Mødedato: 26.10.2000, kl. 15:00

Forslag til nyt Ungdomsråd i København

Forslag til nyt Ungdomsråd i København

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 26. oktober 2000

 

9. Forslag til nyt Ungdomsråd i København

(KFU 452/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender ét af følgende alternative forslag til et nyt ungdomsråd

  1. Sammensætning af ungdomsrådet efter udpegning/valgprocedure
  2. Sammensætning af ungdomsrådet efter valg

eller beslutter,

C. at der ikke etableres et nyt ungdomsråd, men at der i stedet etableres en ungepulje

at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt det valgte forslag samt de to øvrige forslag skal i høring blandt øvrige udvalg, UBRs medlemmer, Integrationsrådet, Integrationsudvalget og ungdomsuddannelserne i København i perioden 1. november til 15. december 2000

at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder forvaltningen om at forelægge et endeligt forslag med vedtægter til nyt ungdomsråd eller forslag til oprettelse af en ungepulje, der inddrager resultaterne af den eventuelle høringsproces og evalueringen af Ungdomskommuneforsøget, i februar/marts 2001 med henblik på efterfølgende forelæggelse for Borgerrepræsentationen.

 

RESUME

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 13. april 2000 blev det besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i september 2000 med udgangspunkt i blandt andet de foreløbige erfaringer med Ungdomsborgerrepræsentationen (UBR) skulle fremlægge et forslag til et nyt ungdomsråd.

På den baggrund fremsættes de tre alternative forslag til afløsning af UBR, som er beskrevet i bilag 1. De to forslag vedrører oprettelse af et nyt ungdomsråd, og det tredje forslag går på, at der i stedet for et nyt ungdomsråd oprettes en ungepulje.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 13. april 2000 blev det besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i september 2000 med udgangspunkt i intentionerne om ungedemokrati beskrevet i Handleplan for indflydelse til unge og med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer med Ungdomsborgerrepræsentationen fremlægger et forslag, som fastlægger bestemmelserne for et nyt ungdomsråd, der herefter vil kunne påbegynde arbejdet primo 2001.

Baggrunden herfor var blandt andet en foreløbig vurdering af forsøget med UBR, hvoraf det fremgik, at forsøget på en række områder ikke havde levet op til de intentioner, der er beskrevet i Ad hoc-udvalgets "Handleplan til indflydelse for unge", november 1998.

Forslag til nyt ungdomsråd / ungepulje

Forvaltningen har udarbejdet tre forslag, heraf to alternative modeller til sammensætningen af et nyt ungdomsråd (Model A og B) og et forslag om oprettelse af en ungepulje i stedet for et ungdomsråd (Model C).

Ungdomsråd (Model A og B)

Model A omhandler en kombineret udpegnings/valgprocedure blandt skoler, ungdomsuddannelser, klubber m.fl. og model B omhandler en direkte valghandling, hvor alle 15-20 årige københavnere er valgberettigede.

I "Handleplan for indflydelse til unge" redegør Ad hoc-udvalget for idégrundlaget og intentionerne med oprettelsen af en ungdomsborgerrepræsentation.

Erfaringer fra det nuværende UBR har vist, at flertallet af UBRs medlemmer manglede fastere rammer og retningslinier for UBRs virke. På den baggrund foreslås, at der udarbejdes forslag til vedtægter i forbindelse med et endeligt forslag til nyt ungdomsråd.

På den baggrund foreslås, at et eventuelt ungdomsråd sammensættes, så rådet er i stand til både at komme med politiske udtalelser og gennemføre projektorienteret arbejde. De intentioner afspejles i de foreslåede målsætninger for et nyt ungdomsråd.

Det foreslås tillige, at Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen for et eventuelt nyt ungdomsråd, at ungdomsrådets budgetramme fastsættes til 425.000 kr. i 2001, og at der heraf afholdes udgifterne til nedsættelse af ungdomsrådet samt afsættes de nødvendige midler til gennemførelse af kurser for rådets medlemmer.

Det forventes, at et ungdområd vil kunne være udpeget af Borgerrepræsentationen i maj/juni 2001, således at det kan fungere fra 1. juli 2001.

Ungepulje (Model C)

Til model C, der omhandler oprettelse af en ungepulje i stedet for et ungdomsråd, foreslås ligeledes afsat 425.000 kr. Endvidere foreslås, at der i ungepuljen kan søges støtte til projekter for og af unge, med særlig fokus på kurser og uddannelse til unge om demokratiske rettigheder og muligheder. Puljen foreslås administreret af Kultur- og Fritidsforvaltningen, der indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget.

Umiddelbare fordele og ulemper ved de tre forslag

 

Fordele

Ulemper

Anslåede udgifter til oprettelse

A. Udpegning

/valgprocedure

  • kan gennemføres på relativ kort tid
  • få udgifter
  • overskueligt og kontrollerbart
  • udemokratisk
  • betydelig risiko for at kun få unge involveres
  • relativt få unge bliver bekendte med ungdomsrådet
  • 83.000 kr.

    B. Direkte valg

    • demokratisk i sin form
    • informationen når bredt ud
    • mange unge københavnere bliver bekendte med ungdomsrådet
  • langvarig valgprocedure
  • betydelige udgifter til opstart og efterfølgende valghandlinger
  • stort apparat at sætte i gang for et-årige medlemsskaber
  • 400.000 kr.

    C. ungepulje og ikke et nyt ungdomsråd

    • kan umiddelbart sættes i gang
    • ingen udgifter til start
    • midlerne kan målrettes bestemte formål
  • unge får ingen direkte indflydelse
  • intet officielt ungeforum, som kan spørges og anvendes i ungerelaterede spørgsmål
  • 0 kr.

     

     

    Det indstilles, at ét af de tre alternative forslag A, B eller C, som er beskrevet i bilag 1 "Forslag til sammensætning af et nyt ungdomsråd i Københavns Kommune", vælges og sendes i høring blandt øvrige udvalg, Integrationsrådet, Integrationsudvalget, UBRs medlemmer og ungdomsuddannelserne i København i perioden 1. november til 15. december 2000, således at et endeligt forslag, der også inddrager resultater fra evalueringen af Ungdomskommuneforsøget, kan fremlægges for Borgerrepræsentationen i foråret 2001.

    ØKONOMI

    Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser

    BILAG

    1. Forslag til sammensætning af et nyt ungdomsråd i Københavns Kommune, notat af 17. oktober 2000.

    2. Udskrift af indstilling og beslutningsprotokol for mødet den 13. april 2000

    Ida Munk

    / Merete Evers

     

     

    Til top