Mødedato: 26.10.2023, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Ansøgning til Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne på Plejecentret Sølund

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal som legatbestyrelse tage stilling til uddeling af legatportion på 128.818 kr. til aktiviteter i 2023 for beboerne i Plejecentret Sølund.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget som legatbestyrelse godkender udbetaling af en legatportion på 128.818 kr. fra Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i Plejecentret Sølund (tidligere Nørre Hospital).

Problemstilling

Indstillingsudvalget for Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i Plejecentret Sølund har indsendt en indstilling om uddeling af 128.818 kr. (bilag 1)

Kultur- og Fritidsudvalget skal som legatbestyrelse tage stilling til uddelingen, da den overstiger 100.000 kr.

Løsning

Ifølge vedtægten for Københavns Kommunes fælleslegat for beboerne i Plejecentret Sølund (tidligere Nørre Hospital) skal uddeling fra fonden anvendes til opmuntring og støtte for beboerne på Nørre Hospital fortrinsvis til formål hvortil der ikke ydes støtte af det offentlige (bilag 2).

Fælleslegatet har et indstillingsudvalg, som består af institutionens leder, en repræsentation fra personalet og en repræsentant fra beboerrådet. Uddeling fra fonden kan alene ske efter indstilling fra indstillingsudvalget.

Indstillingsudvalget har i mail af 29. august 2023 indstillet, at der uddeles en legatportion på 128.818 kr. til forskellige aktiviteter i 2023 til beboerne på Plejecentret Sølund. Der er tale om i alt 16 forskellige aktiviteter i løbet af 2023 (bilag 1), i perioden fra januar-september 2023.

De samlede udgifter til dette er opgjort til 128.818 kr., og til dækning heraf ønskes legatets nettoindtægt anvendt således:

Arrangement for beboerne med frokost og forskellig musik (f.eks. i forbindelse med nytårskur, fastelavn, påske, Sankt Hans, Sølunds fødselsdag, jul m.m.)

109.818 kr.

Udflugter til Zoo, Tivoli og Den Blå Planet

19.000 kr.

I alt

128.818 kr.

Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at uddelingen er i overensstemmelse med fondens formålsbestemmelse.

Forvaltningen er meddelt en generel bemyndigelse gældende for uddelinger op til 100.000 kr. til almennyttige eller velgørende foreninger og institutioner. Da denne uddeling overstiger 100.000 kr., skal Kultur- og Fritidsudvalget som fælleslegatets bestyrelse godkende uddelingen.

Pr. 1. januar 2023 er der 384.356 til rådighed for uddeling fra fælleslegatet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil uddelingen blive udbetalt til Plejecentret Sølund.

 

Søren Tegen Pedersen

                                                          /Marius Hansteen

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2023

Indstillingen blev godkendt under dagsordenspunkt 1 ”godkendelse af dagsorden”.

Til top