Mødedato: 25.10.2001, kl. 15:00

Muligheder for finansiering af manglende indtægter på voksenundervisningsområdet på den mellemkommunale refusion - herunder baggrund for problemet samt konsekvenser (KFU 345/2001 - Udsat sag - bilag tidligere udsendt)

Muligheder for finansiering af manglende indtægter på voksenundervisningsområdet på den mellemkommunale refusion - herunder baggrund for problemet samt konsekvenser (KFU 345/2001 - Udsat sag - bilag tidligere udsendt)

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 25. oktober 2001

 

4. Muligheder for finansiering af manglende indtægter på voksenundervisningsområdet på den mellemkommunale refusion - herunder baggrund for problemet samt konsekvenser (KFU 345/2001 - Udsat sag - bilag tidligere udsendt)

(KFU 367/2001)

INDSTILLING

Folkeoplysningssekretariatet indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget tager stilling til de beskrevne finansieringsmuligheder og videresender sagen med sin indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget

at Folkeoplysningsudvalget fremsender vedlagte notat om konsekvenser m.v. til Kultur- og Fritidsudvalget med sine bemærkninger jf. bilag 1

Folkeoplysningsudvalgets beslutning den 24. september 2001:

På baggrund af Folkeoplysningsudvalgets drøftelser blev det besluttet at

Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

at under indtryk af den betydning den årlige omfordeling af dels tilbageførte tilskudsmidler fra tidligere år og dels restmidler for indeværende år har for at bevare blot status quo inden for folkeoplysningsområdet, anbefales det, at KFU finder dækning for et beløb i størrelsesorden 3,5 mill. kr., svarende til nettooverskuddet på den mellemkommunale refusion i 2000

at når det samlede regnskabsresultat for 2001 kendes anbefaler Folkeoplysningsudvalget, at Kultur- og Fritidsudvalget finder dækning for en eventuel negativ difference op til de omhandlede 6 mill. kr.. Subsidiært vil Folkeoplysningsudvalget pege på den mulighed, at den eventuelle difference lånefinansieres

at Folkeoplysningsudvalget for såvel den folkeoplysende voksenundervisning som det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i konsekvens heraf - kan foretage de sædvanlige omfordelinger af tilbageførte tilskudsmidler fra tidligere år samt restmidler for indeværende år

Det blev endvidere besluttet

at indstillingen skulle uddybes med en kort og sammenfattende forklaring

at 2 repræsentanter for den folkeoplysende voksenundervisning søger foretræde for Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med sagens behandling

Kort og sammenfattende forklaring.

Baggrunden for sagen er, at Undervisningsministeren den 3. november 2000 underskrev en ny folkeoplysningsbekendtgørelse, hvorefter der først kan udsendes regning til andre kommuner efter kursusafslutning. Det indebærer en fremtidig forskydning for regningsudskrivelse i forhold til tidligere praksis. Denne forskydning i den mellemkommunale refusion indebærer, at Københavns Kommune i overgangsåret 2001 ventes at komme til at mangle ca. 6 mill. kr. i forhold til de oprindelige budgetforventninger.

Nye regler pr. 1. januar 2001 for den folkeoplysende voksenundervisning medfører en vis usikkerhed med hensyn til beregning af den forventede mindre-indtægt på 6 mill. kr. i 2001.

Tilbageførte tilskudsmidler vedrørende tidligere år er ikke et udtryk for, at der er for mange penge til området, men er konsekvensen af en tilskudsmodel, hvor rammen fordeles i forhold til deltagertimer men afregnes i forhold til lønudgifter.

Aftenskoler og oplysningsforbund har i dag generelt en meget skrøbelig økonomi på grund af de generelle omkostningsstigninger, der i dag må finansieres gennem øget deltagerbetaling.

Flere aftenskoler og oplysningsforbund betaler i dag lønsumsafgift til staten svarende til ca. 5,9% af deres samlede lønudgifter, da det offentlige tilskud efterhånden udgør mindre end 50% af de samlede driftsudgifter. Omfordeles tilbageførte tilskudsmidler fra tidligere år ikke i 2001, vil det ikke være muligt at rette op på tilskudsmodellens indbyggede skævheder og en lang række aftenskoler og oplysningsforbund vil blive pålagt ekstra omkostninger i form af lønsumsafgift.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget - på baggrund af Folkeoplysningsudvalgets indstilling den 24. september 2001 - tager stilling til finansieringen af manglende indtægter på voksenundervisningsområdet på den mellemkommunale refusion.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. september 2001

Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

Repræsentanter fra voksenundervisningsområdet:

  • Jørgen Jørgensen
  • Karin Lukowski

Forvaltningen havde inden mødet udsendt folkeoplysningsudvalgets indstilling af 24. september 2001 om sagen, tillige indeholdende en rettelse i talmaterialet.

