Perspektiver omkring udbygning af idræts- og skolefaciliteter

Borgerrepræsentationen har besluttet, at der én gang årligt skal ske en vurdering af ved hvilke nye og udbyggede folkeskoler, der kan etableres en idrætshal. Praksis har imidlertid vist, at det langt fra er lykkedes for Københavns Kommune at realisere ambitionen om at samtænke skole og idræt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentionen anbefaler;

1. at der, hvor der er behov og fysisk muligt, altid etableres en idrætshal, når der bygges nye skoler eller eksisterende skoler udbygges.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,     

    2.   at Kultur- og Fritidsudvalget tager beskrivelsen af mulighederne for idrætshaller i forbindelse med skoler til efterretning.

Borgerrepræsentationen (BR) besluttede den 13. november 2008, at der ved udbygning af eksisterende skoler og ved etablering af nye skoler skal ske en vurdering af, om der skal etableres en egentlig idrætshal på skolen.

Siden BR's beslutning er der imidlertid igangsat to skolebyggerier uden skoleidrætshal og én idrætshal uden tilknytning til en skole. Det er henholdsvis skolerne i Sydhavn, Ørestad City og den planlagte multihal på Holmen/Arsenaløen.

Sigtet med denne indstilling er derfor, at Københavns Kommune får en fælles og systematisk tilgang til udbygningen af idrætsfaciliteter på og ved skoler i København.

Der er store fordele i at samtænke investeringerne på skole- og idrætsområderne ud fra en fælles kommunal betragtning. Skoleidrætshaller giver langt mere fleksible kvadratmeter end gymnastiksale. De kan derfor være i brug fra tidlig morgen til sen aften - til gavn for både skolerne og foreningslivet. Samtidig understøtter det skolerne som omdrejningspunkt for børns hverdagsliv - både i dagtimerne og i fritiden. Med skolerne er der allerede etableret sikre adgangsforhold for områdets børn og unge.  

Til gavn for skolerne

Kultur- og Fritidsforvaltningens erfaring er, at der er et stigende ønske fra skolerne om at benytte halfaciliteter i skoletiden. Det betyder, at nogle skolegymnastiksale kun benyttes i et begrænset omfang. Derudover vil skoleidrætshaller understøtte udviklingen af skoler med idrætsprofil, faglige idrætsspor samt den stigende fokus på sundhed.

Til gavn for foreningslivet

En idrætshal øger muligheden for en mere fleksibel anvendelse til en række kultur- og idrætsaktiviteter. Samtidig giver den et betydeligt løft for de store holdidrætter, der i særlig grad dyrkes af børn og unge, der allerede opholder sig ved skolerne. Plads til boldspil er blandt de mest efterspurgte faciliteter i Københavns Kommune.
 

Frem for gymnastiksalene giver idrætshaller også plads til et egentligt idrætsmiljø, hvor der er mulighed for, at de enkelte brugere kan inspirere hinanden. Endelig giver det bedre muligheder for dagaktiviteter som f.eks. ældreidræt i kommunens andre idrætshaller, der ellers beslaglægges af skolerne. 
 

Økonomiske fordele

Der er både en anlægsmæssig og driftsmæssig besparelse ved at lave flere og mere fleksible kvadratmeter end i dag. Derudover kan det være vanskeligt at finde ledige arealer i en tæt bebygget by. Med idrætshaller på eksisterende skoler er der som udgangspunkt ikke behov for grundkøb.  

Ved at samle faciliteterne på et samlet set mindre areal vil driftsudgifterne alt andet lige være mindre. Det gælder f.eks. udgifterne til opsyn, rengøring og vedligehold.

Muligheder for idrætshaller i sammenhæng med skoler
Der er mulighed for at etablere en idrætshal i forbindelse med den planlagte skole i Ørestad Syd (se særskilt indstilling herom). 

Samtænkningen af skoler og idrætstilbud kan imidlertid også ske i andre situationer end ved udbygning og nyanlæg af skoler. Nogle steder er det muligt at opføre en idrætshal på skolens arealer eller på arealer i skolens umiddelbare nærhed. Det er f.eks. tilfældet ved Lundehusskolen. Andre steder kan man med fordel udbygge faciliteterne på bestående idrætsanlæg i nærheden af skoler. Det kan derfor overvejes, at se en evt. udbygning af Sundbyøsterhallen i sammenhæng med Sundbyøster Skoles ønsker om en tumlesal og fritidshjemspladser. Det vil også afhjælpe det stigende behov for idrætsfaciliteter i forbindelse med 4-skolesamarbejdet på Amager.

Udbygning af idrætsfaciliteter ved Lundehusskolen i Bispebjerg

Der er lokalt et ønske om at få etableret en idrætshal ved Lundehusskolen. Hallen kan enten placeres i sammenhæng med skolen eller på en grund nær Emdrup Bad.

Skolens idrætsfaciliteter er stærkt nedslidte og skal renoveres inden for en overskuelig årrække. Derudover ligger Lundehusskolen i et idrætssvagt område. Hvis man ønsker at forbedre lokalbeboernes muligheder for at dyrke motion og være aktive i det daglige, er der behov for at etablere flere idrætsfaciliteter. Det gælder ikke mindst til områdets børn og ældre. 

