Ansøgning om Støtte til Generation K
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om 15.000 kr. til Kulturhuset KBH+ i 2020, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.
Problemstilling
Kulturhuset KBH+, som er en del af Askovfonden, søger Kultur- og Fritidsudvalget om 15.000 kr. i 2020 til Generation K.
Der er ikke afsat midler til formålet på budgettet.
Løsning
Der henvises til ansøgning og budget (bilag 1 og 2).
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. februar 2020:
Jonas Bjørn Jensen, Henrik Appel Esbensen, Hari Neupane, Jens Kjær Christensen, Rikke Lauritzen, Franciska Rosenkilde og Kim Hjerrild anmodede om, at sagen behandles som A-sag.
Sagen blev behandlet efter dagsordenens punkt 2.
Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at vejlede ansøger om at søge tilskud via Snabslanten.