Drøftelse af strategi for det fremtidige samarbejde mellem København og Malmø
Drøftelse af strategi for det fremtidige samarbejde mellem København og Malmø
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 25. maj 2000
9. Drøftelse af strategi for det fremtidige samarbejde mellem København og Malmø
(KFU 213/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter vedlagte oplæg til samarbejde mellem København og Malmø.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. maj 2000
Udvalget drøftede strategien for det fremtidige samarbejde mellem København og Malmø og besluttede, at afsnittet i forvaltningens oplæg om økonomi udgår bortset fra dettes afsnits to første linier.
RESUME
I relation til København–Malmøudvalgets videre arbejde afholdes den 9. juni 2000 en konference med henblik på at give inspiration og forståelse for en fortsat udvikling af kulturlivet i Øresundsregionen.
Vedlagte oplæg er et forslag til fremtidige indsatsområder. Endvidere er det et forslag til, hvordan udvalget fremover kan medvirke til at fremme det regionale kultursamarbejde.