Mødedato: 25.04.2018, kl. 15:00
Mødested: Børnekulturhus Ama´r, Mulighedernes Rum, Amager Kulturpunkt, Øresundsvej 8 B

Flydende Aktivitetshus i Nordhavn - udmøntning af midler

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal udmønte midler til Det Flydende Aktivitetshus i Nordhavn.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der udmøntes en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til Det Flydende Aktivitetshus ved Sandkaj i Nordhavn, jf. økonomiafsnittet.

Problemstilling

Det Flydende Aktivitetshus har en samlet økonomi på 7,5 mio. kr. Københavns Kommune bidrager med 2,5 mio. kr. (2018 P/L), som blev afsat med Budget 2018. By & Havn bidrager med 5 mio. kr. 

Løsning

Det Flydende Aktivitetshus udvikles i et samarbejde mellem By & Havn og Københavns Kommune. By & Havn er bygherre på projektet og overdrager den færdige facilitet til Københavns Kommune. Driften varetages af Københavns Kommune i samarbejde med brugerne af huset. 

Det Flydende Aktivitetshus

Det Flydende Aktivitetshus planlægges som en helårsfacilitet med offentligt toilet og offentlige udearealer. Dele af faciliteten vil være forbeholdt områdets foreninger, hvor der projekteres basisfaciliteter som toilet, bad, omklædning og sauna samt eventuelle opbevaringsmuligheder og fællesrum. Dermed vil faciliteten kunne understøtte det spirende foreningsliv, som allerede er etableret i Nordhavn.

Det Flydende Aktivitetshus planlægges etableret ud fra et modulsystem, som kan skaleres op eller ned efter behov og økonomi. Dette betyder, at der i fremtiden kan tilføjes flere funktioner og faciliteter.

Det Flydende Aktivitetshus planlægges placeret op ad badezonen ved Sandkaj således, at der opnås en række synergieffekter mellem aktivitetshuset og badezonen, herunder direkte adgang fra faciliteten til vandet i badezonen.
 
Det Flydende Aktivitetshus forventes ibrugtaget med udgangen af 2018. Konkurrenceprogrammet kan ses i bilag 1. 

Drift

Der er afsat 0,6 mio. kr. til drift af de offentlige udearealer samt det offentlige toilet. Driften af de indvendige arealer varetages af foreningerne selv.

Dialog med foreninger, interessenter og grundejerforening

Københavns Kommune og By & Havn er i en løbende dialog med relevante foreninger og interessenter omkring deres ønsker til aktivitetshuset. Udbudsmaterialet er udviklet i dialog med disse foreninger og interessenter. Derudover er By & Havn i dialog med grundejerforeningen i Århusgadekvarteret.

Dialog med fonde

Kultur- og Fritidsforvaltningen og By & Havn er i dialog med flere fonde omkring yderligere finansiering til Det Flydende Aktivitetshus.

Økonomi

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/
projekt

Bevilling
(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

      2018 P/L

I årene 2018

KFU

Det Flydende Aktivitetshus 

3510 - anlæg

00.32.35.3 

2.500

 

 

 

 

 

I alt

-

-

-

2.500

 

 

 

 

 

Midlerne udbetales som et tilskud til By & Havn.

Videre proces

Når midlerne er udmøntet, overføres de til By & Havn.   

 

Mette Touborg

                                                 /Mads Kamp Hansen     

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2018:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Til top