Mødedato: 26.02.2020, kl. 11:00
Mødested: Comwell Borupgaard, Nørrevej 80, 3070 Snekkersten

Orientering om proces for Budget 2021

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om processen for de politiske forhandlinger om Budget 2021.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager orientering om proces for forhandlingerne om Budget 2021 til efterretning.

Problemstilling

Budgetprocessen for 2021 blev igangsat med Økonomiudvalgets godkendelse af Indkaldelsescirkulæret den 22. januar 2020.

Senest den 4. maj 2020 skal Kultur- og Fritidsudvalgets budgetbidrag 2021 sendes til Økonomiforvaltningen.

Løsning

Kultur- og Fritidsudvalgets (KFU) budgetbidrag behandles ad to omgange – på KFU-møderne henholdsvis den 10. marts og den 30. april 2020. På baggrund af alle fagudvalgs budgetbidrag, økonomiaftalen mellem regeringen og KL samt DUT-forhandlingerne udarbejder Økonomiforvaltningen et samlet budgetforslag for 2021.

Borgerrepræsentationen behandler det samlede budget ad to omgange. Førstebehandlingen af budgetforslaget den 27. august 2020 markerer starten på forhandlingerne om Budget 2021. Med udgangspunkt i budgetforslaget vil et eventuelt økonomisk råderum give Borgerrepræsentationen mulighed for at prioritere nye tiltag i forbindelse med forhandlingerne eller tildele midler til eksisterende aktiviteter, f.eks. som følge af et bevillingsudløb. Dette gælder både på service- og anlægsområdet.

De politiske forhandlinger om Budget 2021 foregår i perioden fra den 28. august til den 11. september 2020.

Budgetforslaget og resultatet af forhandlingerne om Budget 2021 bliver forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse i forbindelse med andenbehandlingen af budgettet den 1. oktober 2020 og udgør herefter Københavns Kommunes vedtagne budget for 2021.

 

Dato

Politisk behandling

22. januar 2020

ØU godkendte Indkaldelsescirkulæret

10. marts 2020

KFU behandler budgetbidrag (1. behandling)

30. april 2020

KFU behandler budgetbidrag (2. behandling)

27. august 2020

BR behandler budgetforslag (1. behandling)

1. oktober 2020

BR behandler budgetforslag (2. behandling)

Henvisning af budgetønsker til forhandlingerne om Budget 2021

Budgetforhandlingerne sker primært på baggrund af budgetnotater, som beskriver en aktivitet eller anlæg, som ønskes finansieret. Førend et budgetnotat udarbejdes af den relevante forvaltning, skal det henvises til de politiske forhandlinger.

Der er tre måder, hvorpå et budgetønske kan henvises til de politiske forhandlinger:

  • De kan henvises ved hensigtserklæringer fra tidligere politiske aftaler
  • De kan henvises af Borgerrepræsentation eller KFU
  • De kan henvises af et medlem af Borgerrepræsentationen

Medlemmer af KFU kan stille et medlemsforslag til KFU, hvis de ønsker et budgetnotat udarbejdet til forhandlingerne om Budget 2021. Sidste mulighed for at få et medlemsforslag henvist til forhandlingerne om Budget 2021 i KFU er på udvalgets møde den 16. juni 2020.

Forslag, som rejses efter den 16. juni 2020, vil indgå i forhandlingerne som forslag henvist af medlemmer af Borgerrepræsentationen. Medlemmer af Borgerrepræsentationen kan frem til forhandlingerne bestille et budgetnotat i forvaltningen. Processen for sådanne budgetnotater udmeldes af Økonomiforvaltningen.

KFU’s opfølgende budgetseminar afholdes i år den 24. august 2020, hvor udvalget har mulighed for at drøfte henviste budgetønsker til Budget 2021.

Budgetnotater og orientering om budgetaftale 2021

KFU har en særskilt hjemmeside, hvor alle færdige budgetnotater og en samlet oversigt over alle budgetønsker til Budget 2021 fremgår. Siden opdateres løbende, efterhånden som budgetnotaterne er klar.

KFU orienteres om resultatet af forhandlingerne om Budget 2021 på førstkommende KFU-møde, efter forhandlingerne om Budget 2021 er afsluttet – forventeligt den 24. september 2020.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsudvalgets budgetbidrag for Budget 2021 behandles henholdsvis den 10. marts og den 30. april 2020.

 

Mette Touborg

/ Thomas Christensen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. februar 2020:

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning. 

Til top