Sagen blev udsat af tidsmæssige grunde.

 

RESUME

Som følge af ændrede regler for opkrævning af mellemkommunal refusion indført i forbindelse med den reviderede folkeoplysningslov pr. 1. januar 2001 har FOS vurderet, at der i forhold til budgettet vil mangle en indtægt på skønsmæssigt 6 mill. kr. på området tilskud til aftenskoler, oplysningsforbund m.v.

Vurderingen er behæftet med en vis usikkerhed, der dels skyldes en generel problemstilling med hensyn til budgetlægning vedrørende den mellemkommunale refusion – dels nye regler som følge af lovrevisionen, der påvirker det nuværende erfaringsgrundlag.

Den mellemkommunale refusion indgår med en nettoindtægt i den samlede tilskudsramme på voksenundervisningsområdet, som fordeles af FOU i november efter budgetvedtagelsen for det kommende budgetår. I budget 2001 var nettoindtægten beregnet til 5.203.000 kr. med 12.572.000 kr. i indtægt ved refusion for deltagere fra andre kommuner og 7.369.000 kr. i udgift til andre kommuner for deltagere fra København. Regningsudskrivning mellem kommunerne foregår indtil årets afslutning, hvorfor det endelige resultat af mellemkommunal refusion først kan opgøres ultimo december.

På FOU-mødet den 27. august 2001 blev det besluttet, at FOS skulle udarbejde et notat om konsekvenserne af den manglende indtægt. Dette notat er vedlagt sagen som bilag 1.

Under sagsbeskrivelsen er opstillet en række finansieringsmuligheder, herunder hvilken instans, der kan træffe beslutning.

 

SAGSBESKRIVELSE

Som følge af ændrede regler for opkrævning af mellemkommunal refusion indført i forbindelse med den reviderede folkeoplysningslov pr. 1. januar 2001 har FOS vurderet, at der i forhold til budgettet vil mangle en indtægt på 6 mill. kr. på området til- skud til aftenskoler, oplysningsforbund m.v.

Vurderingen er behæftet med en vis usikkerhed, der dels skyldes en generel problemstilling med hensyn til budgetlægning vedrørende den mellemkommunale refusion – dels nye regler som følge af lovrevisionen, der påvirker det nuværende erfaringsgrundlag. Vurderingen er derfor baseret på den viden og erfaring FOS er i besiddelse af jf. bilag 1.

Regler for mellemkommunal refusion

En kommune kan kræve godtgørelse for udenbys deltagere fra deltagernes hjemstedskommune for udgifter i forbindelse med undervisning m.v. i henhold til folkeoplysningsloven.

Regningsgrundlaget er antal undervisningstimer multipliceret med en sats.

Det afgørende for regningsbeløbets størrelse er holdets starttidspunkt.

Det er uden betydning om deltageren gennemfører kursus, eller kun dele deraf. Det er alene afgørende om deltageren har indbetalt kursusgebyr.

Betaling til og fra andre kommuner er lovpligtige, medmindre man har indgået anden aftale.

I det hidtidige retsgrundlag var der ikke fastsat nærmere bestemmelser om tidspunkt for regningsudsendelse. I praksis kunne der gå op til 4 år, før kommunerne var færdige med at udsende og modtage regninger vedrørende et givet undervisningsår. Indtil 1. januar 2001 har Københavns Kommune udsendt regninger til andre kommuner baseret på indberetninger fra skolerne senest 1 måned efter kursusstart. Med lovrevisionen er der med virkning fra 1. januar 2001 indført bestemmelse om, at regningsudsendelse først kan finde sted efter kursusafslutning.

Denne ændring er skyld i den aktuelle situation, som er et forskydningsproblem, der alene vedrører 2001. Mange kurser starter i efteråret og afsluttes i foråret, det følgende år. For år 2001 vil man i december ikke længere kunne udsende regning på alle disse hold, men kun de der er afsluttet inden regningsudsendelse. Det vurderes at medføre en mindreindtægt på ca. 6 mill. kr. i 2001.

Øvrige konsekvenser for mellemkommunal refusion af lovrevisionen er beskrevet i bilag 1.

Finansieringsmuligheder

Udgangspunkter

Da en finansiering vil kunne omfatte såvel midler bevilget til indeværende år som tilbagebetalte midler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 2000, skal der indledningsvis gøres rede for grundlaget for beslutningskompetencen.

