Mødedato: 25.05.2000, kl. 15:00

Ansøgning om støtte til Kultur & Aktivitetsværkstedet SANASA.

Ansøgning om støtte til Kultur & Aktivitetsværkstedet SANASA.

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 25. maj 2000

 

11. Ansøgning om støtte til Kultur & Aktivitetsværkstedet SANASA.

(KFU 204/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke bevilger tilskud til drift af Kultur & Aktivitetsværkstedet SANASA.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. maj 2000

Mona Heiberg stillede forslag om, at der bevilges 32.000 kr. til vedligeholdelse af symaskiner i 2000 (10.000 kr.) og vedligeholdelse af diverse slibemaskiner og værktøj i 2000 (22.000 kr.) under forudsætning af at midlerne ikke anvendes til løn eller almindelig drift. Der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Kulturprojekter).

Et flertal (Mona Heiberg, Finn Rudaizky, Karin Storgaard, Kaja Jacobsen, Martin Günter, A. Benhaddou og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.

Et mindretal (H. Thustrup Hansen, Leslie Arentoft og Bo Hindkjær Pedersen) stemte imod forslaget.

Forslaget blev dermed tiltrådt.

 

RESUME

Kultur- & Aktivitetsforeningen SANASA har ansøgt om støtte til driften af Kultur & Aktivitetsværkstedet i Skelbækgade, det tidligere "Qiperoq".

I perioden 1996-1999 var værkstedet drevet af Grønlændernes Hus med støtte fra Socialministeriets Storbypulje, midler fra 5%-puljen og PUF-puljen. I midten af 1999 bortfaldt den treårige bevilling fra Storbypuljen, og Grønlændernes Hus havde ikke økonomisk mulighed for at føre værkstedet videre. I stedet dannedes Kultur- & Aktivitetsforeningen SANASA med det formål at føre værkstedet videre. Grønlændernes Hus i Løvstræde har stillet lokalerne gratis til rådighed resten af året. SANASA forventer, at driften af værkstedet beløber sig til 784.900 kr. årligt fra 2001. Da aktiviteterne har et udpræget socialt formål, indstilles ansøgningen til afslag.

 

 

Til top