Mødedato: 25.10.2001, kl. 15:00

Indgåelse af interne kontrakter i bibliotekerne

Indgåelse af interne kontrakter i bibliotekerne

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 25. oktober 2001

 

12. Indgåelse af interne kontrakter i bibliotekerne

(KFU 369/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

at Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at der i løbet af 2002 indgås interne kontrakter med lokalbibliotekerne i områderne 1 – 4, Hovedbiblioteket og Opsøgende Afdeling.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2001

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Bibliotekernes interne organisation ændres med virkning fra 1. januar 2002, således at de i alt 19 lokalbiblioteker samles i 4 geografiske områder hver under en fælles leder. Hovedbiblioteket og Opsøgende Afdeling udgør fortsat hver et organisatorisk område, mens den fælles administration, biblioteksfaglig edb-afdeling og Katalog-, Indkøb- og Kørselsafdelingen samles i et område benævnt Fælles Service.

På denne baggrund bør de interne kontrakter mellem forvaltningen og bibliotekerne indgås med de nye organisatoriske områder og ikke med det enkelte bibliotek. Disse kontrakter kan følges op med virksomhedsplaner for det enkelte bibliotek i området.

 

 

Til top