Opsamling på budgetbidrag 2024
Ved 2. behandlingen af Kultur- og Fritidsudvalgets budgetbidrag for 2024 blev håndtering af effektiviseringsbehovet for 2024 godkendt. Der blev endvidere tilvejebragt en overopfyldelse af effektiviseringsbehovet på i alt 2,6 mio. kr., som udvalget aftalte at udmønte efter forhandlingerne om budget 2024. Med indstillingen korrigeres beløbet, der er til rådighed, ned med 0,75 mio. kr. i 2024, da Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2024 er bundet af en allerede indgået tilskudsaftale med Copenhagen Eventures. Reduktionen af tilskuddet kan derfor først realiseres fra 2025 og frem. Det resterende beløb på i alt 1,8 mio. kr. overføres med indstillingen til udvalgets disponible midler. Udvalget orienteres desuden om øgede udgifter til rådhusservice, som forvaltningen er blevet pålagt siden andenbehandlingen af budgetbidraget.
Udvalget kan vælge at anvende hele eller dele af overopfyldelsen af effektiviseringsmåltallet i forbindelse med sag om udmøntning af disponible midler, der forelægges udvalget efter budgetforhandlingerne.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at finansiering på 0,75 mio. kr. ved ny eventstrategi gennem reduktion af tilskud til Copenhagen Eventures – som besluttet ved 2. behandling af udvalgets budgetbidrag for 2024 – ikke kan realiseres fra 2024 som dengang angivet, men først kan realiseres fra 2025, og at reduktionen i 2025 og frem indarbejdes i udvalgets budgetbidrag 2025,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at overopfyldelsen af effektiviseringsbehovet på i alt 1,8 mio. kr. i 2024 overføres til udvalgets disponible midler,
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager den øgede omkostning siden 2. behandling af budgetbidraget til 2024 vedr. rådhusservice til efterretning.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget vedtog deres budgetbidrag for 2024 på udvalgsmødet den 27. april 2023. Udvalget besluttede på mødet at tilvejebringe finansiering blandt andet gennem reduktion af tilskud til Copenhagen Eventure på 0,75 mio. kr. fra 2024. Da midlerne i 2024 er bundet af allerede indgået tilskudsaftale, kan finansiering først realiseres fra 2025. Dette reducerer dermed den samlede finansiering i 2024 med 0,75 mio. kr. til i alt 1,8 mio. kr.
I indstillingen fremgik det ikke, at finansieringen skulle udmøntes til Kultur- og Fritidsudvalget disponible midler. Det rettes der op på med 2. at-punkt således, at udvalget ikke har udisponerede midler på deres ramme, jf. bevillingsreglerne.
Siden 2. behandlingen af udvalgets budgetbidrag for 2024 er der opstået nye økonomiske udfordringer på udvalgets område vedr. øget udgifter til rådhusservice, som organisatorisk ligger under Københavns Ejendomme. Rådhusservice har gennemgået deres priser, som de opkræver hos forvaltningerne for deres services. Det gælder opgaver under rådhusvagten, arrangementsservice og post & scanning. Prissætningen har hidtil været for lav, fordi:
- der ved indgåelse ikke er taget højde for den fulde kostægte udgiftsbase
- aftalerne har haft korrekt prissætning ved indgåelse, men er ikke blevet prisfremskrevet korrekt eller
- er ikke blevet korrigeret korrekt ved opgavebortfald eller –tilgang over årene.
Løsning
Med denne indstilling er udvalget orienteret om den nedjusterede finansiering af midler, som udvalget vedtog med Budgetforslag 2024 samt at midlerne på i alt 1,8 mio. kr. udmøntes til udvalgets disponible midler.
Siden 2. behandlingen af udvalgets budgetbidrag for 2024 er forvaltningen blevet pålagt nye varige merudgifter i rådhusservice, som skal afholdes indenfor udvalgets ramme. Der er tale om forvaltningstværgående udfordringer. Udvalget kan i forbindelse med udmøntning tage stilling til, om dele af overopfyldelsen skal anvendes til at dække disse ekstraomkostninger, som er pålagt forvaltningen.
Det forventes at betyde merudgifter for forvaltningen på knap 0,5 mio. kr. i 2024 og frem.
Tabel 1: Overblik over udfordringer i forvaltningen
(1.000 kr. 2023 p/l) |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
Rådhusvagten |
759 |
759 |
759 |
759 |
Arrangementsservice |
-5 |
-5 |
-5 |
-5 |
Post og scanning |
-292 |
-292 |
-292 |
-292 |
Rådhusservice i alt |
462 |
462 |
462 |
462 |
Økonomi
Bevillingsflyttet, jf. indstillingens 2. at-punkt, foretages i næstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer.
Indstillingen har ingen øvrige økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Efter forhandlingerne om Budget 2024 forelægges udvalget en sag om udmøntning.
Såfremt indstillingen godkendes, indarbejdes reduktionen i tilskud til Copenhagen Eventures på 0,75 mio. kr. i udvalgets budgetbidrag 2025.
Søren Tegen Pedersen
/Janus Rønholt Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. august 2023
Forvaltningen redegjorde for en forventet budgetoverskridelse på Kultur- og Fritidsudvalgets serviceramme i 2023 og behov for tilpasning af omkostningerne i 2024, og at Kultur- og Fritidsudvalget efter forhandling af budget 2024 ville blive forelagt en handleplan.
Indstillingens 1. og 3 at-punkt. blev taget til efterretning uden afstemning.
Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Udvalget anmodede forvaltningen om at vende tilbage med en indstilling om handleplan om håndteringen af Kultur- og Fritidsforvaltningens økonomi efter budget 24.