Mødedato: 26.02.2020, kl. 11:00
Mødested: Comwell Borupgaard, Nørrevej 80, 3070 Snekkersten

Ansøgning fra Copenhagen Vikings om støtte til deltagelse i EM i Schweiz

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra skaterholdet Copenhagen Vikings om støtte til EM-deltagelse.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om 80.000 kr. til Copenhagen Vikings i 2020, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet

Problemstilling

Skaterholdet Copenhagen Vikings søger Kultur- og Fritidsudvalget om 80.000 kr. i 2020 til dækning af udgifter i forbindelse med deltagelse i EM i skaterhockey i Schweiz.

Der er ikke afsat midler til formålet på budget 2020.

Løsning

Der henvises til ansøgningen (bilag 1).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

 

Mette Touborg

 

                                                                                      / Thomas Bach

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. februar 2020:

Jonas Bjørn Jensen, Henrik Appel Esbensen og Hari Neupane anmodede om at sagen behandles som en A-sag. 

Sagen blev behandlet efter dagsordenens punkt 2. 

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte forvaltningens indstilling om afslag, men ønskede på et senere tidspunkt en generel drøftelse vedrørende tilsvarende sager om ansøgning om støtte til EM-deltagelse mv. 

Til top