2003

Udvalget besluttede at udsætte behandlingen vedrørende ansøgning nr. 1 ("Godmorgen Sol" på Comedievognen), med henblik på at afvente behandlingen af ansøgningen i Puljen for Kunst- og Kulturprojekter, jf. det af forvaltningen uddelte notat af 25. februar 2003 herom.

 

Udvalget besluttede at ansøgningerne fra de små storbyteatre (ansøgning nr. 2 fra Husets Teater og ansøgning nr. 6 fra Teatret Zeppelin) udsættes til mødet den 13. marts 20 03.

 

Jens Kjær Christensen begærede afstemning om forvaltningens indstilling i forhold til ansøgningerne nr. 9 (Den Kgl. Ballet) og nr. 10 (Det danske drengekor).

Et flertal (Finn Rudaizky, Klaus Hansen, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle, Karin Storgaard og Klaus Bondam) stemte for forvaltningens indstilling.

Et mindretal (Bjarne Fey og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Forvaltningens indstilling vedrørende ansøgningerne nr. 9 og 10 blev dermed tiltrådt.

 

Forvaltningens indstillinger i forhold til de øvrige ansøgninger blev tiltrådt uden afstemning.

 

 

RESUME

Der er indkommet 12 ansøgninger, fordelt således: 6 ansøgninger om støtte til scenekunst, 2 ansøgninger om støtte til tonekunst, 2 ansøgninger om støtte til lødige arrangementer i udlandet og 2 ansøgninger om støtte til andre kulturelle formål.

11 ansøgninger indstilles til støtte og 1 ansøgning til afslag.

Der indstilles uddelt 386.000 kr.


 


Til top