Mødedato: 26.10.2006, kl. 13:00

Meddelelse om kirkeligningen år 2007

Se alle bilag

Meddelelse om kirkeligningen år 2007

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 26. oktober 2006

 

AFBUD:

  • Frank Hedegaard (arbejdsmæssige forhold)
  • Karin Storgaard (andet offentligt hverv)

 

Mødet blev afholdt på Københavns Bymuseum; Kultur- og Fritidsudvalget udgør museets bestyrelse.

 

Susan Hedlund var indtrådt som midlertidigt medlem af Kultur- og Fritidsudvalget under Taner Yilmaz´ fravær.

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Meddelelse om kirkeligningen år 2007

(KFU 460/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen tager kirkeligningen år 2007 til efterretning

at Borgerrepræsentationen tager udskrivningsprocenten på 0,8 procent for år 2007 til efterretning

 

 

RESUME

Det statslige udskrivningsgrundlag for kirkeskat år 2007 udgør 48,734 mia. kr.

Kirkebudgettet for år 2007 på 389,8 mio. kr. kan på det beregnede grundlag finansieres ved en udskrivningsprocent på 0,8.   

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Provstiudvalg ene fastsætter ligningsbeløbene til kommunens kirke og præstegårdskasser og giver senest den 15. september hvert år kommunalbestyrelsen meddelelse om ligningsbeløbenes størrelse. Fastsættelse af kirkeskatteprocenten følger loven om kommunal indkomstskat – dog beregnes kirkeskatteprocenten med 2 decimaler.

Det kirkelige koordineringsudvalg i Københavns Kommune har fremsendt brev af 10. september 2006 om de kirkelige budgetter og den kirkelige ligning for 2007, jf. bilag 1.

I brevet fra Det kirkelige koordineringsudvalg i Københavns Kommune anføres bl.a. følgende:

"at det har været provstiudvalgenes enstemmige forudsætning, at fastholde kirkeskatteprocenten på det nuværende niveau - 0,8% - men budgetlægningen har dette år været yderligere vanskeliggjort af kirkeministeriets omlægning af udgifter til pensioner og forsikringer fra landskirkeskatten til lokal-ligningen og det heraf følgende generelle tilskud, usikkerheden omkring kompensationen for beskæftigelsesfradraget, foruden den sædvanlige usikkerhed om statsgarantiens størrelse, og Borgerrepræsentationens beslutning om det kommunale udskrivningsgrundlag.

Man skal derfor anmode borgerrepræsentation om at vedtage udbetaling af de budgetterede beløb 389.774.124 kr. og samtidig fastholde den nuværende kirkeskatteprocent 0,80%.  Koordineringsudvalget får fra 1. januar 2007 (Kirkeministeriet: budgetudvalget) kompetence til at fastsætte såvel det samlede ligningsbeløb for kirkeskatten i Københavns kommune som lignings-beløbene for de enkelte provstier, hvis antal samtidig reduceres med ét provsti (Amagerland provsti[1])."

En fastholdelse af nuværende kirkeskatteprocent på 0,80% vil med et statsligt udskrivningsgrundlag på 48,734 mia. kr. udløse et kirkeskatteprovenu på 389,869 mio. kr., hvilket vil medføre en kasseopbygning på mellemregningskontoen mellem kirke og kommune  på 95.068 kr.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Økonomi

Sagen har ingen selvstændig økonomisk virkning på kommunens budget.

Andre konsekvenser

-

Høring

-   

Bilag

1.       De kirkelige budgetter og den kirkelige ligning for 2007, brev af 10. september 2006 fra Københavns Kirkelige Budgetkontor.

 

 Carsten Haurum

 

/ Olga Brüniche-Olsen

 


 



[1] Budgettallene for Amagerland provsti (Højdevang og Solvang sogne) vil formentlig skulle tillægges Amagerbro provsti i januar 2007 efter vedtagelse af Kirkeministeriets strukturplan.

Bilag

Til top