Medlemsforslag om udviklingen på biblioteksområdet
Indstilling
Simon Strange, Rune Dybvad, Tue Hækkerup, Jens Kjær Christensen, Rikke Lauritzen og Neil Bloem har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. august 2016:
S, Ø og F foreslår følgende:
For at sikre den fornødne politiske styring af udviklingen på biblioteksområdet foreslår S, Ø og F,
- at alle initiativer på biblioteksområdet, herunder udmøntningen af Biblioteksstrategiens indsatser eksempelvis i forhold til nye målgrupper, forelægges til politisk behandling i Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. august 2016:
Dagsordenens punkt 3 og punkt 4 blev behandlet under eet.
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede medlemsforslaget og forvaltningens indstilling.
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen, herunder fremtidig proces for den løbende orientering om biblioteksområdets udvikling/de kommende tiltag, idet udvalget i den forbindelse præciserede, at grundlæggende ændringer i servicekonceptet/serviceniveauet skal godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget.