Mødedato: 26.10.2000, kl. 15:00

Forslag til nyt Ungdomsråd i København

Forslag til nyt Ungdomsråd i København

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 26. oktober 2000

 

9. Forslag til nyt Ungdomsråd i København

(KFU 452/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender ét af følgende alternative forslag til et nyt ungdomsråd

  1. Sammensætning af ungdomsrådet efter udpegning/valgprocedure
  2. Sammensætning af ungdomsrådet efter valg

eller beslutter,

C. at der ikke etableres et nyt ungdomsråd, men at der i stedet etableres en ungepulje

at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt det valgte forslag samt de to øvrige forslag skal i høring blandt øvrige udvalg, UBRs medlemmer, Integrationsrådet, Integrationsudvalget og ungdomsuddannelserne i København i perioden 1. november til 15. december 2000

at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder forvaltningen om at forelægge et endeligt forslag med vedtægter til nyt ungdomsråd eller forslag til oprettelse af en ungepulje, der inddrager resultaterne af den eventuelle høringsproces og evalueringen af Ungdomskommuneforsøget, i februar/marts 2001 med henblik på efterfølgende forelæggelse for Borgerrepræsentationen.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2000

Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

Anna Thomsen og Line Fog Svendsen (repræsentanter fra Ungdomsborgerrepræsentationen).

Der blev begæret afstemning om følgende af Leslie Arentoft fremsatte procedureforslag:

"Der skal ikke udarbejdes yderligere materiale".

Et mindretal (Bo Hindkjær Pedersen og Leslie Arentoft) stemte for procedureforslaget.

Et flertal (Finn Rudaizky, Karin Storgaard, Mona Heiberg, Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Abderrahman Ben Haddou og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Procedureforslaget blev dermed ikke tiltrådt.

Der blev herefter begæret afstemning om følgende af H. Thustrup Hansen formulerede procedureforslag:

"På baggrund af en evaluering af erfaringerne fra Ungdomsborgerrepræsentationen pålægges forvaltningen at udarbejde et materiale, der kan sendes i høring. Materialet forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse den 23. november 2000."

Et flertal (Finn Rudaizky, Karin Storgaard, Mona Heiberg, Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Abderrahman Ben Hadddou og Jens Kjær Christensen) stemte for procedureforslaget.

Et mindretal (Bo Hindkjær Pedersen og Leslie Arentoft) stemte imod.

Procedureforslaget blev dermed tiltrådt.

Leslie Arentoft ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Venstre mener, at der ikke bør etableres et nyt ungdomsråd, men at der i stedet etableres en ungepulje."

 

RESUME

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 13. april 2000 blev det besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i september 2000 med udgangspunkt i blandt andet de foreløbige erfaringer med Ungdomsborgerrepræsentationen (UBR) skulle fremlægge et forslag til et nyt ungdomsråd.

På den baggrund fremsættes de tre alternative forslag til afløsning af UBR, som er beskrevet i bilag 1. De to forslag vedrører oprettelse af et nyt ungdomsråd, og det tredje forslag går på, at der i stedet for et nyt ungdomsråd oprettes en ungepulje.

 

 

Til top