Mødedato: 26.03.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Ansøgning: Danmarks Underholdningsorkester
Se alle bilag
Til top
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgning fra Danmarks Underholdningssorkester - tidligere Danmarks Radios Underholdningsorkester.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller;
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag til ansøgningen fra Danmarks Underholdningsorkester, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.
Problemstilling
Danmarks Underholdningsorkester søger Kultur- og Fritidsudvalget om 500.000 kr. til at udvikle og afholde et musikalsk projekt, i samarbejde med Københavns Kommunes Musikskole. Beløbet skal gå til prøveforløb, konceptudvikling, etablering af samarbejde med musikskolerne, afvikling mm. Projektet består af en række musikalske forløb hvor orkestreret og musikskolens elever øver og udvikler Mozarts musik til koncerter for andre elever og forældre.
Løsning
Da Danmarks Radios Underholdningsorkester blev nedlagt ved udgangen af 2014, valgte orkestrets medlemmer og kræfterne omkring det, at føre orkestreret videre i privat regi under navnet Danmarks Underholdningsorkester (DU). Formålet med orkestret er fortsat, at orkestret skal bygge bro mellem den klassiske musik og den rytmiske musik og give et bredt dansk publikum musikalske oplevelser på et højt kvalitativt niveau. Musikerne er hyret på deltid, og det er ambitionen at drive orkestret som et projektorkester på basis af en økonomi skabt af såvel egne indtjeninger, økonomiske samarbejdsrelationer med danske erhvervsliv, samt støtte fra landets største fonde.
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 22. januar 2015 et medlemsforslag om at undersøge mulighederne for et forpligtende samarbejde mellem Danmarks Underholdningsorkester og Københavns Kommune samt forhåndstilsagn om bevilling til orkestret. Forslaget blev forkastet med protokolbemærkningen: "Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF og Radikale stemmer imod indstillingen, da vi mener, at det er Underholdningsorkesteret, der er bedst til at definere, hvordan de eventuelt kan indgå samarbejde med kommunen.
Som alle andre aktører er Underholdningsorkesteret derfor meget velkomne til at sende en ansøgning med deres ideer om et samarbejde med kommunen."
Der foreligger nu en sådan ansøgning.
DU ansøger om 500.000 kr. til et projekt der afvikles i skoleåret 2015-2016. Projektet går ud på - i samarbejde med Københavns Kommunes Musikskole - at give kommunens musikskoleelever et eksklusivt møde, dels et med professionelt orkester, og dels med barnegeniet Mozarts forunderlige musik. Musikskoleeleverne skal lytte til musik, forundres over og glædes over 1700-tallets populærmusik, opleve oplæsninger af Mozarts brevvekslinger, spille musikken selv og sidst, men ikke mindst, inviteres til at spille en koncert med et professionelt kammerorkester, og opleve den volumen og energi, der ligger heri.
Det er DU's ønske, at afholde tre til fire workshop-weekender i efteråret og vinteren 2015/2016 for forskellige hold af Københavns Kommunes musikskoleelever. Et workshopforløb fordeler sig over tre timer lørdag og tre timer søndag inkl. koncert. Der sigtes i udgangspunktet mod ca. 30 deltagere per gang, samt ca. 100 gæster til hver koncert. Forløbene afholdes på Københavns Kommunes Musikskole.
Programmet sammensættes i et samarbejde med Københavns Kommunes Musikskole og under hensyntagen til det aktuelle niveau, der er blandt musikskolens elever i den pågældende sæson.
Budgettet for projektet kan ses i bilag 2.
Da der ikke er afsat midler til DU's ansøgning i Kultur- og Fritidsudvalgets budget indstilles ansøgningen til afslag.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen, i dialog med ansøgerne, udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. marts 2015:
Der blev begæret afstemning om et forslag om, at der ydes et tilskud på 250.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1. Den øvrige del af det ansøgte beløb henvises til budgetforhandlingerne.
Et flertal (Rune Dybvad, Tue Hækkerup, Simon Strange, Allan Ahmad, Carl Christian Ebbesen, Michael Gatten og Andreas Pourkamali) stemte for forslaget.
Ingen stemte imod.
Jens-Kristian Lütken undlod at stemme.
Forslaget blev dermed godkendt.