Mødedato: 25.06.2015, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Opfølgning på spillestedsanalysen
Se alle bilag
Til top
Det foreslås, at Kultur- og Fritidsudvalget inviterer Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg til et møde med henblik på at drøfte udvælgelseskriterier og rammeaftaler for de regionale spillesteder for den næste udpegningsperiode 2017-2020.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget inviterer Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg til et møde med henblik på en drøftelse af projektstøtteudvalgets mål og visioner for de regionale spillesteder for næste udpegningsperiode 2017-2020.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget anmodede den 4. september 2014 Kultur- og Fritidsforvaltningen om - med inddragelse af Musikudvalget - at udarbejde en spillestedsanalyse, der kunne skabe et samlet overblik over den københavnske spillestedsscene og dermed danne grundlag for Kultur- og Fritidsudvalgets kommende drøftelse af musikområdet.
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede spillestedsanalysen den 30. april 2015. Det blev besluttet, at forvaltningen efterfølgende skulle vende tilbage til udvalget med et konkret oplæg på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser. Kultur- og Fritidsudvalget tilkendegav samtidig, at udvalget anser det for sin opgave at skabe liv og udvikle kulturlivet i København, og ikke begrænse kulturlivet f.eks. i forhold til festivaler og lignende, der afholdes i København.

Løsning
Kultur- og Fritidsudvalget yder støtte til byens musikliv – både gennem den regionale støtteordning samt honorarstøtteordningen. Derudover yder udvalget driftsstøtte til andre spillesteder og festivaler samt enkeltstående tilskud til øvrige musikalske projekter.
Den næste støtteperiode for de regionale spillesteder løber fra 1. januar 2017 til 31. december 2020. Kultur- og Fritidsudvalget skal indstille til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, hvilke regionale spillesteder kommunen vil støtte. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg foretager den endelige udpegning af de regionale spillesteder.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg har påbegyndt processen om drøftelse af visioner, mål og kriterier for næste periodes spillesteder (se bilag 1). Ved at invitere Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg til et møde, kan Kultur- og Fritidsudvalget bl.a. få et overblik over, hvilke kriterier projektstøtteudvalget vil lægge vægt på i udvælgelsesprocessen.
Baggrund
Den regionale støtteordning
Københavns Kommune støtter, i samarbejde med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, en række regionale spillesteder i København, som årligt modtager tilskud til musikdrift. Tilskuddet bevilges ved indgåelse af en fireårig kontrakt mellem spillestedet, Københavns Kommune og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg.
Formålet med støtteordningen
De regionale spillesteder skal bidrage til at sikre præsentation af national og international rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet. Samtidig har spillestederne en særlig forpligtelse til at præsentere smalle genrer og nyskabende musik, som ikke er kendt i den brede befolkning. I Kultur- og Fritidsforvaltningens aftaler med de regionale spillesteder er én af betingelserne for modtagelse af tilskud, at spillestederne skal have fokus på dansk musiks vækstlag. En anden betingelse er, at de regionale spillesteder samarbejder med omverdenen.
Udvælgelsesproces
For at komme i betragtning som regionalt spillested hos Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg skal spillestedet være indstillet til medfinansiering fra kommunal side i hele den fireårige udpegningsperiode. Spillestederne skal derfor først igennem en kommunal kvalificeringsrunde, hvor kommunerne træffer beslutning om deres støtte til de regionale spillesteder. I Københavns Kommune er det Kultur- og Fritidsudvalget, der træffer endelig afgørelse om indstilling og udpegning af spillestederne efter en høring i Københavns Musikudvalg.
Når spillestederne har fået tilsagn om kommunal medfinansiering, skal de efterfølgende søge Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, der træffer den endelige afgørelse om udpegningen af de regionale spillesteder. Udpegningen sker på baggrund af spillestedernes skriftlige ansøgninger. Status som regionalt spillested gives til spillesteder, som genre- og kvalitetsmæssigt udmærker sig inden for den rytmiske musikscene. Spillestedet skal være professionelt drevet, og der stilles høje krav til både aktivitetsniveau, udviklingstiltag og målopfyldelse.
Rammeaftaler
Når de regionale spillesteder er blevet udpeget for en støtteperiode, indgår de en rammeaftale med Københavns Kommune og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg.
Udover en kort beskrivelse af spillestedets profil beskriver rammeaftalen fem strategiske områder, det enkelte spillested skal leve op til i støtteperioden: koncerter, udvikling, publikum, samarbejde og ledelse.
Økonomi for indeværende periode
Ved indeværende udpegningsrunde var den økonomiske ramme for tilskud til de regionale spillesteder i Københavns Kommune på 6,1 mio. kr. inkl. moms (2011-pris).
Skema over kommunens og statens tilskud til de regionale spillesteder
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg og midtvejsevaluering
Halvvejs inde i en støtteperiode skal der udarbejdes en midtvejsevaluering. For indeværende støtteperiode blev der i maj 2015 afholdt et møde mellem aftaleparterne (projektstøtteudvalget, Kultur- og Fritidsforvaltningen og de københavnske regionale spillesteder), hvor målopfyldelsen af kravene i de indgåede rammeaftaler blev drøftet.
Forud for mødet havde de enkelte spillesteder udarbejdet en statusrapport, som redegjorde for målopfyldelsen og de faglige og økonomiske resultater de første to år af aftalen, den forventede målopfyldelse de resterende to år af aftaleperioden samt eventuelle ønsker om justeringer af rammeaftalens mål.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg foretager endvidere, med udgangspunkt i spillestedets koncertliste, en musikfaglig bedømmelse og udarbejder herefter en kortfattet skriftlig evalueringsrapport. Rapporten vil dels indeholde en beskrivelse og vurdering af den samlede situation for de regionale spillesteder i Danmark, dels en specifik vurdering af hvert enkelt spillested.
Midtvejsrapporten fungerer som et fremadrettet redskab for projektstøtteudvalget i udvælgelsesprocessen til næste støtteperiode. Rapporten forventes klar ultimo juni 2015, hvor Kultur- og Fritidsudvalget vil få den tilsendt.
Arbejdet med at finde nye ansøgere til næste udpegningsperiode for de regionale spillesteder (2017 – 2020) er i den indledende fase.
Møde med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg
Det foreslås derfor, at Kultur- og Fritidsudvalget inviterer Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg til et møde, hvor udvælgelseskriterier og forslag til rammeaftaler kan drøftes.

