Daghøjskoler i Københavns Kommune

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte redegørelsen om daghøjskolernes og lade den indgå i forhandlingerne om budget 2012.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager redegørelsen til efterretning og lader den indgå i drøftelserne om budget 2012
2. at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder forvaltningen om, i samarbejde med daghøjskolerne, at udarbejde et forslag til politik for området baseret på udvalgets tilkendegivelser.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 blev det besluttet, at Kultur- og Fritidsudvalget i løbet af 2011 skal afdække kapacitetsbehovet og indholdet i daghøjskolerne med henblik på, at dette kan indgå i fudgetforhandlingerne for 2012.

Endvidere anmodede Kultur- og Fritidsudvalget den 9. december 2010 Kultur- og Fritidsforvaltningen om, at udarbejde et oplæg til drøftelse (redegørelse), med henblik på udarbejdelse af en politik på området.

Københavns Kommune har seks daghøjskoler, der typisk opdeles i to grupper: De sociale daghøjskoler og Ungeskolerne.

Daghøjskolerne modtager et samlet årligt tilskud på 20,421 mio.kr., fordelt på et fast årligt grundtilskud på 11,721 mio.kr. og (i perioden 2011-2014) et årligt driftstilskud på 8,700 mio.kr.

Daghøjskolernes indhold
Daghøjskolerne har alle det fælles overordnede mål at sikre kursisterne personlig og faglig afklaring og udvikling. Nogle kursister vil i løbet af et daghøjskoleforløb kvalificere sig fagligt til at komme ind på en drømmeuddannelse indenfor daghøjskolens fagområde, mens andre vil opnå en personlig og faglig afklaring, der bringer dem uddannelses- eller jobmæssigt i en anden retning.

Daghøjskolernes kapacitetsbehov
Daghøjskolerne har tilsammen ca. 800 kursister om året. Det gælder for alle seks daghøjskoler, at der er større søgning, end de kan optage.

De sociale daghøjskoler vurderer, at de inden for den nuværende økonomiske ramme og med en omlægning af kursusstrukturen ville kunne optage cirka 45 kursister mere på årsbasis. En barriere for at det kan ske, er, at daghøjskolerne ikke længere har rammeaftale med Københavns Kommune, og dermed ikke indgår som et af de tilbud, der stilles til rådighed for borgere på overførselsindkomst efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Ungeskolerne har så stor søgning, at de må afvise ansøgere, fordi de hverken har faciliteter eller taxametertilskud til flere kursister end de nuværende. Med et øget tilskud vil ungeskolerne kunne øge faciliteterne og dermed udbyde kurser for endnu flere kursister.

Daghøjskolernes udviklingsmuligheder
Daghøjskolerne ønsker at spille en aktiv rolle for København. Både ved at løfte opgaven i forhold til de målgrupper de henvender sig til og ved at bidrage til at udvikle København som kreativ by. Skolerne har udvalgt fire fokusområder, inden for hvilke de ønsker at skabe udvikling i de kommende år:

Mangfoldighed. De seks daghøjskoler ønsker alle en større mangfoldighed blandt deres kursister. Indenfor de nærmeste år vil daghøjskolerne arbejde for at udvikle deres tilbud, så de appellerer stærkere til unge med indvandrerbaggrund. De ungeskoler, der har en overvægt af kvinder, vil også forsøge at øge andelen af unge mænd. Derudover vil skolerne styrke deres netværk med relevante socialfaglige og psykologiske støttefunktioner, så de bliver endnu bedre til at fastholde kursister med vanskeligheder som psykisk sygdom, spiseforstyrrelser mv.

Bredere indtægtsgrundlag. Alle seks daghøjskoler har i dag en økonomi, der primært er baseret på det kommunale taxametertilskud. For at sikre skolerne ønsker de at skabe flere uafhængige indtægtskilder. Det kan både ske gennem forskellige fondsmidler og gennem oprettelse af indtægtsdækkede kurser for nye målgrupper.

København som levende by. Særligt ungeskolerne har både mulighed for og ønske om at spille en mere synlig rolle i forhold til at udvikle København. Skolerne ønsker at sætte fokus på tre områder:
1) Dele skolernes helt særlige pædagogiske praksis, som bygger på de folkeoplysende traditioner, med andre uddannelsesinstitutioner og fagfolk på området
2) Lægge vægt på både skolernes brug af sociale platforme og på kursisternes digitale dannelse
3) Åbne skolernes kulturelle arrangementer, så de bliver et kulturelt tilbud for alle københavnere
 
Copenhagen Creative College. Ungeskolerne har sammen formuleret en vision, som de kalder Copenhagen Creative College. Visionen er at skabe et helt unikt uddannelsesmiljø i København inden for de kreative fag - gerne samlet på en fælles adresse. Det skal være en forskole for de kreative eliteuddannelser, et sted som kvalificerer mennesker indenfor oplevelsesøkonomien og et sted, som kan styrke vækstlaget og kreativiteten i byen.

Politik for daghøjskoleområdet i Københavns Kommune
Københavns Kommune har ikke en politik på daghøjskoleområdet. Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler, at der udarbejds en sådan, som kan udstikke politisk vedtagede retningslinier for skolernes virksomhed, for samarbejdet mellem dem og Københavns Kommune samt for administrationen af dem.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kultur- og Fritidsforvaltningen fortsætter dialogen og samarbejdet med daghøjskolerne med henblik på udvikling af området i henhold til notatet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder i dialog med daghøjskolerne et udkast til en politik for daghøjskoleområdet.

Carsten Haurum   

                                     /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. august 2011:

Indstillingen blev godkendt, idet der i den forbindelse skal arbejdes videre med bl.a. en administrationsanalyse af området.