Mødedato: 25.10.2001, kl. 15:00

Københavns Idrætsanlæg (KI) - energibesparende foranstaltninger

Københavns Idrætsanlæg (KI) - energibesparende foranstaltninger

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 25. oktober 2001

 

10. Københavns Idrætsanlæg (KI) - energibesparende foranstaltninger

(KFU 377/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling på 850.000 kr. til udskiftning af ventilationsanlæg i Vesterbro Svømmehal

at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling på 150.000 kr. til udskiftning af lysanlæg i Gl. Valby Hal i Valby Idrætspark på betingelse af, at KI selv finansierer restbeløbet på 85.000 kr.

at den kassemæssige dækning for bevillingerne anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (energibesparende foranstaltninger).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2001

Indstillingen blev tiltrådt.

Karin Storgaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti tilslutter sig indstillingen, men er af den opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at både Østerbro Svømmehal og Vesterbro Svømmehal er lukket samtidig i en periode på over ½ år."

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 19. april 2001 (KFU 125/2001) at søge 1 mill. kr. overført fra budget 2000 til 2001 til energibesparende foranstaltninger på KIs anlæg.

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 13. juni 2001 (BR 293/01) indstillingen om en overførsel af en rådighedsbevilling på 1 mill. kr. til energibesparende foranstaltninger på KIs anlæg fra budget 2000 til budget 2001.

KI har selv afsat en 1 mill. kr. fra deres normale driftsbevilling til energibesparende foranstaltninger. KI har fremsendt ønske om, at der for bevillingen udføres energibesparende foranstaltninger i Vesterbro Svømmehal og i Gl. Valby Hal i Valby Idrætspark, hvorved der årligt vil spares i alt 215.000 kr.

Det indstilles, at projekterne finansieres af Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling på 1 mill. kr. til energibesparende foranstaltninger.

 

 

Til top