Mødedato: 26.10.2000, kl. 15:00

Ansøgning om driftstilskud til Arbejdermuseet fra og med 2001. KFU 406/2000

Ansøgning om driftstilskud til Arbejdermuseet fra og med 2001. KFU 406/2000

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 26. oktober 2000

 

5. Ansøgning om driftstilskud til Arbejdermuseet fra og med 2001. KFU 406/2000

(KFU 425/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke imødekommer Arbejdermuseets ansøgning om driftstilskud på 1 mio. kr. fra og med 2001.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2000

Der blev begæret afstemning om følgende af Finn Rudaizky, Karin Storgaard og Mona Heiberg fremsatte forslag:

"Der gives et tilskud på 1 mio. kr. i 2001".

Et mindretal (Finn Rudaizky, Karin Storgaard og Mona Heiberg) stemte for forslaget.

Et flertal (Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Leslie Arentoft, Bo Hindkjær Pedersen, Abderrahman Ben Haddou og Jens Kjær Christensen) stemte imod forslaget.

Forslaget blev dermed ikke tiltrådt.

Der blev herefter stemt om forvaltningens indstilling.

Et flertal (Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Leslie Arentoft, Bo Hindkjær Pedersen, Abderrahman Ben Haddou og Jens Kjær Christensen) stemte for indstillingen.

Et mindretal (Finn Rudaizky, Karin Storgaard og Mona Heiberg) stemte imod indstillingen.

Indstillingen blev dermed tiltrådt.

 

RESUME

Arbejdermuseet har ansøgt om 1 mio. kr. årligt i driftstilskud fra og med 2001. Ansøgningen er begrundet i stigende vedligeholdelsesudgifter.

Arbejdermuseets budget for 2001 udviser et underskud på 319.000 kr. Herudover ønsker museet at nyindrette køkkenet i Ølhalle samt i de kommende år at foretage en række nødvendige vedligeholdelsesarbejder. Dette er beskrevet i Perspektivplan og perspektivbudget for Arbejdermuseet 2000-2004. På den baggrund ansøger Arbejdermuseet om 1 mio. kr. i driftstilskud i 2001 og årene frem.

Det indstilles, at ansøgningen fra Arbejdermuseet ikke imødekommes, da eventuelle frie midler til museumsformål bør forbeholdes kommunens egne museer, der har et stort vedligeholdelsesefterslæb.

 

Til top