Mødedato: 26.10.2023, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Orientering om Statens Kunstfonds ordning vedrørende netværks- og genrespillesteder

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage orientering om netværks – og genrespillesteder til efterretning.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 28. september 2023 blev det aftalt, at udvalget drøfter Statens Kunstfonds forsøgsordning om netværks- og genrespillesteder, der skal evalueres i første kvartal 2024.

De to københavnske spillesteder Loppen og Culture Box, der er en del af ordningen, inviteres med til drøftelsen med henblik på en dialog om deres erfaringer med ordningen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager orientering og drøftelsen om Statens Kunstfonds ordning vedrørende netværks- og genrespillesteder til efterretning.

Problemstilling

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik skal i foråret 2024 udpege regionale spillesteder, og har samtidig en forsøgsordning for netværks- og genrespillesteder, der løber i perioden 2022-2024. Ordningen udløber i 2024, og staten har endnu ikke taget stilling til, om ordningen skal fortsætte.

Der er ikke tidsmæssigt sammenfald i ansøgningsperioden for regionale spillesteder i 2025-2028 og evaluering og en beslutning vedrørende en eventuel fortsættelse af ordningen for netværks- og genrespillesteder.

KFU har inviteret Loppen og Culture Box til en drøftelse for at begynde en afsøgning af løsninger.

Løsning

På finansloven 2021 blev der afsat 10 mio. kr. i 2021 og 12 mio. kr. i årene 2022-2024 til etablering af en ny ordning for netværks- og genrespillesteder samt en ordning for nye formater til livescenen (bilag 1).

I København er spillestederne Loppen og Culture Box udpeget som netværks- og genrespillesteder, og modtager et øremærket tilskud fra Københavns Kommune på henholdsvis 0,96 mio. kr. og 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024 (bilag 1). Herudover modtager de hver 1 mio. kr. fra netværks- og genrespillestedsordningen i perioden 2022-2024.

Der er ikke en afklaring på, om ordningen for netværks- og genrespillesteder fortsætter. Ordningen skal evalueres med de involverede spillesteder i 1. kvartal 2024, og opsamlingen herfra skal skabe et beslutningsgrundlag for, om ordningen skal videreføres efter 2024.

De to københavnske spillesteder, Loppen og Culture Box, der er en del af ordningen, inviteres med til drøftelsen i Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på at videregive deres erfaringer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Orienteringen tages til efterretning.

 

Søren Tegen Pedersen

                                                                     /Marius Hansteen

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2023

Orienteringen blev taget til efterretning.

Til top