B-sag: Status og orientering om medlemsforslag om bedre vilkår for internationale borgere

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager status på medlemsforslag og udkast til initiativkatalog, der skal imødekomme forslag til løsninger i de kommende budgetforhandlinger, til efterretning.

Problemstilling

På Borgerrepræsentationens møde den 2. marts 2023 blev der vedtaget et medlemsforslag fra Venstre og Radikale Venstre om bedre vilkår for internationale borgere. Borgerrepræsentationen pålagde Økonomiforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og
Fritidsforvaltningen i samarbejde med Advisory Boardet for International House Copenhagen at kortlægge barrierer og foreslå løsninger i relation til at tiltrække, modtage og fastholde internationale borgere (bilag 1). Advisory Boardet er bredt dækkende og består af en række virksomheder, universiteter, erhvervsorganisationer, myndigheder m.v.

Det er aftalt mellem de involverede forvaltninger, at Kultur- og Fritidsforvaltningen er overordnet ansvarlig for processen, da Advisory Boardet for International House er forankret under Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Løsning

Medlemsforslaget foreløbigt er håndteret ved, at der er udarbejdet et katalog, der rammesætter værdien af udenlandsk arbejdskraft og Københavns styrkepositioner samt identificerer barrierer og løsninger i forhold til at tiltrække, modtage og fastholde internationale borgere.
Disse barrierer og løsninger blev drøftet på ekstraordinært møde i Advisory Boardet for International House den 3. maj 2023 og på ordinært møde den 23. maj 2023. Københavns Erhvervsråd, Københavns Uddannelsesråd, hovedorganisationen Akademikerne samt fagforbundene Dansk Metal og FOA har haft mulighed for at komme med bemærkninger. Udkast til kataloget er vedlagt som bilag 2.

Kortlægningen viser, at udenlandsk arbejdskraft og internationale studerende allerede bidrager til væksten og velfærden i Danmark og København. Hovedstaden har en særlig rolle som karrieredestination for udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde, forske eller studere. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 63 pct. af internationale studerende og 70 pct. af højtkvalificerede udenlandske borgere bosætter sig i Region Hovedstaden. Kortlægningen viser, at mange flytter igen, og at København er ringere til at fastholde de højtuddannede internationale talenter i forhold til resten af landet.

På grund af den demografiske udvikling og mangel på arbejdskraft har København og Danmark behov for det rette setup til at tage imod endnu flere internationale borgere og arbejde på at forbedre fastholdelsesgraden.

Barrierekortlægningen peger på fem centrale udfordringer:

1. Danmark er en relativ ukendt karrieredestination og har ikke som andre lande en national talentstrategi. Talentdagsordenen er desuden præget af en uhensigtsmæssig projektøkonomi og mange aktører.

2. Modtagelsen er præget af bureaukrati, problemer med at få oprettet bankkonto samt mangel på boliger og internationale skoler.

3. I dag forlader mange landet, fordi de selv eller familien ikke falder til, eller fordi de studerende ikke får job.

4. Der er mange aktører, og der mangler kendskab til tilbud, som eksempelvis kan være med til at gøre små og mellemstore virksomheder mere klar til at modtage internationale talenter.

5. Der findes i dag ikke sammenlignelige tal på tværs af lande og byer, som kan benchmarke, hvor gode lande og byer er til at tiltrække og fastholde talenter.

En række af udfordringerne er knyttet til arbejdsmarkedsområdet og vedrører derfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ressortområde.

På Kultur- og Fritidsudvalgets ressortområde er det særligt udfordringerne med tilknytning til det nye hjemland, sociale relationer via deltagelse i kultur- og foreningsliv og hjælp til at få overblik over tilbud inden for bank, bolig, skole, dagtilbud mv., der er centrale (bilag 3). 

Rapporten peger bl.a. på behovet for at styrke følgende områder:

1. Borgerservice- og beskæftigelsestilbuddene via den personlige vejledning i International House og derigennem give en bedre velkomst fx via velkomstpakker med aktuelle tilbud i byen.

2. Fyrtårnseventen International Citizen Days og andre New in Denmark-events. International Citizen Days har fokus på bolig, job og fritidsliv gennem oplæg, workshops, aktiviteter og ikke mindst et stort messeområde, hvor deltagerne kan møde relevante aktører. New in Denmark-events kan afholdes i kulturhuse og kulturinstitutioner med henblik på at introducere de internationale borgere til kulturtilbuddene i København.

3. Kultur- og Fritidsudvalget kan have større fokus på at sikre flere muligheder for de internationale borgere og deres børn, så de kan blive en del af det danske samfund og få adgang til kultur og
fritidslivet. Det kan ske ved at støtte optagelsen af flere internationale i foreninger, mentorordninger, flere sociale partnerskaber i foreninger samt generelt bedre information på engelsk.

4. Kultur- og Fritidsudvalget har ansvaret for byens turistinformation og kan bidrage til en stærkere kobling mellem turisme og internationalisering af København, fx i forhold til byens turistinformation.
Information fra Copenhagen Visitor Service kan bruges på events og kongresser til at øge synligheden om, hvad der sker i byen, og hvorfor København er et godt sted at bo.

Udover tiltag i forlængelse af kultur- og fritidspolitikken har Kultur- og Fritidsudvalget særligt ansvar for International House Copenhagen og Copenhagen Visitor Service (bilag 4).

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. august 2023

Indstillingen blev godkendt i forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsorden”.