Vanløse Kulturhus
Vanløse Kulturhus
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 25. maj 2000
2. Vanløse Kulturhus
(KFU 219/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter orienteringen om planerne for ombygning af Vanløse Kulturhus.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. maj 2000
Udvalget drøftede orienteringen og anmodede forvaltningen om at rette henvendelse til Bygge- og Teknikforvaltningen, Plandirektoratet med henblik på udarbejdelse af et notat til belysning af ombygningen i relation til planforhold.
RESUME
Ejeren af Vanløse Kulturhus har planer om en større om- og nybygning af ejendommen, som p.t. rummer biograf, bibliotek, medborgerhus og enkelte forretninger.
Planen vil give mulighed for en udvidelse og renovering af biblioteket, ligesom bygningen vil blive renoveret udvendigt, bl.a. med nye vinduer.
Forvaltningen vurderer biblioteksdelen meget positivt, men KUC tager forbehold overfor medborgerhusdelen.
Under forudsætning af positiv opbakning fra alle implicerede regner ejeren med, at byggeriet kan startes medio 2001 med forventet afslutning medio 2002.