Mødedato: 25.10.2001, kl. 15:00

Karneval i København - ansøgning om tilskud 2001 og 2002 (KFU 307/2001 og KFU 327/2001 - Udsat sag - bilag tidligere udsendt)

Karneval i København - ansøgning om tilskud 2001 og 2002 (KFU 307/2001 og KFU 327/2001 - Udsat sag - bilag tidligere udsendt)

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 25. oktober 2001

 

2. Karneval i København - ansøgning om tilskud 2001 og 2002 (KFU 307/2001 og KFU 327/2001 - Udsat sag - bilag tidligere udsendt)

(KFU 365/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et ekstratilskud på 100.000 kr. til Københavns Pinsekarneval 2001

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Kulturprojekter)

at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at udsætte ansøgning om underskudsgaranti for Københavns Pinsekarneval 2002 til efter 1. januar 2002.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. september 2001

Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

Repræsentanter fra Karneval i København:

  • Jens Kongsgaard
  • Claes Skat-Rørdam
  • Sarah Bech Jensen

Sagen blev udsat af tidsmæssige grunde.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. september 2001

Forvaltningen uddelte i forbindelse med mødet følgende materiale om sagen:

  • Notat om vurdering af foreningens økonomiske situation
  • Notat om baggrunden for det realiserede underskud
  • Skrivelse af 26. september 2001 fra Karneval i København

Der blev begæret afstemning om et procedureforslag om, at sagen udsættes på yderligere undersøgelser.

Et flertal (Karin Storgaard, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft og Abderrahman Ben Haddou) stemte for forslaget.

Et mindretal (Mona Heiberg, Kaja Jacobsen, Martin Günter og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Procedureforslaget blev dermed tiltrådt, og sagen blev udsat på yderligere undersøgelser.

 

RESUME

Karneval i København har ansøgt om 350.000 kr. til dækning af underskuddet vedrørende Københavns Pinsekarneval 2001 og om 350.000 kr. i underskudsgaranti til afholdelse af Københavns Pinsekarneval 2002.

Karneval i København afholdt i pinsen 2001 karneval, men havde på grund af regnvejr et meget dårligt ølsalg, hvorfor arrangementet fik et underskud på 354.726,78 kr.

Da underskuddet skyldes uforudsete vejrmæssige forhold, da arrangementet på trods af vejret har haft et stort publikum, og da karnevalet efterhånden er blevet en folkelig og etableret bestanddel af det københavnske kulturliv, indstilles det, at der bevilges et ektraordinært tilskud på 100.000 kr. til Københavns Pinsekarneval 2001.

Der tiltræder et nyt Kultur- og Fritidsudvalg den 1. januar 2002. Pinsekarneval 2002 skal først afholdes medio maj 2002. Forvaltningen indstiller derfor, at ansøgningen udsættes til efter 1. januar 2002.

 

SAGSBESKRIVELSE

Karneval i København har i brev af 9. august 2001 (bilag 1) ansøgt om 350.000 kr. til dækning af underskuddet vedrørende Københavns Pinsekarneval 2001 og om 350.000 kr. i underskudsgaranti til afholdelse af Københavns Pinsekarneval 2002.

Karnevalstraditionen har eksisteret i København siden 1982, og foreningen Karneval i København har været ansvarlig for begivenhederne siden 1994. Karnevalet er en tilbagevendende årlig begivenhed bestående af en række arrangementer, såsom det traditionelle Pinsekarneval, Børnekarnevalet og Store Legedag.

2001- ansøgningen

Karneval i København afholdt som sædvanlig karneval i pinsen 2001, men havde på grund af regnvejr et dårligt ølsalg, hvorfor arrangementet fik et underskud på 354.726,78 kr. på trods af tilskud (bilag 2).

Pinsekarnevalet havde mellem 50.000 og 100.000 deltagere og blev generelt positivt omtalt i medierne.

Tilskud 2001

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på mødet den 24. august 2000 et samlet tilskud på 100.000 kr. til Karneval i København, fordelt med 50.000 kr. til Pinsekarnevalet og 50.000 kr. til Børnekarnevalet. På møde den 22. februar 2001 bevilgede udvalget yderligere et tilskud på 10.000 kr. til Karneval i København til "Alverdens Børn Leger". Karneval i København samarbejder med foreningen "Byens Børn" om både et fastelavnsarrangement og Børnekarnevalet. Byens Børn bevilgede i 2001 henholdsvis 20.000 kr. til fastelavnsarrangementet og 20.000 kr. til Børnekarnevalet. Københavns Kommunes arrangementespulje har herudover bevilget 33.000 kr. til Pinsekarnevalet i 2001.

Økonomi i øvrigt

Karneval i København har en svag økonomi, idet de 2 sidste årsregnskaber udviser underskud på hhv 151.751 kr. og 28.100 kr. Der er derfor en negativ egenkapital pr. 30. juni 2000 på 184.000 kr., hvorfor der da også i 2001 til opretning heraf var budgetteret med et overskud på 108.300 kr. på Pinsekarnevalet, et overskud som beklageligvis på grund af vejret blev vendt til et underskud.

Forvaltningens bemærkninger

Da underskuddet i 2001 skyldes uforudsete vejrmæssige forhold, da arrangementet på trods af vejret har haft et stort publikum, og da karnevalet efterhånden er blevet en folkelig og etableret bestanddel af det københavnske kulturliv, indstilles det, at der bevilges et ekstraordinært tilskud på 100.000 kr. til Københavns Pinsekarneval 2001.

2002-ansøgningen

Der tiltræder et nyt Kultur- og Fritidsudvalg den 1. januar 2002. Pinsekarneval 2002 skal først afholdes medio maj 2002. Forvaltningen indstiller derfor, at ansøgningen udsættes til efter 1. januar 2002.

 

ØKONOMI

Beløbet kan i 2001 anvises på kontor 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Kulturprojekter)

Budget ex. moms 3.335.000 kr.

Budget incl. moms 3.585.000 kr.

Bevilget hidtil 2.462.769 kr.

Indstillet andre sager 300.000 kr.

Indstillet 100.000 kr.

Rest 722.231 kr.

 

BILAG

1. Ansøgning af 9. august 2001

2. Projektregnskab for Pinsekarnevalet 2001

3. Henvendelse pr. mail af 19. juni 2001 (uddelt på KFU den 20. juni 2001)

4. Side 6 i Karneval i Københavns årsregnskab 1999/2000

 

 

Ida Munk

/ Merete Evers

 

 

 

Til top