Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole - ansøgning om ekstratilskud
Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole - ansøgning om ekstratilskud
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 27. januar 2005
Sager til beslutning
5. Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole - ansøgning om ekstratilskud
(KFU 23/2005)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på ansøgning om ekstratilskud til Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole.
RESUME
Rytmisk Børne- og
Ungdomskulturskole søger om et årligt supplerende tilskud på 40.000 kr. til
aktivitetskoordinatorer på skolens aktivitetssteder på Østerbro og på Vesterbro.
Med en forhøjelse af
tilskuddet til aktivitetskoordinatorerne fra 120.000 kr. til 160.000 kr. vil de
to aktivitetssteder kunne udnytte stedernes faciliteter fuldt ud, mod den nuværende
udnyttelse af faciliteterne på 75 %. Samtidig vil det være muligt at tiltrække
endnu flere unge og udvikle flere rytmiske tiltag på tværs af hold-opdeling og
i samarbejde med andre institutioner og organisationer.
Det indstilles, at der
meddeles afslag på ansøgningen, da der ikke er afsat yderligere midler til
Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole på budget 2005.
SAGSBESKRIVELSE
I ansøgning af 6. december
2004 søger Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole om et årligt supplerende
tilskud på 40.000 kr. til aktivitetskoordinatorer på skolens aktivitetssteder i
hhv. K.U.B.A. på Østerbro og Rytmisk Center på Vesterbro.
Til kvalitetsforbedring af de
børnekulturelle huse i København fik Rytmisk Børne- og Ungdomsskole forhøjet sit
årlige tilskud fra 234.000 til 354.000 kr. i 2003 (KFU 30/2003). For de
bevilgede ekstra 120.000 kr. kunne Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole
etablere 3/4 af en ordning, hvor to aktivitetskoordinatorer blev tilknyttet de
to aktivitetssteder.
Aktivitetskoordinatorernes
funktion er at udnytte stedernes faciliteter i eftermiddagstimerne, holde
øvelokalerne åbne for lokalområdets børn og unge samt at udvikle projekter på
tværs af de formelle hold-inddelinger. Der er samtidig iværksat
udviklingstiltag som for eksempel melodiskrivningsworkshop i samarbejde med Dansk
Komponistforening og Danske Populær Autorer samt talentkonkurrence for børn og
unge i samarbejde med Vega.
Der er gode erfaringer med
ordningen, som har ført til en tilgang på 20 % – fra 1.100 deltagere i 2002 til
1.350 deltagere i 2004.
En forhøjelse af tilskuddet
fra de nuværende 120.000 kr. til 160.000 kr. vil gøre det muligt at bemande begge
steder med aktivitetskoordinatorer alle eftermiddage. På nuværende tidspunkt
udgør bemandingen ¾ af, hvad faciliteterne giver mulighed for.
Med en forøgelse af
tilskuddet vil Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole i endnu højere grad kunne
tiltrække de unge, som ellers typisk forlader foreningslivet i 10-13 års
alderen. Øvelokalefaciliteterne vil kunne være åbne alle ugens eftermiddage i
sæsonen fra september til maj, og det vil blive muligt at udvikle nye,
utraditionelle projekter i samarbejde med andre aktører.
Det indstilles, at der
meddeles afslag på ansøgningen, da der ikke er afsat yderligere midler til
Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole på budget 2005.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste og skal derfor ikke miljøvurderes.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Bilag
1. Ansøgning af 6. december 2004 fra Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole.
2. Statusredegørelse af 4. oktober 2004 for Rytmisk Børne- og Ungdomskulturskole (fremlagt).
Carsten Haurum
/Merete Evers