Økonomi
En skoleidrætshal ved Lundehusskolen på 2.000 m2 forventes at koste i størrelsesordenen 60 mio. kr. (p/l 2012). Det forudsættes, at hallen etableres på en kommunal grund.

I forbindelse med udvidelsen af Lundehusskolen i 2010 vurderede Børne- og Ungdoms­forvaltningen, at der ikke var behov for at tilføre ekstra idrætsfaciliteter. Dermed kan der ikke findes anlægsmidler til en udbygning af Lundehusskolens idrætsfaciliteter i Børne- og Ungdomsudvalgets budget. Det betyder, at det samlede beløb på omkring 60 mio. kr. i givet fald skal findes i forbindelse med budgetforhandlingerne. 

Foreningen Universitetets Studenter-Gymnastik (USG) har udtrykt interesse for at medfinansiere en idrætshal på Lundehusskolen. Foreningens engangement vil i givet fald skulle modsvare deres råderet over hallen i eftermiddags- og aftentimer. USG er en væsentlig aktør i Københavns idrætsliv og vil formodentlig have økonomien og organisationen til at indgå i et samarbejde med et mindre millionbeløb. Det skal ses i forhold til, at kommunens råderet over hallen mindskes. Bl.a. vil det være vanskeligt at bruge hallen til lokalt forankrede børneaktiviteter.

Udbygning af Sundbyøsterhallen

Sundbyøsterhallen udnyttes i dag maksimalt i såvel dag- som aftentimerne. Lokalområdet har i flere år haft et stort ønske om at udvide hallen, da området samtidig er relativt underforsynet med halfaciliteter.

Udgangspunktet vil være en udbygning på arealet bag den eksisterende hal, hvor der i dag ligger en parkeringsplads og et græsareal til boldspil. Græsarealet er imidlertid i dårlig stand og opfylder ikke banekrav til turneringsfodbold. Arealet kan derfor med fordel fornyes med indendørs og udendørs faciliteter til idrætsaktivitet og ophold.

Sundbyøsterskolen har ønske om en ’tumlesal’ og flere fritidshjemspladser i området, men er presset arealmæssigt på skolens område. Samtidig skaber 4-skolesamarbejdet på Amager et stigende pres på Sundby Idrætsparks haller. En udvidelse af Sundbyøsterhallen vil kunne imødekomme disse ønsker, ligesom fritidshjemspladser vil kunne indtænkes i projektet.

Der er to forslag til udvikling af området: 

• En stor haludbygningsmodel. Kultur- og Fritidsforvaltningen har i 2002 udarbejdet et skitseprojekt for en udbygning på i alt 4.175 m2. Det vil indeholde foyer, opvisningsarena med ca. 800 siddepladser, multirum, vægttræningslokaler, klublokaler, cafeteria, lounge og idrætsfritidsklub.

• En mere skrabet haludbygning og udendørs idrætsfaciliteter. På foranledning af hallens primære brugere udarbejdede Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2007 en "skrabet" model for udvidelsen af Sundbyøsterhallen . Til modellen kobles nyanlæg af udendørs idrætsfaciliteter. Udvidelsen er på alt 1.537 m2 med en ny 27 x 46 m træningshal, en mellembygning med styrketræningslokale og en lille sal, samt en 20 x 20 m udendørs, multianvendelig aktivitetsflade med gummi-belægning eller 2. generation kunstgræs. 

Hertil kommer, at Amager Øst Lokaludvalg i 2010-2011 har udarbejdet en helhedsplan for området mellem Amagerbrogade, Smyrnavej, Grækenlandsvej. Planen indeholder bl.a. en delvis nedgravet hal på 1.500 m2, et idrætstårn på knap 900 m2 og en række aktivitets- og bevægelsesrum i området. Planen skal sammenkoble idræts-, kultur- og skoletilbud i området - bl.a. fysisk med en gangbro.  

Økonomi

Den samlede anlægspris for det store projekt er skønnet til 78 mio. kr. (p/l 2012). De afledte driftsudgifter skønnes til 800.000 kr./år ekskl. husleje.

Anlægsprisen for det skrabede projekt er i størrelsesordenen 35 mio. kr. Hertil kommer udendørsfaciliteter, der skønnes til i størrelsesordenen 10 mio. kr. (p/l 2012). De afledte driftsudgifter til vedligehold af både indendørs- og udendørsfaciliteter skønnes til 900.000 kr./år ekskl. husleje. Hvis udendørsfaciliteterne fravælges, skal der ud over de 35 mio. kr. afsættes 2 mio. til udeforhold.

Ifølge Amager Øst Lokaludvalg vil anlægsprisen for deres helhedsplan være i størrelsesordenen 75 mio. kr. (2011 p/l)

Udover disse beløb skal der afsættes midler til anlæg af fritidshjemspladser. Dette beløb skal i givet fald findes i Børne- og Ungdomsudvalgets budget.