Mødedato: 26.10.2000, kl. 15:00

Forslag til nedlæggelse af Ungdomsborgerrepræsentationen

Forslag til nedlæggelse af Ungdomsborgerrepræsentationen

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 26. oktober 2000

 

8. Forslag til nedlæggelse af Ungdomsborgerrepræsentationen

(KFU 455/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen nedlægger Ungdomsborgerrepræsentationen

at Borgerrepræsentationen overfører beslutningskompetencen for Ungdomsborgerrepræsentationens resterende midler i 2000 på 455.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til anvendelse til løbende ansøgninger til børn og unge projekter. De økonomiske konsekvenser af forslaget afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2000

Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

Anna Thomsen og Line Fog Svendsen (repræsentanter fra Ungdomsborgerrepræsentationen).

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Det er konstateret, at den nuværende Ungdomsborgerrepræsentation (UBR) ikke har været beslutningsdygtig siden 13. april 2000, ligesom UBR i brev af 21. september 2000 har foreslået sig selv nedlagt. Det foreslås derfor, at UBR nedlægges, og at beslutningskompetencen for UBRs resterende midler på 455.000 kr. overføres til Kultur- og Fritidsudvalget.

Forslag til et nyt ungdomsråd eller oprettelse af en ungepulje til afløsning af UBR forventes forelagt Borgerrepræsentationen i løbet af foråret 2001.

 

 

Til top