Mødedato: 26.10.2006, kl. 13:00

Grønne budgetmål for 2008 - høring

Grønne budgetmål for 2008 - høring

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 26. oktober 2006

 

AFBUD:

  • Frank Hedegaard (arbejdsmæssige forhold)
  • Karin Storgaard (andet offentligt hverv)

 

Mødet blev afholdt på Københavns Bymuseum; Kultur- og Fritidsudvalget udgør museets bestyrelse.

 

Susan Hedlund var indtrådt som midlertidigt medlem af Kultur- og Fritidsudvalget under Taner Yilmaz´ fravær.

 

 

16.      Grønne budgetmål for 2008 - høring

(KFU 459/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at økologi og miljøcertificering er de prioriterede indsatsområder for det grønne budget i 2008.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2006

Indstillingen blev tiltrådt. 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte den 28. april 2005 modellen for grønne budgetter, som indebærer, at hver forvaltning skal indarbejde grønne budgetmål som resultatkrav i udvalgets budgetbidrag til økonomiudvalget. Modellen trådte i kraft fra og med budget 2006. Borgerrepræsentationen besluttede desuden, at økologi og miljøcertificering skulle være de prioriterede miljøindsatsområder for 2006.

Teknik- og Miljøudvalget har den 20. september 2006 tiltrådt en indstilling, hvori det anbefales, at økologi og miljøcertificering fastholdes som prioriterede miljøindsatsområder for de grønne budgetter i 2008. Det blev samtidig besluttet at sende indstillingen i høring i de øvrige udvalg.

Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at fastholde de eksisterende miljøindsatsområder som grønne budgetmål for 2008.

 


 

Til top