Mødedato: 26.09.2013, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Svømmeundervisning - FÆLLESINDSTILLING KFF, BUF

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget skal drøfte forvaltningernes redegørelse om samtænkning af svømmeundervisningen samt opfølgende tiltag.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

  1. at udvalgene drøfter redegørelse om muligheden for at samtænke folkeskolens svømmeundervisning, foreningssvømning, svømning i svømmeskoler og svømmeaktiviteter i fritidshjem/KKFO og fritids- og ungdomsklubber samt opfølgende tiltag

Problemstilling

På baggrund af medlemsforslag fra borgmester Pia Allerslev (V) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) besluttede Kultur- og Fritidsudvalget den 11. oktober 2012 og Børne- og Ungdomsudvalget den 31. oktober 2012 at anmode Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen om at udarbejde en redegørelse om muligheder for at samtænke folkeskolens svømmeundervisning, foreningssvømning, svømning i svømmeskoler og svømmeaktiviteter i fritidshjem/KKFO, jf. bilag 1 og 2.

Redegørelsen skal indeholde en eller flere modeller, der kan sikre, at flere børn får mulighed for at modtage mere svømmeundervisning. Undervisningen kan i denne forbindelse også modtages i foreningsregi eller lignende.

KFU besluttede, at redegørelsen skal omfatte svømmetid/kapacitet (frem for antal haller) og at belysning af problemstillinger i forhold til fritids- og ungdomsklubber også indgår i redegørelsen.

Løsning

Nedenfor fremlægger forvaltningerne en redegørelse om muligheder for samtænkning af svømmeundervisningen.   

Folkeskolereform
Folkeskolereformen, som træder i kraft med skoleåret 2014/2015, indebærer bl.a. ny tid til understøttende undervisning, mere bevægelse i skolen og en længere skoledag. Alt sammen noget, der kan give nye muligheder for, at svømmeundervisningen opprioriteres, og at samarbejdet med foreningslivet kan udvides. Men inden det kan igangsættes, skal de mere overordnede strukturelle beslutninger om rammerne for folkeskolereformen i Københavns Kommune træffes.

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur - og Fritidsforvaltningen har indledt et tæt samarbejde med henblik på at sikre gode rammer og komme med forslag til, hvordan f.eks. idrætsforeninger kan samarbejde med de københavnske folkeskoler. Der ses f.eks. på forbedret adgang til idrætsfaciliteterne i kommunen og modeller for, hvordan samarbejdet mellem foreninger og skolen kan organiseres.

Det vil være naturligt, at overvejelserne om at samtænke folkeskolens svømmeundervisning med svømmetilbuddene i klubber eller private svømmeskoler indgår i dette samarbejde mellem de to forvaltninger.

Svømmeundervisning i København

I Københavns Kommune indgår svømning i skolen som en del af idrætsfaget, hvor svømmeundervisningen som udgangspunkt er placeret på 4. eller 5. klassetrin, og strækker sig i alt over et skoleår. Det er valgt på baggrund af en vurdering af børnenes motoriske udvikling og evne til at kunne klare sig selv praktisk i f. m. omklædning m.m., således at det giver den mest effektive undervisning i den tid, der er afsat.

Skolen i Sydhavn har i indeværende skoleår som forsøg valgt at placere svømmeundervisningen i 2. klasse. Skolen har en maritim profil og kommer til at ligge helt ud til havnen. Derfor overvejer skolen at starte svømmeundervisningen tidligere og give svømmeundervisning på flere klassetrin.

Svømmeundervisningen i København er placeret som en dobbeltlektion på 90 minutter, hvilket giver en reel undervisningstid i svømmebassinet på mellem 40 til 60 minutter, når tid til omklædning og transport fratrækkes. Frikvartererne før og efter dobbeltlektionen indgår til transport.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har p.t. 12 uddannede svømmelærere centralt ansat til at varetage svømmeundervisningen i hallerne. Eleverne følges til svømmehallen af klassens idrætslærer, der selv skal være uddannet svømmelærer og kan bistå svømmelærerne med undervisningen. Børne- og Ungdomsforvaltningen koordinerer transport til hallerne og undervisningen for at udnytte haltider og lærerressourcerne optimalt.

Flere fritidshjem og klubber har tilbud til børnene om besøg i svømmehallen. Nogle kommer fast - andre ad hoc. Forvaltningerne har ikke kendskab til, at der tilbydes svømmeundervisning.

Mange forældre vælger at give deres børn svømmeundervisning i privat regi. Årsagen kan bl.a. være ønsket om, at børnene lærer at svømme tidligt, at børnene har behov for yderligere træning med svømning, end skolens obligatoriske undervisning kan give, eller at børnene går i privatskole, som ikke nødvendigvis har tilbud om svømmeundervisning.

De to store svømmeforeninger i København har oplyst, at de sammen har over 500 børn på venteliste til svømmeundervisningen.

Flere børn mere undervisning
En af de udfordringer, der ligger i, at flere børn skal have mere svømmeundervisning er, at den ledige kapacitet i svømmehallerne er begrænset. Den netop gennemførte undersøgelse ’Udnyttelse af idrætsfaciliteterne i København’, som Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 2. maj 2013, viste, at belægningsgraden generelt er høj i svømmehallerne. I tidsrummet 15-22 er den over 85 % og i tidsrummet 8-15 er den 81 %. Skolesvømmehallerne er lidt mindre efterspurgte, hvilket skyldes deres fysiske indretning med mindre bassinstørrelser, m.m. Her er belægningen på 78 pct.

Rapporten peger på, at hvis man på kort sigt vil imødekomme behovet for mere privat svømmeundervisning, kan man udvide åbningstiden i de offentlige svømmehaller i weekenderne.

Muligheder for samtænkning af folkeskolens svømmeundervisning, foreningssvømning, svømning i svømmeskoler og svømmeaktiviteter i fritidshjem/KKFO og fritids- og ungdomsklubber

Et konkret samarbejde: Tingbjerg Heldagsskole og HSK

Tingbjerg Heldagsskole, som har egen svømmehal, har fra denne sæson indgået et samarbejde med Hovedstadens Svømmeklub (HSK). Svømmetilbuddet sker i regi af ISA (Idræt og Samvær) som er et fritidstilbud til foreningsløse børn og unge. Formålet med ISA er at give disse børn og unge mulighed for at dyrke forskellige fritids- og idrætsaktiviteter på deres egen skole lige efter skoletid. HSK stiller med svømmeinstruktører og inddrager nogle af skolens store elever som hjælpetrænere. Skolen betaler for at en lærer/pædagog går med i svømmehallen. Danmarks Idrætsforbund (DIF) betaler som en del af deres udviklingspulje en del af elevernes kontingen så eleverne kun skal betale 350 kr. i kontingent til svømmeklubben for en times undervisning om ugen i perioden september 2013 til marts 2014.

Erfaringerne fra samarbejdet mellem Tingbjerg Heldagsskole og HSK vil indgå i det videre arbejde med lokalt baserede modeller for samarbejde mellem idrætsforeninger og skoler/fritidsinstitutioner.

Bla. Hovedstadens Svømmeklub deltager gerne i et sådant udviklingsarbejde. De har i dag hvert år 4.000 børn igennem deres undervisning. Organisationen har tilknyttet 20 medarbejdere og 160 trænere.

I det følgende beskrives fire modeller, der i forskellig grad kombinerer folkeskolens svømmeundervisning med svømning i fritidshjem/KKFO og/eller svømmeklubber. Der er fundet inspiration til modellerne i andre kommuner.

    A. Svømmeundervisning i skolen varetages af svømmeklubber

Enkelte kommuner har en samarbejdsaftale med en eller flere svømmeklubber om, at de står for svømmeundervisningen i skolen. Denne model er afprøvet i mindre kommuner som f.eks. Køge og Stevns. Begge steder har timetallet til svømning været 2 lektioner om ugen som det kendes fra København. For eleverne er det en mulighed for at stifte bekendtskab med foreningslivet i skoletiden.

    B. Svømmeundervisningen henlægges til fritidshjem/KKFO

Et eksempel på denne model er gennemført i Gentofte Kommune. Undervisningen varetages i et samarbejde mellem de pædagoger, som skolen har ansat til skolefritidsordningen (GFO) og svømmetrænere fra en lokal svømmeklub (Gentofte Svømmeklub). Undervisningen foregår i skoletiden mellem kl. 8-14. Men i den tid eleverne har svømmeundervisning, er de formelt overgået til GFO-tid. Børn som ikke går i GFO, bliver tilbudt at deltage på lige fod med øvrige elever. GFO-personalet har det pædagogiske ansvar under transport til og fra svømmehallen og fungerer som medhjælpere. Svømmetrænerne har det undervisningsmæssige ansvar, og kommunen har indgået en aftale med svømmeklubben om varetagelse af undervisningen. Med denne model ligger svømmeundervisningen i indskolingen og i Gentofte har man valgt at placere den i 2. klasse. I København vil denne model ud fra de forudsætninger, som Gentofte-modellen bygger på, kun kunne gennemføres for en del af børnene på de 21 skoler med en KKFO, da modellen forudsætter, at børnene går i en skolefritidsordning som en integreret del af skolens virksomhed og da nogle af disse skoler også har fritidshjem tilknyttet.

    C. Svømmeundervisningen i skolen suppleres med undervisning fra svømmeklubber

Nogle kommuner har valgt at supplere svømmeundervisningen i skolen med et tilbud om svømning på et andet klassetrin. Dette supplerende tilbud vil kunne etableres i samarbejde med svømmeklubber eller private svømmeskoler. Dermed vil eleverne i skolen få tilbud om mere svømmeundervisning. Den supplerende svømmeundervisning kan placeres på forskellige klassetrin og organiseres på forskellige vis. Svømmeundervisningen kan enten placeres i de små klasser m. h. p. vandtilvænning eller i udskolingen, hvor det fx kan det indgå i rækken af valgfag.

Der er også forskellige muligheder for organiseringen af en supplerende svømmeundervisning. Tilbuddet kan være et fast ugentligt tilbud eller det kan – som man har gjort det i Herning Kommune - placeres som et koncentreret kursusforløb med 1½-times svømmeundervisning hver dag i en kortere periode fx 14 dage.

    D. Svømmeundervisningen i skolen suppleres af svømmeaktiviteter i fritidshjem/KKFO samt fritids- og ungdomsklubber

Som et supplement til skolernes svømmeundervisning kan man for at forbedre fritidshjem/KKFO´s og de private skolers fritidsordningers adgang til svømmehallerne mellem 14 og 16, gøre adgangen gratis og samtidig tilbyde svømmeundervisning af instruktører fra svømmeklubber. Denne model vil give mulighed for, at børnene kan modtage svømmeundervisning fra instruktører fra svømmeklubberne. Denne model kan have mange former, alt efter hvor struktureret man ønsker, at undervisningen skal finde sted. Det kan være frivilligt for det enkelte fritidshjem, om de vil deltage og selve administrationen af ordningen kan ligeledes løses lokalt.

En sådan model vil give børnene i indskolingen et supplerende eftermiddagstilbud, der samtidig kan medvirke til, at flere børn bliver tilvænnet vandaktiviteter og dermed får større udbytte af skolernes svømmeundervisning.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen.

Videre proces

I forbindelse med arbejdet med at implementere folkeskolereformen forventer forvaltningerne i foråret 2014 at fremlægge en fællesindstilling om konkrete anbefalinger til styrket samspil mellem folkeskolen og kultur- og fritidsområdet herunder foreningslivet med henblik på skoleåret 2014/15. Samarbejdet med svømmeforeningerne indgår i dette arbejde.    

Børne- og Ungdomsudvalget vil i løbet af foråret 2014 få forelagt konkrete erfaringer fra forsøget med at indføre svømmeundervisning i de mindre klasser, samt erfaringerne fra samarbejdet mellem Tingbjerg Heldagsskole og HSK.

Der er i bilag 3 redegjort for den hidtidige proces for håndtering af medlemsforslaget. 


                   Carsten Haurum                 Else Sommer

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. september 2013:

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede redegørelsen. Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med sagen på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser, herunder om mulighed for svømmeundervisning i havnebade mv. i sommerperioden.
Til top