Budgetbemærkningerne indeholder en bestemmelse om, at tilbagebetalte tilskudsbeløb på folkeoplysningsområdet kan indgå i de generelle tilskudsrammer og efter beslutning i Folkeoplysningsudvalget fordeles til foreningerne. Bestemmelsen indebærer, at Folkeoplysningsudvalget frit kan disponere over tilbagebetalte midler vedrørende tidligere år, uanset hvilket område midlerne oprindeligt var bevilget til.

I henhold til folkeoplysningsloven er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter og fordeler den årlige budgetramme til lokaletilskud, start- og udviklingspuljen, den folkeoplysende voksenundervisning samt det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Bestemmelsen indebærer, at Folkeoplysningsudvalget ikke har kompetence til at flytte midler mellem disse områder i bevillingsåret. Den kompetence ligger alene hos Kultur- og Fritidsudvalget/Borgerrepræsentationen.

Oversigt over mulige finansieringsmåder og beslutningskompetence:

  1. Tilbagebetalte tilskud vedrørende tidligere år
  2. Den folkeoplysende voksenundervisning har et tilbagebetalt beløb vedrørende regnskab 2000 på kr. 2.838.070. Disse midler omfordeles normalt til området, men vil af Folkeoplysningsudvalget kunne anvendes til finansiering af den manglende indtægt. Det vil have væsentlige konsekvenser for det endelige tilskud til voksenundervisningen i 2001.

    Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde har en forventning om et tilbagebetalingsbeløb vedrørende regnskab 2000 på kr. 2.000.000, der henvises til bilag 2. Midlerne omfordeles normalt til området, men vil af Folkeoplysningsudvalget kunne anvendes til finansiering af den manglende indtægt. Det vil have væsentlige konsekvenser for tilskuddet til aktiviteter for børn og unge i 2001.

    De tilbagebetalte tilskud vedrørende tidligere år kan disponeres af Folkeoplysningsudvalget på tværs af områderne jf. budgetbemærkninger.

    Se bilag 1 og 2.

    Folkeoplysningsudvalget har beslutningskompetencen vedrørende punkt 1.

  3. Restmidler i indeværende finansår
  4. Den folkeoplysende voksenundervisning har i 2001 en restpulje på kr. 1.150.239.

    Dette beløb vil Folkeoplysningsudvalget kunne disponere over, såfremt det anvendes til det formål, det er bevilget: den folkeoplysende voksenundervisning.

    Folkeoplysningsudvalget har beslutningskompetencen vedrørende ovenstående under pkt. 2.

    Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde har et underskud på kr. 347.564, der tænkes dækket af tilbageførte midler vedrørende tidligere år.

    Folkeoplysningsudvalget forventes at ville dække dette underskud vedrørende det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde med tilbagebetalte midler vedrørende tidligere år.

    Der er derfor ikke restmidler på dette område i indeværende år.

    Se bilag 1 og 2.

    Samlet oversigt midler på folkeoplysningsområdet:

    Finansieringsmulighed

    Område

    Beløb

    Beslutningskompetence

    Tilbagebetalte tilskud vedr. tidligere år

    Voksenundervisning

    2.838.070

    FOU

    Tilbagebetalte tilskud vedr. tidligere år

    Børn og unge

    1.286.436

    FOU

    Restmidler indeværende år

    Voksenundervisning

    -226.845

    FOU

    Restmidler indeværende år

    Start- og udviklingspuljen

    1.658.084

    Puljens størrelse er lovbestemt, og vil i 2001 kunne disponeres af FOU inden for puljens formål.

     

  5. Lånefinansieret tillægsbevilling
  6. FOS har rettet henvendelse til Økonomiafdelingen med henblik på oplysninger om en lånefinansieret tillægsbevilling med udgangspunkt i et lånebehov på 6 mill. kr.

    Der er foretaget en foreløbig beregning jf. nedenfor, men det skal bemærkes, at såfremt denne model anvendes, skal de nærmere vilkår aftales med Økonomiforvaltningen, inden der udarbejdes en indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen.

    Internt lån

       

    Hovedstol (kr.)

    6.000.000

    Rentesats (%)

    7,50%

    Løbetid (år)

    6

    Startår

    2002

    Slutår

    2007

       

    Forudsætninger:

    - lånet optages primo i startår

    - lånet er rente- og afdragsfrit i det første år

    - afdraget betales primo i årene

    - renterne tilskrives restgælden (ultimo) med rentesatsen fra startåret

       

    2002

    2003

    2004

    2005

    2006

    2007

    Primo restgæld (kr.)

    6.000.000

    6.000.000

    4.967.012

    3.856.549

    2.662.802

    1.379.524

    Ydelse

    0

    1.379.524

    1.379.524

    1.379.524

    1.379.524

    1.379.524

    Ultimo restgæld (kr.)

    6.000.000

    4.620.476

    3.587.488

    2.477.025

    1.283.278

    0

    Lån og renter (ultimo, (kr.)

    6.000.000

    6.450.000

    6.933.750

    7.453.781

    8.012.815

    Renters rente (%)

    -

    7,50%

    15,56%

    24,23%

    33,55%

    Vurdering

    Den lånefinansierede løsning med udgangspunkt i det skønnede underskud på 6 mill. kr., hvor den indefrosne pulje til den folkeoplysende voksenundervisning på 3,9 mill. kr. fordeles i lighed med tidligere år, vil friholde området fra de akutte konsekvenser af den manglende indtægt i 2001, men i årene 2003 til og med 2007, hvor der skal betales en årlig ydelse på ca. 1,3 mill. vil være en voldsom belastning for området, såfremt den årlige bevilling til området fortsat vil ligge omkring det nuværende krone-beløb. Hertil kommer, at lykkes det ikke at få afskaffet lønsumsafgiften på dette område inden 2003, vil endnu flere skoler være i den situation, at det offentlige tilskud udgør mindre end 50% af deres driftsudgifter.

    Da den samlede lønudgift i aftenskoler og oplysningsforbund andrager p.t. ca. 90 mill. kr. pr. år vil konsekvensen af, at alle bliver omfattet af lønsumsafgiften være en afgift til staten på ca. 5,3 mill. kr. – En sådan ekstra omkostning vil de københavnske aftenskoler og oplysningsforbund ikke kunne bære.

    Borgerrepræsentationen har beslutningskompetencen vedrørende punkt 3.

  7. Øvrige KFU-budgetmidler
  8. KFU vil kunne beslutte, som led i sin almindelige budgetopfølgning, at anvende andre dele af KFU's budget til dækning af et underskud på folkeoplysningsområdet, således at et mindreforbrug vil kunne dække mindreindtægten på folkeoplysningsområdet. Andre omdisponeringer skal formentlig godkendes af BR afhængig af, i hvilken grad man ved omflytningen ændrer væsentligt på budgettets forudsætninger.

    Kultur- og Fritidsudvalget har beslutningskompetencen vedrørende punkt 4.

  9. Finansiering gennem årsresultatet
  10. En variant af punkt 4, men med den forskel, at det først vil kunne afklares, når forvaltningens samlede regnskabsresultat for 2001 foreligger. Modellen indeholder den usikkerhedsfaktor, at man på nuværende tidspunkt ikke kan vide om der vil være et mindreforbrug i forhold til budgettet på mindst det beløb, der svarer til mindre-indtægten på den mellemkommunale refusion.

    KFU har beslutningskompetencen vedrørende punkt 5.

  11. Almindelig tillægsbevilling finansieret af Økonomiudvalget

Denne mulighed vurderes ikke at være realistisk i den aktuelle situation.

Sammenfatning vedrørende punkt 1 og 2 (FOU's kompetenceområde)

Løsningsmulighederne vil belaste områderne, der i forvejen har en meget skrøbelig økonomi.

For den folkeoplysende voksenundervisning vil det medføre, at skolerne enten må begrænse deres aktivitet eller øge deltagerbetalingen yderligere. Det vil påvirke den mellemkommunale refusion negativt. Færre udenbys deltagere vil indebære reduceret indtægt, og et reduceret aktivitetsniveau – alternativt øget deltagerbetaling - i København vil kunne føre til øget udgift på den mellemkommunale refusion, da københavnerne formentlig vil søge til omegnskommunerne. Den positive udvikling vi gennem de sidste år har haft på "betalingsbalancen" vil blive vendt til en negativ udvikling, med øgede udgifter og reducerede indtægter.

For det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde vil det betyde, at aktivitetstilskuddet i 2001vil blive på 247 kr. pr. medlem, og ikke 300 kr. pr. medlem, som er Folkeoplysningsudvalgets erklærede målsætning jf. bilag 2.

Afhængig af løsningsmodel.

 

BILAG VEDLAGT

1. Notat om den mellemkommunal refusion – baggrund og konsekvenser af manglende indtægt på 6 mill. kr.

2. Opgørelse over midler fra start- og udviklingspuljen samt det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

 

Ida Munk

/ Christian Mørup

 

 

Til top