Regionale spillesteder |
Beløb fra Københavns Kommune |
Beløb fra staten |
Copenhagen JazzHouse |
1.278.000 |
2.000.000 |
Culture Box |
758.000 |
1.000.000 |
Global Copenhagen |
758.000 |
1.600.000 |
Loppen |
996.000 |
1.300.000 |
VEGA |
2.489.000 |
3.000.000 |
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg og midtvejsevaluering
Halvvejs inde i en støtteperiode skal der udarbejdes en midtvejsevaluering. For indeværende støtteperiode blev der i maj 2015 afholdt et møde mellem aftaleparterne (projektstøtteudvalget, Kultur- og Fritidsforvaltningen og de københavnske regionale spillesteder), hvor målopfyldelsen af kravene i de indgåede rammeaftaler blev drøftet.
Forud for mødet havde de enkelte spillesteder udarbejdet en statusrapport, som redegjorde for målopfyldelsen og de faglige og økonomiske resultater de første to år af aftalen, den forventede målopfyldelse de resterende to år af aftaleperioden samt eventuelle ønsker om justeringer af rammeaftalens mål.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg foretager endvidere, med udgangspunkt i spillestedets koncertliste, en musikfaglig bedømmelse og udarbejder herefter en kortfattet skriftlig evalueringsrapport. Rapporten vil dels indeholde en beskrivelse og vurdering af den samlede situation for de regionale spillesteder i Danmark, dels en specifik vurdering af hvert enkelt spillested.
Midtvejsrapporten fungerer som et fremadrettet redskab for projektstøtteudvalget i udvælgelsesprocessen til næste støtteperiode. Rapporten forventes klar ultimo juni 2015, hvor Kultur- og Fritidsudvalget vil få den tilsendt.
Arbejdet med at finde nye ansøgere til næste udpegningsperiode for de regionale spillesteder (2017 – 2020) er i den indledende fase.
Møde med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg
Det foreslås derfor, at Kultur- og Fritidsudvalget inviterer Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg til et møde, hvor udvælgelseskriterier og forslag til rammeaftaler kan drøftes.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes, vil forvaltningen straks kontakte Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg med henblik på at arrangere et møde umiddelbart efter sommerferien.
Efter mødet vil Kultur- og Fritidsudvalget få forelagt en indstilling med forslag til, hvordan Kultur- og Fritidsudvalgets proces vedrørende indstilling og udpegning af regionale spillesteder kan foregå.
Carsten Haurum
/Merete Evers Dewilde

Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. juni 2015:
Indstillingen blev godkendt.
Mødet afholdes torsdag den 3. september 2015 kl. 16.00.
Til brug for mødet udarbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen et baggrundsnotat om sagen, jf. herunder Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelser den 30. april 2015. Notatet udsendes inden mødet til Kultur- og Fritidsudvalget og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg.