Godkendelse af Biblioteksstrategi 2014-2019
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til biblioteksstrategi 2014-2019.
Problemstilling
Biblioteksbetjeningen i København varetages decentralt i de enkelte bydele, men bindes også fagligt sammen på tværs af bydelene gennem fælles materialesamling, bibliotekssystem og logistik. Bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet under rammevilkår, der er under hastig forandring. Nye medier, digitalisering og ændrede brugerbehov skaber helt nye vilkår og muligheder for biblioteksbetjeningen.
Der skal træffes en række fælles beslutninger om, hvordan der på tværs af bydelene udvikles et fremtidigt bibliotek, der er mere digitalt, involverer borgerne mere og rummer helt nye aktiviteter. Biblioteksstrategien angiver en retning og en række initiativer. Den er resultatet af et fælles arbejde på tværs af institutionerne i de enkelte bydele.Løsning
Udgangspunktet for strategien er en mere målrettet biblioteksbetjening af københavnerne. Gennem øget selvbetjening, flere digitale materialer og nye former for digital betjening bliver det muligt for størstedelen af biblioteksbrugerne at blive mere selvhjulpne. Det giver en effektivisering og mulighed for at give bedre tilbud til de borgere, der ikke er selvhjulpne og til at lave opsøgende biblioteksservice for borgere, der ikke i dag bruger biblioteket. Den personlige vejledning målrettes derved i højere grad de borgere, der ikke kan benytte andre tilbud.
Desuden lægger strategien op til at skabe nye og flere aktiviteter i bibliotekerne ved at inddrage borgerne i tilrettelæggelse og gennemførelse af eksempelvis arrangementer, læseklubber og formidling.
Biblioteksstrategi 2014-2019 (bilag 1 og 2) tager udgangspunkt i, at bibliotekets formål om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet fortsat er særdeles relevant, men at der kræves nye redskaber.
Københavns Biblioteker vil gøre en større forskel for flere københavnere. Det skal ske ved at udnytte digitale medier og digital betjening og ved at inddrage borgerne mere i bibliotekets aktiviteter som aktive borgere eller gennem selvbetjening.
Forudsætningen for de nye aktiviteter er en omprioritering gennem digitalisering og serviceomlægning samt en modernisering af bibliotekerne. En anderledes betjening af borgerne vil bidrage til en effektivisering af bibliotekerne og skabe rum til aktiviteter i syv indsatsområder.
Strategien har tre særlige indsatsområder, der er direkte borgerrettede:
- Aktive borgere, som tager udgangspunkt i at alle københavnere kan bidrage til byens udvikling og være med til at skabe stærke og mangfoldige lokale fællesskaber. Elementerne i indsatsområdet er læseklubber, digitale kursusaktiviteter, medborgercentre, debat og open government og særlige initiativer omkring læsning.
- Skoler og ungdomsuddannelser, som skal bidrage til at skabe kritiske informationsbrugere og ivrige læsere. Her er indsatserne bl.a. opgaverelaterede workshops for gymnasieeleverne ifm. de store opgaver, biblioteksintroduktion og digital dannelse, lektiehjælp og –støtte, læseformidling og –inspiration.
- Børn og kultur har fokus på at skabe et kulturelt fundament for det gode børneliv. Her vil indsatserne blandt andet være en boggave til alle børn, når de fylder 2 år kombineret med en målrettet indsats overfor forældrene, styrkelse af partnerskaber med kunst- og kulturliv på børneområdet mm.
Derudover er der fire mere generelle indsatsområder:
- Det fysiske bibliotek er kernen i bibliotekstilbuddet i København. I de kommende år skal der gennemføres en omlægning af biblioteksbetjeningen for at frigøre ressourcer til nye aktiviteter, og der skal arbejdes på yderligere udvidelses af den selvbetjente åbningstid. Personalet og aktiviteterne i rummet skal understøtte den selvhjulpne borger med øget digital formidling og betjening samt med afholdelse af flere arrangementer.
- Det digitale bibliotek skal give borgerne nemmere og bedre adgang til både fysiske og digitale materialer, og digitalisering af bogsamlingen bliver en central indsats. Endvidere kommer en ny hjemmeside og fælles nationalt bibliotekssystem.
- Det opsøgende bibliotek har systematisk fokus på borgeren. Nye nøgletal og en analystisk tilgang til biblioteksbetjeningen af københavnerne skal bidrage til at sikre at alle borgere kan få betjening. Der er fokus på strategiske partnerskaber, konceptudvikling og markedsføring.
- Kompetenceudvikling og tillidsbaseret organisation skal bidrage til omstilling blandt bibliotekernes ledere og medarbejdere. Der skal skabes bedre rammer for innovation, og der etableres et større modulopbygget kompetencegivende uddannelsesforløb for alle medarbejdere i samarbejde med udvalgte uddannelsesinstitutioner.
Der udarbejdes mål for indsatsområderne, og strategien rummer desuden følgende generelle mål:
- Længere åbningstid og bedre tilgængelighed
- Flere aktiviteter på bibliotekerne (læseklubber, studiekredse, kurser og arrangementer) med større involvering af borgerne
- Moderniserede biblioteker og attraktive fysiske biblioteksrum
- Biblioteksbetjening af flere københavnere og målrettede tilbud til udvalgte uddannelsesinstitutioner
- Et fuldt udbygget digitalt bibliotek med flere e-bøger, lydbøger, tidsskrifter, databaser
- Bedre digital betjening og formidling
Økonomi
Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser, men Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder på at udforme en helhedsplan på biblioteksområdet i forlængelse af strategien. Den vil bestå af flere sammenhængende projekter og vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget på næste møde den 21. august. Denne samlede plan vil over et 3-4 års perspektiv indeholde både større investeringer i de beskrevne indsatser på biblioteksområdet, ligesom at planen vil give mulighed for både at finansiere denne investering samt skabe en effektivisering på området.
Carsten Haurum
/Jakob Heide Petersen
Videre proces
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen.