Udvidelse af Sundby Boldklubs klubhus
Udvidelse af Sundby Boldklubs klubhus
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 25. oktober 2001
11. Udvidelse af Sundby Boldklubs klubhus
(KFU 379/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 2,3 mill. kr. (eksklusiv moms) til udvidelse af Sundby Boldklubs klubhus
at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3.
at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling på 250.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.1 til driften af tilbygningen i 2002. Kassemæssig dækning anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspuljen)
at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at indarbejde de afledte driftsudgifter på 300.000 kr. i Kultur- og Fritidsudvalgets budget fra 2003 og frem
at KI står som ejer af tilbygningen og stiller faciliteterne vederlagsfrit til rådighed til Sundby Boldklub.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2001
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Sundby Boldklub har i brev af 30. november 2000 søgt Kultur- og Fritidsudvalget om midler til udvidelse af deres klubhus.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 19. april 2001 (KFU 128/2001) at søge 2,3 mill. kr. (ekskl. moms) overført fra budget 2000 til budget 2001 til formålet.
Borgerrepræsentationen tiltrådte den 13. juni 2001 (BR 293/01) indstillingen om en overførsel af en rådighedsbevilling på op til 2,3 mill. kr. til udvidelse af Sundby Boldklubs klubhus fra budget 2000 til budget 2001.
Det indstilles, at Borgerrepræsentationen godkender, at dette anlægsprojekt igangsættes. Anlægsprojektet finansieres af ovennævnte rådighedsbevilling.
Projektets afledte driftsudgifter er anslået til 250.000 kr. i 2002 og 300.000 kr. fra 2003 og frem. Det indstilles, at de afledte driftsudgifter i 2002 finansieres af den pulje, der er afsat i 2002 til forbedring af idrætslivet, og at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at indarbejde de afledte driftsudgifter på 300.000 kr. i Kultur- og Fritidsudvalgets budget fra 2003 og frem.