Teatret ved Sorte Hest - ændring af aftale af 16. juni 2023
Teatret ved Sorte Hest anmodede Kultur- og Fritidsudvalget om afvikling af deres lille storbyteateraftale den 16. juni 2023, på baggrund af deres afslag på ansøgningen til Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler ved ansøgningsfristen den 7. maj 2023.
Teatret ved Sorte Hest har den 5. oktober 2023 meddelt forvaltningen, at teatrets bestyrelse og ledelse har fundet ekstra fondsstøtte, og på den baggrund finder det forsvarligt at fortsætte teatrets drift og aktiviteter uændret frem til den 31. december 2024, hvor deres oprindelige lille storbyteateraftale udløber.
Teatret har fået tilsagn om et tilskud fra C.E. Jensens Fond på 250.000 kr. og et tilskud fra Københavns Scenekunstudvalg på 45.000 kr., begge til forestillingen Inden vi dør synger vi en sang.
Dette medfører, at Teatret ved Sorte Hest kan fortsætte deres aktiviteter og modtage deres driftstilskud jf. lille storbyteater aftalen, frem til den nuværende bevillingsperiodes udløb den 31. december 2024.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender Teatret ved Sorte Hests nye handlingsplan og budget for fuldendelse af lille storbyteateraftalen 2021-2024.
Problemstilling
Teatret ved Sorte Hest anmodede Kultur- og Fritidsudvalget om afvikling af deres lille storbyteateraftale den 16. juni 2023, på baggrund af deres afslag på ansøgningen til Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler ved ansøgningsfristen den 7. maj 2023. Teatret ønskede og fik godkendt, at aftalen ophørte 30. juni 2024 i stedet for 31. december 2024.
Teatret ved Sorte Hest har den 5. oktober 2023 meddelt forvaltningen, at teatrets bestyrelse og ledelse har fundet ekstra fondsstøtte, og på den baggrund finder det forsvarligt at fortsætte teatrets drift og aktiviteter uændret frem til den 31. december 2024, hvor deres lille storbyteateraftale udløber.
Løsning
Teatret ved Sorte Hest har fået tilsagn om et tilskud fra C.E. Jensens Fond på 250.000 kr. og et tilskud fra Københavns Scenekunstudvalg på 45.000 kr., begge til forestillingen Inden vi dør synger vi en sang.
Dette medfører, at Teatret ved Sorte Hest kan fortsætte deres aktiviteter og modtage deres driftstilskud som hidtil, frem til den nuværende bevillingsperiodes udløb den 31. december 2024.
Om Teatret ved Sorte Hest
Teatret ved Sorte Hest har eksisteret siden 1978, og har en lang tradition for at opføre absurde klassikere, herunder skuespil af Beckett, Ionesco og Pinter, samt nyere dansk og svensk dramatik.
Teatret har fungeret som lille storbyteater i de sidste fire perioder, og har i denne periode 2021-2024 modtaget et årligt tilskud på 2,3 mio. kr. Teatret modtog i perioden 2017-2020 et årligt tilskud på 2,8 mio. kr.
Teatret har i denne lille storbyteaterperiode opnået stor succes. De spiller for fulde huse, har senest modtaget en Reumert for forestillingen Sandhed og Konsekvens og opført gratis Godnathistorier til nabolaget for fjerde år i træk, med blandt andre Lars Mikkelsen, Sarah Broberg og Naja Marie Aidt.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, da midlerne til Sorte Hests lille storbyteateraftale allerede er afsat.
Teatret ved Sorte Hest budgetterer med et underskud på 399.798 kr. i første halvdel af 2024. Om teatret ved øvrig fondsstøtte eller billetindtægter kan få dækket et evt. underskud, vides endnu ikke.
Videre proces
Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen fortsat opretholde aftalekravene til Teatret ved Sorte Hest jf. lille storbyteateraftalen 2021-2024.
Søren Tegen Pedersen
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2023
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.