Mødedato: 26.04.2007, kl. 15:00

Bevillingsoverførsler fra 2006 til 2007 (ordinær runde) og bevillingsændringer i 2007

Se alle bilag

Bevillingsoverførsler fra 2006 til 2007 (ordinær runde) og bevillingsændringer i 2007

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 26. april 2007

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

13.      Bevillingsoverførsler fra 2006 til 2007 (ordinær runde) og bevillingsændringer i 2007

(KFU 230/2007)

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om, hvilke uforbrugte restbevillinger i 2006, der skal søges overført til 2007. Der er tidligere gennemført en tidlig overførsel (efteråret 2006), en overførsel i forbindelse med årsregnskabet (marts 2007) og flere overførsler i efteråret 2006 i forbindelse med reduktion af serviceudgifterne i 2006.

Endvidere skal udvalget træffe beslutning om bevillingsmæssige ændringer inden for 2007-budgettet.

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Borgerrepræsentationen til 2007 overfører driftsbevillinger på 15,715 mio. kr. og anlægsbevillinger på 2,521 mio. kr. i henhold til den prioriterede oversigt i bilag 1.

2. at Borgerrepræsentationen godkender bevillingsmæssige ændringer i 2007 i h enhold til bilag 2.

 

Problemstilling

Overførsel af bevillinger fra 2006 til 2007

Efter regler udarbejdet af Økonomiudvalget kan der søges om overførsel til 2007 af uforbrugte bevillinger i 2006. Der er 3 overførselsrunder:

·        en tidlig runde, der vedrører tidligere BR-besluttede bevillinger, der dårligt tåler forsinkelser samt opsparing i kontraktstyrede institutioner med brugerbestyrelser,

·        en runde i forbindelse med årsregnskabet, der nærmest fungerer som en korrektionsrunde til den tidlige runde, og

·        en ordinær runde, hvor øvrige overførselsønsker kan rejses.

I denne indstilling skal Kultur- og Fritidsudvalget beslutte, hvilke bevillinger der skal søges overført i den ordinære runde.

Bevillingsmæssige ændringer i 2007

Der er mulighed for i samme indstilling at foretage tekniske omplaceringer af 2007-bevillinger enten inden for udvalget eller mellem udvalg.

 

Løsning

Bevillingsoverførsler fra 2006 til 2007

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 22. marts 2007 indstilling om bevillingsoverførsler i forbindelse med årsregnskabet. Hvis disse overførsler godkendes af Borgerrepræsentationen, vil der fra 2006-regnskabet være en ramme på 18,2 mio. kr. tilbage, inden for hvilken der kan søges overførsel i denne sag.

Den nærmere beregning fremgår af økonomiafsnittet, hvoraf det også fremgår, at der indstilles overført 15,7 mio. kr. til driftsområder og 2,5 mio. kr. på anlægsområderne.

Overførselsønskerne forudsættes i denne runde prioriteret - dog således, at bl.a. ikke forbrugte bevillinger, der tidligere er besluttet i Borgerrepræsentationen og mer-/mindreforbrug i decentrale institutioner med brugerbestyrelser først og fremmest søges overført.

Overførselsforslagene kan opdeles i følgende grupper (mio. kr.):

·        BR-beslutning om attraktive arbejdspladser (BR 477/05)           0,880

·        Øvrige tidligere BR-beslutninger                                                   2,940

·        Foranstaltninger til nedsættelse af sygefraværet (ØU 480/06)   0,500

·        Kontraktstyrede decentrale enheder med brugerbestyrelse         0,078

·        Rettelse af bogføringsfejl                                                               2,240

·        Tidsforskydning af projekter i f. m. etablering af Kbh's Ejend.   7,078

·        Flytteudgifter mv. i f. m. Masterplanen (ikke indeholdt i BR 2/07)  2,402

·        Medfinansiering af merforbruget i BUF                                        1,100

·        Øvrige overførsler                                                                           1,018

                                                                                                            I alt 18,236

De samlede overførsler med forslag til prioritering fremgår af bilag 1.

I overførselsforslagene indgår et beløb på 1,1 mio. kr., der foreslås anvendt som Kultur- og Fritidsudvalgets andel af 30 mio. kr., der indgår som delvis finansiering af merforbruget under Børne- og Ungdomsudvalget jf. KFU 157/2007 Høring om finansiering af manko i Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2007.

Bevillingsomplaceringer mellem udvalg

Bilag 2 indeholder et forslag om flytning af 0,451 mio. kr. fra Københavns Ejendomme til Fritid & Idræt. Bevillingen blev oprindelig fejlplaceret i forbindelse med sagen om ny huslejemodel.

Endvidere indgår der et forslag om flytning af udgifter på 1,8 mio. kr. fra Kultur-. og Fritidsudvalget (Københavns Ejendomme) til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Dette beløb stammer fra en bevilling, der tidligere er flyttet til Københavns Ejendomme med henblik på, at Københavns Ejendomme varetog rengøringsopgaverne for Sundhedsforvaltningen.

Da det ikke har været muligt at finde en for begge parter tilfredsstillende opgave- og betalingsmæssig løsning, foreslås bevilling tilbageført til Sundhedsforvaltningen, der herefter selv varetager rengøringsopgaverne.

Økonomi

Bevillingsoverførslerne søges inden for følgende ramme (1.000 kr.)

 

Drift

Anlæg

Mindreforbrug i regnskabet

39.807

82.078

Mindreforbrug på gymnasieområdet søges ikke overført

 

66.776

Kompensation for manglende huslejeindtægter vedrørende Vartov jf. BR 683/06

2.200

 

Kompensation for tomgangsleje i Masterplanen jf. BR 2/07

14.400

 

Korrigeret mindreforbrug

56.407

15.302

Anmodning om overførsler som led i godkendelse af regnskabet

40.692

12.781

Anmodning om overførsel som led i den ordinære overførselssag (denne sag)

15.715

2.521

Samlede anmodninger om overførsler

56.407

15.302

Rest herefter, som ikke søges overført

0

0

 

Videre proces

Udvalgets beslutning indarbejdes i Økonomiforvaltningens samlede indstilling om kommunens bevillingsoverførsler til 2007 samt bevillingsændringer i 2007, der vil blive forelagt Økonomiudvalget til bemærkninger og Borgerrepræsentationen til beslutning.

 

Bilag

Øvrige bilag:

1. Oversigt over forslag til Kultur- og Fritidsudvalgets bevillingsoverførsler til 2007 i forbindelse med årsregnskabet for 2006.

2. Oversigt over tekniske omplaceringer af bevillinger i 2007.

 

 

                                                                  Carsten Haurum

                                                                                                             /Olga Brüniche-Olsen

 

 


 

Til top