Ansøgning om regnbueflag til Movias busser i København
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, om der skal afsættes 31.500 kr. til indkøb af 150 nye regnbueflag til Movias busser i København.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om 31.500 kr. til Movia til indkøb regnbueflag, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.
Problemstilling
Movia søger Kultur- og Fritidsudvalget om 31.500 kr. i 2020 til at indkøbe regnbueflag.
En række af Movias busser flager med et dannebrogsflag og et regnbueflag under Copenhagen Pride Week på baggrund af beslutning herom i Kultur- og Fritidsudvalget 23. maj 2013.
Der er ikke afsat midler til formålet på budgettet.
Løsning
Der henvises til notat (bilag 1).
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. februar 2020:
Rikke Lauritzen, Jens Kjær Christensen, Franciska Rosenkilde, Kim Hjerrild, Jonas Bjørn Jensen, Henrik Appel Esbensen, Hari Neupane, Christopher Røhl Andersen og Neil Stenbæk Bloem anmodede om, at sagen behandles som en A-sag.
Sagen blev behandlet efter dagsordenens punkt 2.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge et tilskud på 31.500 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.